Lene Theill (f. 1960) er foredragsholder, forfatter, underviser
og journalist. Hun er aktuel med endnu en caminobog, denne gang om
Camino del Norte. Bogen “Regn, rusk og ræsermave” efterfølger “Lykke,
længsel og linsesuppe” og “Grin, gråd og gaffatape” og
fuldender trilogien fra hendes vandringer i Spanien.
Hun har også skrevet fagbøger bl.a. “UgeskemaRevolutionen” til
folkeskolelærere. Den er optaget som grundbog på seminarier landet over
og er blevet en bestseller med ind til videre mere ni tusinde
eksemplarer.
Lene er en trænet foredragsholder, og tilhørerne oplever underholdende
humor og genkendelige følelser, der spænder lige fra latter til en klump
i halsen.
Lene Theill holder foredrag i hele landet.
Foredraget ”Grin, gråd og gaffatape” er 818 kilometer i øjenhøjde.
Det er spænding, alvor og sjov. Fortællinger med glimt i øjet om
herberger og vabler, stive stænger og borrelia-knæ. Om familiefejder og
menneskemøder.
Med foredraget om Lene Theills oplevelser fra turen får rejselystne
tilhørere masser af inspiration, og de, der allerede har planlagt en
Caminotur, bliver klædt optimalt på til turen.
Foredraget handler om hendes vandring på den franske Camino fra
Saint-Jean-Pied-de-Port til Santiago de Compostela. Tilhørere følger
Lene i sne, regn, mudder og ubarmhjertig sol. Op og ned ad bjerge, …ad
grusveje og på toppede brosten. Hun fortæller om, hvordan hun mærker,
hvordan hendes krop først bliver svækket - og med tiden stærkere. Mærker
stoltheden over at have overvundet fire års uopdaget Borrelia.
Lene fortæller om, hvordan hun undervejs møder mennesker fra hele verden
og deler både egne og andres livshistorier med jer ledsaget af humor,
holdninger og moden indsigt. I møder knudemanden og snakkehovedet,
udstyrsfreaken, den brasilianske prins og mange andre.
Citat fra bogen ”Grin, gråd og gaffatape”:
”Tænk, at det er mindre end et år siden, at jeg var mest syg. Lige før
påske blev det så slemt med min krop, at jeg fik gigtfeber. Dengang
ville det have været nemmere at blive liggende i sengen. Jeg græder
igen. Jeg får tanken, at jeg måske først nu lukker op for den oplevelse,
det var, at være så skide bange.”
Som tilhører får du samtidig et ærligt indblik i, hvordan hun på turen
også møder sig selv. Glemte tanker, oplevelser og følelser dukker op i
vandringens monotoni. Alle følelserne vil ud, og det kommer de, og hun
deler det hele med mine tilhørere, åbent og usentimentalt.
Lene deler også gerne ud af praktiske tips til inspiration for dem, der
selv drømmer om at komme ud og vandre langt.
Til foredraget kan Lenes bøger selvfølgelig købes til nedsat pris.
Lene er aktivt vandrende og medlem af Foreningen af Danske
Santiagopilgrimme.
(Varighed: 60-120 min. Pris: 3.500 kroner + transport. Det er bedst,
hvis der er projektor og mikrofon, men ingen betingelse)
Foredraget har tidligere været holdt: Tranquebar i København,
Mejeriet i Thorup, Toldkammeret i Helsingør, Metalskolen i Jørlunde,
Smøjen i Lundeborg, litteraturforening i Roskilde, Lof Østfyn, Nyborg og
Svendborg, Århus, Helsinge, Ølstykke, Vestamager Bibliotek, Ballerup,
Stenløse Boghandel, Hjerteforeningen, Skørping, Struer og Lemvig
Biblioteker, Kalundborg, Vanløse m.fl.
Hør om en vandring på Camino del Norte, der slet ikke går som
forventet. Den ene forhindring efter den anden dukker op, og undervejs
på turen kæmper Lene Theill med regnen, med sig selv og sin
familiehistorie. Et underholdende foredrag, der tager udgangspunkt i
Lenes seneste vandring, som også er blevet til en bog. Man både griner
og bliver rørt over familiehistorier, der på en gang er både velkendte
og specielle.
På ingen af Lene Theills seks Caminoer har hun kunnet holde på
følelserne, og de har fået afløb i hendes Caminobøger. Det gælder også
denne tredje bog, der er lige så meget en familiehistorie, som det er en
Caminobog.
Lene Theills vandring på Camino del Norte drukner nærmest i regn. Og
tanker. For især kommer hendes erindringer til at fylde alt, og det
giver nye indsigter.
Vi kommer med tilbage til Lenes barndom i Ballerup, hvor hun voksede op
som efternøler i en driftig entreprenørfamilie. Pænhed, penge og
prestige var de bærende værdier i familien, hvor faren styrede alt, og
alle andre føjede sig. Da han døde, blev kimen lagt til et drama, der
splittede familien i atomer.
Mens tankerne folder sig ud, strider Lene sig frem gennem mudderet. På
vejen møder hun også andre vandrere, blandt andet den tyske rocksanger,
André, der må platte sig igennem Caminoen for at overleve – og senile
Walther, der har huskeseddel med hjemmefra, men som alligevel konstant
er helt fortabt.
På denne tur mærker Lene hver dag sveden, der løber ned af ryggen,
vandet, der driver ned af regnslaget og tårerne, der blander sig med den
piskende, kolde regn på hendes kinder.
Allermest fylder ’den store familieballade’ og Lenes smerte over at
blive gjort forkert, banket på plads af sine nærmeste og det
efterfølgende brud, ligesom vi deler Lenes glæde ved den frihed, der
fulgte med. Friheden til udvikling, muligheden for at se sin
familiehistorie i et nyt lys og blive til den, hun er i dag.
På Camino del Norte kæmper Lene med regnen, med sig selv og sin
familiehistorie og med den maveforgiftning, der tvinger hende til for
første gang at afbryde en Camino i utide.
Til foredraget kan Lenes bøger selvfølgelig købes til nedsat pris.
Lene er aktivt vandrende og medlem af Foreningen af Danske
Santiagopilgrimme.
(Varighed: 60-120 min. Pris: 3.500 kroner + transport. Det er bedst,
hvis der er projektor og mikrofon, men ingen betingelse)
Foredraget har tidligere været holdt: Ballerup, Næstved og
Slagelse.
Lene Theill fortæller om sin vandring på den 1.000 kilometer lange
Sølvrute, Via de la Plata. Turen går fra Malaga, over Sevilla i
Sydspanien, hvor hun går igennem fire spanske provinser til katedralen i
Santiago de Compostela.
Sammen med Lene Theill sover vi på overfyldte pilgrimsherberger med
elitesnorkere i vakkelvorne køjesenge, kommer med til spektakulære
påskeoptog, går over faretruende smalle broer, træder ned i rivende
floder og igennem tusind år gamle skove.
Med Lene forcerer vi moderne anlægsarbejder, slikker sol på romerske
ruiner og mærker historiens vingesus. På nærmeste hold oplever vi vilde
dyr og rovfugle, barske bjerge, snoede markveje, stegende sol, piskende
regn, mærker vinden i håret og hører gruset knirke under vandrestøvlerne
på udmattende, lange etaper.
Lykke, længsel og linsesuppe en personlig camino-beretning, og vi kommer
lige så tæt på Lene, som hun gør på sig selv og de andre pilgrimme på
ruten. Ligesom sidst møder hun spændende mennesker fra hele verden og
skaber venskaber for livet.
Med foredraget om Lene Theills oplevelser fra turen får rejselystne
tilhørere masser af inspiration, og de, der allerede har planlagt en
Caminotur, bliver klædt optimalt på til turen.
Med sin rigdom på detaljer fra Camino Via de la Plata er Lykke, længsel
og linsesuppe desuden uundværlig inspiration og rejseguide, til alle der
drømmer om at opleve lykken ved at vandre på caminoen.
Til foredraget kan Lenes bøger selvfølgelig købes til nedsat pris.
Lene er aktivt vandrende og medlem af Foreningen af Danske
Santiagopilgrimme.
(Varighed: 60-120 min. Pris: 3.500 kroner + transport. Det er bedst,
hvis der er projektor og mikrofon, men ingen betingelse) |