Sarah Warny Berg

Kontakt: Annasvej 14, 2900 Hellerup
Tlf: 60774057
Mail: Sarah@klogeresammen.dk
Hjemmeside: www.klogeresammen.dk

Om mig:
Jeg er uddannet antropolog, terapeut og konfliktmægler og har virksomheden Klogere Sammen.
Gennem foredrag, Samtalesaloner, kroniker og fotografi skaber jeg dialog om, hvad der forbinder os som mennesker, fordi jeg oplever, at det er vigtigt, at vi igen begynder at se os selv som en del af en større helhed.
Jeg tilretter altid hver enkelt foredrag efter den specifikke målgruppe og lægger stor vægt på at gøre foredragene levende gennem billeder, rekvisitter og dialog.”

Jeg holder foredrag i hele landet.

Foredrag:

1. Hvad kan vi hente fra mørket?
2. Hvad vil det sige at være menneske?
3. Til tomgang os skiller
4. Om at begrænse sig til lykken
5. F.O.M.O.

Foredrag 1

Hvad kan vi hente fra mørket?

Ligesom vinter er en forudsætning for sommer, og forfald er en forudsætning for fornyelse, er vi mennesker også nogle gange nødt til at slippe noget gammelt for at kunne give plads til noget nyt.
Store skift i livet kan ofte være forbundet med uforudsigelighed, magtesløshed og mørke, men der kan være vigtige ting at hente i mørket, som vi ikke kan finde i lyset.
Jeg tager jer med bagom arbejdet med min bog ”There is a Crack in every Skin, That’s how Life gets in”, hvor jeg fortæller om de eksistentielle perspektiver, arbejdet med ar og mørke har åbnet op for, samt om hvad det er i vores tid, der kan gøre det så svært at være i krise.
Læs mere her: https://klogeresammen.dk/hvad-kan-vi-hente-i-mrket

Foredrag 2

Hvad vil det sige at være menneske?

Mange af os søger en mening med livet. Måske endda i særlig grad i tider med modgang eller tomgang. Når der ikke er så meget at grine ad eller glæde sig til. Når det, vi tror på, viser sig ikke at være sandt, eller når vi indser, at det, vi har kæmpet for, aldrig kommer til at ske.
Jeg vil vise jer et udvalg af mine fotoserier, som fortæller om, hvordan mennesker, der er konfronteret med livets alvorlige sider finder mening i modgangen. Foredraget kommer med et budskab om, at der ikke nødvendigvis er nogen mening med fortvivlelse, sorg og afsavn, men at følelserne opstår, når vi mister tro, håb og kærlighed.
Modgangen er et vilkår ved at være menneske, og meningen opstår måske netop i den måde, vi håndterer det på.
Læs mere her: https://klogeresammen.dk/foredrag-hvad-vil-det-sige-at-vre-menneske

Foredrag 3

Til tomgang os skiller

Parforholdet har i dag hårde betingelser, hvilket vi kan se på de høje skilsmissetal og det evigt udskiftende singlemarked, som udgør en indbringende forretning for datingsites og datingapps.
Noget tyder på, at vi har forventninger til parforholdet, som er svære at leve op til. Måske det i virkeligheden handler om forventninger til os selv? Vi lever i en tid, hvor vi endelig ikke må gå glip af noget, og hvor vi frem for alt ikke må gå i tomgang.
”Til tomgang os skiller —kærlighedens betingelser i det moderne samfund” er et foredrag, der giver et blik for, hvad det er for betingelser kærligheden har i dag – dels for at udvikle sig i og dels for at vare ved.
Læs mere her: https://klogeresammen.dk/foredrag-til-tomgang-os-skiller

Foredrag 4

Om at begrænse sig til lykken

Vi lever i et af verdens lykkeligste lande, og forskerne peger på, at årsagerne bl.a. skal findes i vores rige adgang til muligheder. Samtidig tyder meget på, at valgene gør os rastløse og stressede, fordi det kan synes op til os selv at skabe vores egen lykke.
I foredraget ”om at begrænse sig til lykken” forfølger jeg Camus’ påstand om, at frihed måske netop er at turde bekende sig til valg, der begrænser os, og at erkendelsen af dette er en forudsætning for at opleve sig lykkelig.
Med et antropologisk perspektiv på gængse værdier i vores samfund, fremhæver jeg prominente personer og historiske bevægelser, som har præget vores opfattelser af lykke og frihed til en gotisk knude, der ikke kan løses med mindre man løsner lidt på kravene til begge dele.
Læs mere her: https://klogeresammen.dk/foredrag-lykke-frihed

Foredrag 5

F.O.M.O.

F.O.M.O. er et begreb, der har vundet indpas i folkemunde, så det efterhånden er blevet en kendsgerning, at mange mennesker, særligt ungdommen, i deres valg snarere er styret af en angst for at gå glip af noget end af lyst og engagement.
Hvad er det for påvirkninger fra samfundet, der gør, at det kan opleves som farligt at gå glip af noget? Hvorfor er det værre nu end tidligere? Dette vil jeg forsøge at svare på ud fra antropologiske og filosofiske synsvinkler.
Derudover vil jeg tydeliggøre vigtigheden af at kunne gå glip gennem interessante videnskabelige forsøg og erfaringer fra kunsten som viser, at for meget frihed blot bliver til støj og apati.
Læs mere her: https://klogeresammen.dk/foredrag-fomo