Historiker, forfatter og tidligere universitetsforsker. Kendt
for sin danmarkshistorie, ”De stridbare danskere 1848-1920”, og for sin
deltagelse i en lang række tv- og radioudsendelser.
René Karpantschof har optrådt for alle slags publikum landet rundt. Med
ham på scenen får jeres publikum: En sprudlende foredragsholder, der
sætter liv og fut i danmarkshistorien, samt muntre men også barske
fortællinger om høj og lav i Danmark.
René holder foredrag i hele landet.
Varighed: 90 minutter eller efter aftale. Pris: 7.000 kr. +
tog/bus København t/r.
Længe efter grundloven fortsatte mange danskere et usselt liv som
børnearbejdere og ufri tjenestefolk. René Karpantschof fortæller om
virkelighedens Pelle Erobreren – og om tjenestefolkenes hævn!
Helt ind i 1900-tallet levede titusinder af danskere som underkuede
andenrangsborgere. De var børnearbejdere og tyende, dvs. tjenestefolk,
som herskaberne længe havde lov til at holde i ufrihed og straffe med
bøder og slag. I sit historikerarbejde opdagede René, at børnene og de
voksne tyende ikke bare fandt sig i det. Tværtimod var der malkepiger,
stuepiger, røgterdrenge og karle, der hævnede sig med ildspåsættelser og
overfald, som i yderste konsekvens kunne ende med døden!
Foredraget rummer skæbnehistorier fra bagsiden af det moderne Danmarks
fremvækst. Men også historier om handlekraft, stolthed og sammenhold
blandt mennesker på samfundets bund.
Danskerne har elsket deres konger … men ikke hele tiden! René
Karpantschof fortæller hårrejsende historier om kup, højforræderi og
stormløb mod kongehusets slotte fra 1771 til 1920.
Historierne involverer den sindssyge Christian 7, den mere og mere
reaktionære Frederik 6, den folkekære lystløgner Frederik 7, den
stokkonservative Christian 9 og Christian 10, før han blev populær som
Rytterkongen, samt dronning Caroline Mathilde, grevinde Danner,
prinsesse Marie og kejserinde Dagmar. Og naturligvis: den af
samfundseliten frygtede pøbelmasse!
Hvem vandt egentlig Danmarks første folketingsvalg? Hvordan opstod de
partier, vi kender, og hvorfor sloges deres første vælgere med sten og
paraplyer? Hør det hele i René Karpantschofs dramamættede foredrag om
Danmarks mærkelige politiske liv 1849-1939.
I grundlovsåret 1849 fandtes der ikke rigtige partier. Ingen kvinder og
kun halvdelen af de voksne mænd måtte stemme, og på valgstederne foregik
det med håndsoprækning og ofte kun én kandidat at vælge mellem. Drama
var der masser af, som når kongen opløste Folketinget og politikere blev
fængslet eller simpelthen forsøgt myrdet. I 1918 måtte kvinder og
mandlige tjenestefolk endelig være med, og danskerne kunne sætte kryds
ved Venstre, Konservative og Socialdemokratiet. Men også ved det
Radikale Venstre og det nye Socialistisk Arbejderparti, der ad snørklede
veje blev til nutidens Enhedslisten. I 1930’erne kulminerede det hele
med skrårem og knojern og valgplakaten, som ingen glemmer: ”Stauning
eller kaos”.
René fortæller med overblik og farverige anekdoter. Så kom og hør om dit
partis historiske helte og om skurkene på den modsatte fløj!
Allerede i 1800-tallet skrev aviserne om ”Kollosale Opløb på
Nørrebro”, og området blev døbt ”Socialismens Hovedarnested her i
Landet”. René Karpantschof fortæller om det ildrøde arbejderkvarter, og
hvordan det helt konkret gik til, da det fik sit ry som Danmarks
revolutionære højborg.
I foredraget hører man om sociale forhold og personlige skæbner. Men
også hvordan protestråbene fra Nørrebrogade gang på gang har afspejlet
resten af Danmarks og endda hele verdens udvikling gennem tiden. René
fortæller Nørrebros utrolige historie inklusive dengang, han selv skabte
uro i de nørrebroske gader som en af 1980’ernes BZ’ere.
Kom helt tæt på Danmarks vildeste ungdomsoprør, når René Karpantschof
fortæller om sin egen tid i 1980'ernes københavnske BZ-bevægelse. Kan
man bryde helt ud af samfundet og leve sit liv, som man vil? Det
forsøgte René og de andre BZ’erne ved at overtage tomme huse og omdanne
dem til selvstyrende kollektiver - ligesom slumstormerne og Christiania.
BZ’erne skabte overskrifter med deres fantasifulde men også ulovlige
aktioner. Som da de besatte Københavns Rådhus og røg overborgmesterens
cigarer, eller da de lavede ulovligt nøgenløb gennem Strøget indsmurt i
ketchup og remulade. De blev også berygtede for deres voldsomme
gadekampe, der for René sluttede, da politiet skød og sårede mange af
hans meddemonstranter på Nørrebro den 18. maj 1993.
I foredraget fortæller René, hvordan det gik til, at han efter sin
opvækst i en vestjysk arbejderfamilie endte på barrikaderne i København.
Han fortæller også, hvem BZ’erne egentlig var, og tilhørerne får et
levende indblik i livet som husbesætter uden for loven, arbejdsmarkedet
og traditionelle familieformer. |
