|
Journalist og programmedarbejder ved TV2 Midt-Vest.
Gennem mere end 20 år har Per Hansen lavet TV portrætter af herlige
jyder. Nu tager han landet rundt og fortæller om disse herlige
personligheder og viser filmklip med dem.
Per Hansen holder foredrag i hele landet.
Her er foredraget der kalder på: Smilet og latteren men også på
eftertænksomheden.
Journalist Per Hansen fortæller og viser filmklip med skæve
personligheder, som han har mødt på sin vej og lavet TV programmer med.
Vi stifter bekendtskab med Marie Bjerregaard i Vedersø. Marie var meget
troende og en kvinde, der virkelig kunne sætte ord på livsglæden. Vi
møder også manden, der boede mutters alene i en høstak, men ham kunne
man nu godt blive klogere af at snakke med. Vi ser smukke filmklip fra
Thy, hvor vi også møder Thy boere, der både spiller mundharpe og
fortæller underfundigt om, hvorledes de ser på os - øvrige - danskere i
almindelighed. Vi møder også Anne og Arne, der driver et lille landsted
med grise, får, høns og køer, og hvor sidstnævnte stadig håndmalkes.
Anne og Arne kan virkelig få smilet - og glæden - frem, når de
fortæller.
Per Hansen medbringer selv filmprojektor, pc m.m Ved meget store
arrangementer er det tilrådeligt med ekstra mikrofon/højttalere.
(Foredraget kan varieres. Der er god erfaring med program således:
Velkomst, sang, foredrag med filmklip ca. 1 time, derefter kaffepause
ca. en halv time og sluttelig en times foredrag med filmklip, som
afsluttes med fællessang. Arrangementet kan finde sted både dagtimer og
aftentimer. Honorar kr. 3000 plus transport) |