Roar Kloster Steffensen

Kontakt: Finderupsvej 5A, Skjern
Telefon: 6133 9483
E-mail: roar.steffensen@gmail.com

Jeg har boet og arbejdet i Peru ad flere omgange, og gennem mere end 20 år været engageret i kirkeligt arbejde i Sydamerika. Aktuelt arbejder jeg som pendlermissionær og rejser til Peru 3 gange om året. Jeg har været valgmenighedspræst i 8 år og samtidig på deltid engageret i et projekt i den lutherske kirke i Peru.
I 2022 tog jeg initiativ til et misionsprojekt, Mission Latina, hvor vi støtter projekter i både Peru og Colombia.
Mine mange års tilknytning til Sydamerika har givet et stort indblik i peruansk og latinamerikansk kultur, tro og verdensbillede. Udover Peru har jeg har rejst i adskillige sydamerikanske lande. Det har også givet anledning til mange vilde oplevelser, misforståelser og sjove hændelser.
Jeg har skrevet flere teologiske bøger (nogle på spansk) og har også skrevet en bog om mine oplevelser og erfaringer fra livet i Peru. Derudover skriver jeg digte, sange og salmer. Jeg er meget optaget af fællessangen og formidlingen af troen gennem sang og musik.
I efteråret 2023 blev jeg ramt af en blodprop og oplevede dette som et jordskælv i mit liv. I et af mine foredrag fortæller jeg om denne voldsomme hændelser og om at komme på fode igen.

Roar holder foredrag i hele landet.
(Foredragenes længde er ml. 45 og 100 minutter, men kan tilpasses efter behov. Hertil pause og evt. tid til spørgsmål efter foredraget. Medbringer bærbar computer, der kan tilkobles eksisterende projekter/AV anlæg med hdmi-kabel. Honorar: kr 3.800 + kørsel efter statens takst. ”Syng en ny sang” dog kr. 4.000)

Kategorier: ,

Foredrag:

1. Anekdoter og røverhistorier fra mine mange år i Sydamerika
2. Lige i hjertet
3. Syng en NY sang!
4. Fra Paven til Pinsekirken
5. Kald det kærlighed

Foredrag 1

Anekdoter og røverhistorier fra mine mange år i Sydamerika

Et humoristisk foredrag, hvor jeg fortæller anekdoter og vilde historier fra mine mange år og rejser i Sydamerika – og en enkelt fra USA. Alt sammen selvoplevet – og ofte selvforskyldt. Hør om alt fra et uforglemmeligt skænderi i Patagonien, mine udfordringer med grænsepolitiet, undtagelsestilstand i Peru, da politiet blev tilkaldt i Salta, et møde med en engel i Fort Lauderdale – og meget mere.
(90-100 minutter, nødv. Hjælpemidler: projektor og lærred/hvid væg. Pris: 3.800 kr. plus kørsel efter statens takst)

Foredrag 2

Lige i hjertet

Det er en voldsom oplevelse at få en akut blodprop i hjertet. Man kan dø af det, men det gjorde jeg heldigvis ikke. I dette foredrag fortæller jeg ærligt og åbenhjertigt om at få en blodprop i en alt for ung alder, hvilke reaktioner, jeg og min familie blev ramt af, og hvordan jeg kom videre og fandt fodsfæste igen efter at have kigget ned i afgrunden. Foredraget krydres med oplæsning af egne digte, som jeg har skrevet for at sætte ord på oplevelserne og følelserne, der ramte mig i processen.
(45-90 minutter, nødv. Hjælpemidler: projektor og lærred/hvid væg. Pris: 3.800 kr. plus kørsel efter statens takst)

Foredrag 3

Syng en NY sang!

Velkommen til fællessang og foredrag! Lær nye sange og salmer skrevet af Roar Steffensen, og hør om tankerne bag teksterne. Foredraget og fællessangtimen afholdes sammen med Merete Steffensen, som er uddannet bachelor i musikvidenskab og organist og har mange års erfaring med korledelse og akkompagnement til fællessang og menighedssang samt undervisning og formidling af musik.
Fællessang og menighedssang har stærke rødder i kirke og samfund. Sangen er vigtig som fællesskabsoplevelse og som en måde at udtrykke vores fælles tro, liv og erfaringer.
Vi har et pejlemærke, der hedder ”Vi synger, det vi tror, og vi tror, det vi synger”. Så vigtig er sangen faktisk, at den former vores tro og forståelse af verden og livet. Derfor er de ord, vi synger, ikke ligegyldige; for ord skaber virkelighed.
Det er nogle af de tanker, vi arbejder med, når vi prøver at formidle tro, liv og håb gennem nye sange og salmer.
(45-90 minutter, nødv. Hjælpemidler: projektor og lærred/hvid væg, klaver/flygel. Pris: 4.000 kr. plus kørsel efter statens takst)

Foredrag 4

Fra Paven til Pinsekirken

Sydamerika er et gennemkatolsk kontinent. Sådan var det i hvert fald tidligere. Gennem de senere årtier er der rykket en del på kristendommens landkort på dette spændende kontinent. Nogle steder buldrer de pentekostale og karismatiske vækkelser frem i sådan grad, at der er tale om vandring fra den katoske kirke over til Pinsekirkerne.
Hør om nogle af grundene til dette religiøse skifte, og om hvad konsekvenserne denne bevægelse er.
(45-90 minutter, nødv. Hjælpemidler: projektor og lærred/hvid væg. Pris: 3.800 kr. plus kørsel efter statens takst)

Foredrag 5

Kald det kærlighed

Et foredrag om temaer fra min bog af samme navn. Om kærlighed til Peru og om kærlighed fra Gud, og om, hvordan denne kombination fik afgørende betydning for mit og min families liv. Fortællinger og oplevelser fra mange års engagement i Peru, om at bo, leve og arbejde i landet, om at lære en ny kultur at kende.
(45-100 minutter, nødv. Hjælpemidler: projektor og lærred/hvid væg. Pris: 3.800 kr. plus kørsel efter statens takst)