Klassisk solist og blokfløjtenist Monica Schmidt Andersen og
drejelirespiller Nicolas Koch-Simms
har sammen vakt stor glæde og interesse ved koncerter over hele landet.
Sammen arbejder de i skæringspunktet - og i det krydsfelt, hvor den
klassiske musik og
folkemusikken har mødtes og ladet sig inspirere og berige af hinanden
igennem tiden.
"Fantastisk koncert, dejlig musik og nogle skønne historier. Der
ligger et kæmpe arbejde
bag den lethed og elegance hvormed de spiller.”
Julia Tabakova. Organist ved Maugstrup Kirke.
En kirkekoncert med Krydsfelt er en nodefri og nærværende oplevelse,
hvor klassisk kunstmusik
og traditionel folkemusik mødes, skændes, inspirerer og beriger
hinanden.
Repertoiret består af en bred vifte af musik fra forskellige
tidsperioder: Fra svenske polkaer til
franske barokmelodier, fra højlandske reels til højtidelige
middelalderhymner.
På blokfløjter og drejelire inviterer Krydsfelt publikum til at
genopleve musikken som den kunne
have lydt; på markedspladsen, i store katedraler og ved europæiske
fyrsterhoffer.
Med musikken følger spændende historier om dens oprindelse samt om
instrumenterne, og der er
altid med plads til spontanitet, et smil på læben og nysgerrighed fra
publikum.
(Varighed: 1 time. Pris: 6.000 + transport)
Oplev “Kaffebordet” - En sammensmeltning af musik, fortællinger,
flotte historiske dragter og
naturligvis kaffe!
“Kaffebordet” er en blanding af forestilling og foredrag - et to timers
arrangement skabt med
ønsket om at forene musik-, historie- og kulturformidling i en både
spektakulær og lærerig form:
Med den sorte drik som omdrejningspunkt udforsker “Kaffebordet"
danskernes kulturhistorie,
med ønsket om at skabe dialog omkring - samt en større forståelse for
dansk kultur, identitet, tro
og traditioner.
Sammen med Krydsfelt fortæller Annette Herbst, fra firmaet Historicum,
om kaffebordets
betydning for temaer såsom religion, kultur, traditioner og sociale
tendenser.
Musikken består af et udvalgt repertoire af både klassisk - og
folkemusik fra 1600 - 1900-tallet.
Arrangementet kan med fordel kombineres med servering af kaffe. Ved
bestilling følger desuden
opskrifter på historiske kager som arrangøren kan bage eller bestille
til.
Video: Youtu.be/RCKmCgDshjE
(Varighed: 2 timer. Pris: 12.000 kr. inklusiv transport)
Oplev “Troens bord” - Et musikalsk foredrag om bordets glæder og
funktioner i tiden før og efter
renæssancen.
“Troens bord” kombinerer forestilling og foredrag i et to timers
arrangement, skabt med ønsket
om at forene musik-, historie- og kulturformidling i en både spektakulær
og lærerig form:
Iført historiske dragter og med et prægtigt højbord som kulisse
fortælles om tidens traditioner i
forhold til stand, tro, politik, hygiejne og meget andet.
Annette Herbst fra Historicum står for den fortællende del. Historicum
er en virksomhed, som
arbejder med historisk formidling og er bl.a. kendt fra DR tv-serien
"Historien om Danmark”.
Musikken er et udvalg af både klassisk- og folkemusik fra tidlig
middelalder til 1600-tallet på
henholdsvis blokfløjte og drejelire.
Det er muligt at bestille historiske kager og drikke fra perioden, som i
sig selv indeholder
spændende beretninger og tilmed smager godt.
(Varighed: 2 timer. Pris: 12.000 kr. inklusiv transport)
|