|
Thorkild Ellerbæk er oprindelig journalist og har været lektor
på Danmarks Journalisthøjskole og ekstern lektor på Århus Universitet.
Har skrevet i danske og engelske jagtmagasiner og har udgivet
“Haglgeværet” Lindhardt & Ringhof 2021 og “Jagt i Danmark - de seneste
100 år” Gads Forlag 2022. Har sideløbende været kvægavler og
plantageejer i Midtjylland.
Mine foredrag handler om naturen, miljøet og klimaet. Jeg har altid
stillet høje etiske krav til mit virke og jeg har selv praktiseret
miljøvenlig drift af landbrug og skov og har i tidens løb brugt
alternative metoder til at opnå miljøvenlige bedrifter. Jeg er skeptisk
overfor forvaltningen af naturen og specielt det voldsomme pres naturen
er udsat for i de senere år. Godt hjulpet på vej af stat og kommuner,
men uden perspektiv og hensyn til vores efterhånden skrøbelige natur.
Thorkild Ellerbæk holder foredrag i hele landet.
Vi er flere og flere derude – jeg er begyndt at tvivle på den måde,
vi forvalter vores brug af naturen på. Vi skal genskabe respekten for
naturen, fuglene, dyrene og miljøet, og det er nødvendigt, at vi i
højere grad har etiske overvejelser om brug af naturen.
Vi bliver nødt til at forholde os til ETIK omkring vores færden i
naturen. Det gælder for alle naturbrugere. Er der efterhånden plads til
os alle på de efterhånden indskrænkede naturarealer vi har i Danmark?
Kan jægere, vandrere, orienteringsløbere, mountainbikere og almindelige
familier finde ud af at dele den natur vi har tilbage? Kan vi være
derude på samme tid og på de samme steder, eller skal der ændres på den
frie adgang, der er tradition for her i landet?
Jeg stiller en række spørgsmål omkring det stigende pres på naturen og
kommer med forslag og tanker om en mere bæredygtig og etisk brug af
naturen.
Blandt mange brugere af naturen er kritik af hinandens opførsel ofte
ilde set og skaber konflikter; især vores manglende respekt for dyr og
natur medfører konflikter mellem forskellige opfattelser af, hvad der
rigtigt, og hvad der er forkert. Jægerne skal tage stilling og forholde
sig til etikken i den måde, de driver jagten på.
Mountainbikerytterne har også et etisk ansvar, når de færdes i naturen
og mange steder på følsomme tidspunkter forstyrrer dyrelivet. Vandrerne
har altid set sig selv som de mindst skadelige, men et voldsomt stigende
antal vandrere færdes i dag døgnet rundt i naturen uden gammeldags
vandrer-filosofi, og ornitologerne føler en fortrinsret til at nærme sig
vores sårbare fugleliv uden hensyn til krænkelser af freden for især de
sjældne fugle.
Den enkelte skal være parat til at tale om det. Ingen har fortrinsret,
selvom mange føler, de har det.
Kommunerne er gået all in på turisme i naturen. Når vi ser tiltag, der
kommer fra de kommunale og statens naturforvaltere er de udelukkende
baseret på ønsker om vækst; en forbrugsorienteret tankegang. Pakket ind
i pæne floskler om, at det er godt for borgerne at komme ud i naturen.
Det handler om flere turister og flere events ude i naturen. Der er
sjældent nogen stillingtagen til, om det er godt eller skidt, eller om
det er etisk forsvarligt overfor naturen og dyrelivet. Blot det
tiltrækker turister.
Siden Corona er interessen for at komme ud i naturen steget samtidig
med, at vi får mindre og mindre naturarealer. Så der kommer flere og
flere mennesker til mindre natur. Vores adfærd er ændret fra en stille
picnic i skovkanten til længere ture ud i landskabet og ophold i længere
og længere tid; overnatninger var en sjælden aktivitet for blot to
årtier siden, nu er der næsten lige så mange shelterovernatninger som
hotelovernatninger i Danmark. Vi skal diskutere denne udvikling seriøst
og åbent samtidig med, at vi skal tage et etisk ansvar overfor dyrene og
naturen.
Uanset hvilken type naturbruger vi er er det nødvendigt at tage
stilling, at få mere viden og så opføre sig derefter. Dannelse og
ordentlighed bør gælde for alle som færdes i naturen.
Det er helt nødvendigt, at vi genskaber respekten for naturen, dyrelivet
og miljøet.
(60-90 min. inkl debat; 3000 kr. plus transport efter statens takst)
Med udgangspunkt i to fortællinger om et traditionelt landbrug på 25
hektar, som blev bæredygtig og i balance med naturen på få år, samt
fortællingen om en traditionel jysk plantage på 50 hektar, som på få år
fik nyt liv med naturnær drift og øget biodiversitet. Det er
fortællinger om, at uanset om man har 5 hektar eller mange hundrede, er
det muligt at drive land- og skovbrug etisk forsvarligt.
Begge ejendomme har vi selv drevet og ændret med det formål, at vi ville
give jorden tilbage til naturen. Der skulle være en bæredygtig drift af
både landbruget og plantagen, men samtidig med det mål, at ændringerne
også skulle ende i en rimelig økonomisk balance – altså ikke
underskudsgivende.
På ganske få år og med omtanke og forsøg ændrede vi de eksisterende
biotoper og miljøet blomstrede i bogstavelig forstand. På markerne og
hegnene i landbruget og i skovbunden kom der en stor diversitet.
Plantelivet ændrede sig hurtigt. Begge steder med en stærk stigning i
antallet af vilde fugle og dyr.
Landskab og skov ændrede sig på blot fire år ved at gennemføre en 360
grader ændring af den traditionelle drift til drift på naturens
præmisser. Fra første dag stoppede vi med gødskning og grov
jordbearbejdning på markerne og skovede meget selektivt i plantagen med
det formål at skabe lysindfald og selvforyngelse. Det er en metode, som
kan praktiseres i alle plantager. En lille plantage på 5 hektar kan
ændres på få år og en større kan ændres efter samme metode. Og vore
erfaringer var, at vi også kunne tjene penge, selvom vi gik den
naturnære vej med samvittigheden i behold.
I foredraget fortælles de to historier om, hvor enkelt det rent faktisk
er, så alle kan være med, hvis viljen er der, og hvordan vi løbende
måtte søge vejledning og hjælp uden om de eksisterende tilbud, som
tænker meget traditionelt. Samtidig er det også en fortælling om store
besparelser på de penge, traditionel drift bruger på gødning,
sprøjtegifte, såning og plantning.
Selv mange år efter har vi en glæde og taknemmelighed over, at det kunne
lade sig gøre at forvalte jord, dyr og natur på en etisk forsvarlig
måde.
(60-90 min. inkl debat; 3000 kr. plus transport efter statens takst)
Kan jægere, motionsløbere, vandrere og mountainbikeryttere enes om
forståelse og respekt for hinanden i den sparsomme natur i Danmark?
Der er knap 80.000 aktive jægere i Danmark. Der er mere end 130.000
mountainbikeryttere plus ryttere, vandrere og motionsløbere. Jægerne har
historisk fyldt i naturen, men især i de sidste 100 år er antallet af
jægere steget. Skal jægerne bevare retten til at gå på jagt, og
forvalter de retten ordentligt? Er alle de andre i naturen bedre end
jægerne og dermed med mere ret til naturen?
Jægernes rolle i naturen er til stadighed til diskussion: opfører
jægerne sig ordentligt, er etikken på plads blandt danske jægere, er det
i orden at udsætte over 1 million fugle til afskydning i vores moderne
tid, og er grådighed ved at være bærende for jagt i Danmark – både hos
jægere og udlejere af jagtarealer?
Jægerne skal vænne sig til at møde mange flere naturbrugere ude i skov
og mark, og der opstår let konflikter, når især jægerne påberåber sig
større ret end andre fordi jægere betaler for brug af naturen.
I november 2022 udgav jeg bogen “Jagt i Danmark – de seneste 100 år”.
(Gads Forlag). Med udgangspunkt i jagt i Danmark behandles de
problemstillinger, der opstår, når der skal være plads til alle, og de
etiske konflikter der ses oftere end blot for få år siden.
I bogen tager jeg udgangspunkt i politikernes frygt for grådighed med
jagtloven fra 1922, som for alvor åbnede for, at mange flere kunne komme
på jagt og frem til i dag, hvor eksempler på grådighed fylder mere og
mere i fortællingen om de danske jægere.
Det er fortællingen om, at jægerne skyder til eget forbrug hjemme i
køkkenet og kun høster af overskuddet, samt at jægerne behandler naturen
bedre end alle andre. Den fortælling begynder mere og mere at ligne en
historie, som ikke har hold i virkeligheden.
Danmarks Jægerforbund fortæller gerne den historie, men i samme åndedrag
holder man fast i, at forbundets vigtigste funktion er “mere jagt til
flere jægere”.
Det er også nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved, om Danmarks
Jægerforbund skal fortsætte med at være eneste talerør for alle jægere,
når forbundet i stigende grad støtter og fastholder store udsætninger af
fugle, og i øvrigt har uafklarede holdninger til jagt på fredede arter.
Jægerforbundet repræsenterer kun 58.000 (medlemmer) ud af 170.000
jagttegnsløsere.
Et stigende antal jægere ønsker ikke vækst for enhver pris, men ønsker
blot at gå på jagt for fornøjelsens skyld uden store udbytter. Det er de
jægere, som går på jagt primært for at være i naturen.
Foredraget henvender sig ikke alene til jægere, men til alle som har
interesse for naturen, og den måde vi bruger naturen på i dag. Ikke blot
jægerne, men også andre naturbrugere skal i 2023 gennemtænke deres
opførsel og etik i forhold til naturen.
(60-90 min. inkl debat; 3000 kr. plus transport efter statens takst) |
