Lamma Island, Hong Kong
Kontakt: Gl. Hestehauge 6, 5700 Svendborg.
Mobil: +45 4042 4843
E-mail: piaelers@gmail.com
Website: www.piaelers.dk
Pia Elers har boet og arbejdet som journalist i Kina i over 15 år. Fra 2011 var hun dagbladet Børsens Asien korrespondent, og siden efteråret 2018 har hun dækket Kina for Kristeligt Dagblad med base i henh. Beijing og Hong Kong. Inden hun rejste til Kina, var hun gennem 16 år ansat på TV2 som udlandsreporter og har desuden været tilrettelægger på flere dokumentarudsendelser – senest DRs ”Pandaerne kommer – diplomater i pels”. Oprindelig uddannet maskinmester og sejlede rundt på de 7 have, indtil hun gik i land og uddannede sig til journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1993. Desuden forfatter til flere bøger – “Nattegn” en biografi om musikeren og maleren Johnny Madsen og senest ”På rejse med Amdi” – en bog om Tvinds 50 år lange historie, der udkom på Gyldendal november 2020.
Pia Elers holder foredrag i hele landet.
Foredrag:
Med udgangspunkt i mine egne erfaringer fra syv år på Tvind og medlem af Lærergruppen fortæller jeg historien om den omstridte og karismatiske leder, Amdi Petersen, som var min lærer på et af Den Rejsende Højskoles første hold i 1971. Det er en både fascinerende og skræmmende historie om en flok unge, der vælger at ofre de bedste år af deres liv på at forandre verden. Vi lever i et stærkt og fantastisk fællesskab, der dog efterhånden udvikler sig i en gal retning med gruppepres og magtmisbrug. Det ændrer dog ikke på, at mange unge via ophold på diverse Tvind-skoler har fået sat en bedre kurs for deres liv, end traditionelle skoler kunne give dem. Endelig har Tvind i dag udviklet sig til en international humanitær organisation ved navn Humana, der arbejder i 45 af verdens lande.
Foredraget vil bestå af nedslag i Tvinds 50 år lange historie og blive krydret med gamle Tvind-sange, da jeg udover at være forfatter, journalist og maskinmester også kan synge og håndtere en guitar.
(Varighed: Som udgangspunkt 90 minutter med indlagt pause. Honorar 5.000 plus transport)
Med afsæt i bogen “Nattegn”, som jeg i sin tid udgav sammen med Johnny Madsen på People’s Press, tegner jeg et portræt af en helt særlig og elskelig mand, som siden sit gennembrud i 1989 har begejstret et trofast publikum med sine finurlige, poetiske tekster, som han fremførte med stor pondus fra scener i hele landet. Ud over at være en højt elsket rockmusiker var Johnny også kunstmaler og udviklede sig med årene til en veletableret og anerkendt billedkunstner.
Jeg vil tage jer med tilbage til Thyborøn, hvor han havde sine rødder, og hvor han november sidste år blev stedt til hvile. Og jeg vil også tage jer med til Fanø, hvor jeg boede i over et år for at komme helt tæt på hans hverdag hvad enten det var på golfbanen, i atelieret eller i gode venners lag.
Der vil også være musikalske indslag – blandt andet nogle af de sange, som jeg har spillet og sunget sammen med Johnny, da vi som helt unge mødte hinanden på det legendariske værtshus La Porta i Lemvig.
(90 minutter inc. pause. Honorar: 5.000 – 7.000 kroner afhængigt af deltagerantal + off. transport)
Den tidligere britiske koloni har siden overdragelsen til det kinesiske kommuniststyre i 1997 været ude i noget af en rutsjebanetur. Fra at have været en særlig region i Kina med en lang række sikrede borgerrettigheder er Hongkong blevet stadig mere underlagt magthaverne i Beijing. Det udløste i 2019 massive protester og krav om demokrati. For at få ro på bagsmækken gennemtrumfede Beijing i juni 2020 en national sikkerhedslov, der udhulede den aftale Storbritannien ellers havde indgået med Kina i 1984. Politiske partier, fagforeninger og kritiske medier lukkede på stribe, og da vanvittige corona-restriktioner samtidig blev indført, valgte henved 200.000 at forlade Hong Kong for stedse.
Som udsendt korrespondent for flere forskellige danske medier har jeg haft de vigtige begivenheder tæt inde på livet. Den 1. juli 1997 stod jeg midt i folkemængden og rapporterede til TV2, da klokken faldt i slag ved midnat og markerede Storbritanniens overlevering af deres kronkoloni til Kina. Og i 2017 rykkede jeg fra Beijing til Hong Kong og blev øjenvidne til og dækkede de massive protestdemonstrationer, der kulminerede i 2019.
Da Hongkong således har været min base gennem de sidste syv år, kan jeg tilbyde at give jer et ganske godt indblik i, hvordan syv millioner hongkongere stadig på godt og ondt lever deres liv i denne fascinerende del af verden.
(Som udgangspunkt 90 minutter med indlagt pause. Honorar: 5.000 kr. + transport)
Det kinesiske folk har været igennem mange prøvelser, siden formand Mao udråbte Den Kinesiske Folkerepublik i 1949. Efter 75 år under kommunistisk styre er er de fleste kinesere nogenlunde tilfredse med deres tilværelse, eftersom de aldrig har oplevet sult som deres bedsteforældre og har flere penge på lommen end den forrige generation. Men i de senere år er der alligevel kommet lidt sprækker i den ellers blinde tillid, folk har haft til lederne i Beijing. For den økonomiske vækst har tabt pusten, ejendomsmarkedet er mange steder kollapset, og uligheden er vokset. Så selvom Kina i princippet er et kommunistisk land, så er ligheden svær at få øje på, og i vore dage er de mest udbredte “ismer” i Kina snarere kapitalisme og nationalisme.
Gennem mine 15 år som korrespondent i såvel Kina som Hong Kong har jeg fået et godt indblik i kinesernes hverdag, deres bekymringer og deres håb for fremtiden. Og den viden vil jeg se frem til at dele med jer.
(Som udgangspunkt 90 minutter med indlagt pause – 5000 kr. plus transport)
Et foredrag, der handler om at tage livtag med tilværelsen og turde springe ud på de 10.000 favne. Det er historien om de syv vilde år på Tvind, hvor vi knoklede løs i håbet om at gøre verden til et bedre sted at være. Da jeg mente, at Tvind udviklede sig i en forkert retning, besluttede jeg mig for at forlade fællesskabet.
Derefter foretog jeg en kvantespring, da jeg stod til søs. Det blev til henved 10 år i handelsflåden, hvor jeg startede som stewardesse og endte som officer med papirer som udvidet maskinmester i baglommen. Men i 1988 fik 18 missiler i Persergolfen sat en brat stopper for min videre maritime karriere.
Jeg foretog derefter et markant sporskifte og uddannede mig til journalist. De første 16 år som reporter på TV2 og siden 2009 bosat i Kina og Hong Kong som korrespondent for diverse medier – p.t. Kristeligt Dagblad.
Historien om mit liv vil være krydret med sang og musik. For udover at være forfatter, journalist og maskinmester kan jeg også synge og håndtere en guitar
(Som udgangspunkt 90 minutter med indlagt pause. Honorar 5.000 plus transport)
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.