Paw Gosmer

Kontakt: Dalby Alle 22, 9230 Svenstrup
Telefon: 2266 0306
E-mail: pawgosmer@gmail.com
Hjemmeside: https://speakerscore.com/professional-profile/speaker/paw.gosmer  

  1. Blandt Afrikas elefanter
  2. Kvinder mod krybskytter
  3. Livet på Afrikas savanne
  4. Dyrebare oplevelser


Dyrepasserens foredrag.
Paw er en erfaren foredragsholder og dyrepasser med foredrag til både børn og voksne.
Han har gennem sit liv som dyrepasser i Aalborg Zoo været heldig at være helt tæt på nogle af naturens allermest fascinerende skabninger. Han har arbejdet med mange af de store afrikanske pattedyr, men der er ingen tvivl om, at det er elefanterne, der er løbet af med hans hjerte.
Siden 2009 har Paw været involveret i et fantastisk naturbevaringsprojekt i Sydafrika, hvor de kæmper for at passe godt på savannes fantastiske dyreliv.
Book et medrivende og levende fortalt foredrag fyldt med fantastiske billeder, og hvor den store passion for naturen og elefanterne skinner igennem.

Paw Gosmer holder foredrag i hele landet

1. Blandt Afrikas elefanter

Et foredrag for voksne, der bringer alle helt tæt på elefanterne og skaber undren og fascination undervejs. Det er ofte et foredrag der vækker følelser, samt et foredrag, der berører nogle af de store problemer, som Afrika står overfor i dag.
Arbejdet som dyrepasser har forandret sig meget gennem årene fra en hverdag, der tidligere næsten udelukkende bestod af rengøring og fodring til en dag, hvor der også er fokus på at rede verdens sidste elefanter fra udryddelse.
Foredraget tager udgangspunkt i mit arbejde med elefanterne i Aalborg Zoo og ikke mindst i mine mange fantastiske oplevelser i Afrika.
Oplevelser der efterfølgende har betydet, at jeg vender tilbage til Afrika hvert eneste år både privat, som rejseleder og som dyrepasser.
Foredraget ”Blandt Afrikas Elefanter”, er et populært foredrag der gennem tiden har været afholdt i både sognegårde, klubber og foreninger. m.fl.
(75-120 min. (varighed samt pause kan tilpasses); 4.000 – 6.500 kr. - efter aftale)

2. Kvinder mod krybskytter

Et foredrag, om verdens første kvindelige antikrybskytte-enhed "The Black Mambs"
En ny og anderledes vinkel er taget i brug for at komme en af de største trusler mod dyrene på den Afrikanske savanne til livs.
Aalborg Zoo var med til at starte denne verdenssucces i 2013, men hvad er det kvinderne kan, som mændene ikke kunne klare? Hvad gør de, og kan de standse krybskytterne?
Foredraget, der tager jer med bag kulisserne på Aalborg Zoos arbejde i felten, både fascinerer og skaber forståelse samt håb for fremtiden.
Et arbejde, som handler om vigtigheden i at inddrage lokalbefolkningen, og om at gøre en forskel for både mennesker og dyr.
Foredraget ”Kvinder Mod Krybskytter”, har gennem tiden har været afholdt i både sognegårde, klubber og foreninger. m.fl.
(60-90 min. (varighed samt pause kan tilpasses); 4.000 – 6.500 kr. - efter aftale)

3. Livet på Afrikas savanne

Et foredrag fortalt i børnehøjde.
Hør om dyrene i et foredrag med gribende billeder og en levende fortælling, hvor der opfordres til at børnene deltager i snakken undervejs.
Hvad er en savanne, og hvordan fungerer den?
Hvad er et økosystem, og hvad vil der ske, hvis elefanterne pludselig forsvinder?
Foredraget "Livet På Afrikas Savanne", har været brugt af Dansk Folkehjælp, på biblioteker samt flere skoler til understøttende undervisning og i forbindelse med emneuger.
Foredraget tilpasses familier og børn i alle aldre.
Varigheden kan tilpasses jeres ønske. Prisen aftales efter type af arrangement.

4. Dyrebare oplevelser

Et nyt foredrag er på vej.
Et foredrag fyldt og krydret med fantastiske, fascinerende og underholdende oplevelser fra mere end 30 år som dyrepasser i Aalborg Zoo og fra mine mange oplevelsesrige rejser i Afrika,
Kontakt mig gerne for at høre mere.
(60-120 min. (varighed samt pause kan tilpasses); 4.000 – 6.500 kr. - efter aftale)