Kontakt: Havremarken 1, Resen, 7600 Struer
Telefon: 2185 6889
E-mail: per@perfn.dk
I mit arbejds- og fritidsliv har jeg beskæftiget mig med med forskellige former for formidling af historiske og kulturelle fortællinger.
Jeg har arbejdet med undervisning på højskole, læreruddannelse og ungdomsuddannelse. Har afholdt kurser, foredrag samt ledet projekter rundt omkring i verdenen. Lokalhistorisk har jeg skrevet flere bøger og en lang række artikler. I en årrække har jeg været kulturformidler ved Dansk Flygtningehjælp.
Min uddannelse er: cand. Mag. i historie og etnografi.
Mine interesse er bl.a. musik, film og fotos. Udtryksformer, jeg benytter mig af i mine historiske og personlige fortællinger.
Per Fischer Nielsen holder foredrag i hele landet.
Emner
Inden for det seneste årti er landets befolkning blevet reduceret fra omkring 4 millioner til omkring 2.7 millioner. Middelklassen forlader landet, som følgende af manglende fremtidsmuligheder. Konsekvenserne er katastrofale for landets fremtid.
I Danmark mærkes der en stigende interesse for Balkan-landet. Årsagerne til dette er, dels landet som et voksende turistmål, dels udgivelserne af Lea Ypis to anmelder roste personlige fortællinger om landets politiske historie: Fri (2021) og Uværdig (2025).
I årerne fra 1992 og til 2004 arbejdede jeg som daglig leder af et Danida støttet projekt i Albanien. Siden har jeg holdt kontakten til projektets samarbejdspartnere og venner i Albanien. Jeg besøgte seneste landet i efteråret 2025. I foråret 2026 er planlagt endnu en researchrejse.
Foredraget vil tage udgangspunkt i personlige fortællinger; mine egne og fra dem jeg har mødt gennem årene.
Udover de aktuelle forhold komme foredraget omkring:
• Landets historie med vægt på tiden fra 1913 til 1945.
• Kommunisttiden med diktator Enver Hoxa ved magten.
• ”Revolutionen” i 1992 og overgangen til vestlig markedsøkonomi
• Albansk kultur, religion og mentalitet.
Foredraget vil blive suppleret med billeder.
(2 x 45 min. Pris: 4.000 kr., samt transport, som kan aftales nærmere. Til foredraget kræves projekter og et lærred. Medbringer selv pc)
I september 2026 er det 50 år siden, The Band spillede deres legendarisk afskedskoncert: The Last Waltz. Begivenheden blev filmatiseret af den kendte instruktør Martin Scorsese og er blevet kaldt verdens bedste musikfilm.
Dette er en fortælling om The Band med udgangspunkt i The Last Waltz og om, hvad gruppens musik har betydet for mig
I 1970 var januarudgaven af det anerkendte Time Magazine dybrød, prydet med fem langskæggede mænd, ordene; The Band og en gul mærkat med teksten:
The New Sound of Country Rock. Stemplet var sat.
De fem musikere, der udgjorde Bob Dylans band, da han på sin verdensturné i 1966 gik væk fra folkemusikken og startede på at spille elektrisk, havde spillet sammen siden slut 1950’erne. The Band blev musikerne ganske enkelt kaldt, da de under turneen med Dylan i 1966 blev buet ud af et publikum, der ville høre folkemusiker; Bob Dylan.
I 1967 udgav The Band deres første udgivelse; Music From Big Pink og året efter det ligeså legendariske album; The Band. Med de to udgivelser skabte gruppen en blanding af rock og traditionel amerikansk/canadisk roots music. Genren Americana var skabt. The Band vi sat et aftryk på datidens musik. Et aftryk som også kan høres nutidens musik.
Eric Clapton udtalte: ”In 1968 I had a Record called, Music From Big Pink. It changed my life. It changed the course of American music.
I januar 2025 døde det sidste medlem af The Band, Gath Hudson. Dermed sluttede en fortælling om The Band. En fortælling, der blev skrevet med The Last Waltz, men som medlemmerne ikke altid var enige om. Hvad bliver den fremtidige fortælling?
(2 x 45 min. Pris: 4.000 kr., samt transport, som kan aftales nærmere. Til foredraget kræves projekter og et lærred. Medbringer selv pc)
Et foredrag i billeder, suppleret med musik, radio og tv-klip om min opvækst i perioden fra 1954 til omkring midten af 1970’erne: Tiden, hvor det danske velfærdssamfund blev skabt.
Mine forældre var igennem mange år flittige fotografer. Siden de døde, har kassevis af billeder, sort/hvid som dias, stået opmagasineret.
Gennem årene har jeg ofte tænkt, at der lå en interessant familiefortælling, og et tidsbillede gemt i billederne. De fleste af billederne er taget af min far og gennem disse, fortæller han sin historie om sin familie. Min fars billeder fortæller ligeledes, hvad han fandt interessant i tiden.
Jeg har brugt billederne til at konstruere min egen fortælling om at vokse op i en middelklassefamile Bag de idylliske familiebilleder ligger en anden fortælling, som aldrig blev fortalt for: ”Fint skulle det være”.
Som etnograf er jeg gået på opdagelse i billederne for at finde svar på spørgsmål om min familie, som de enkelte billeder ikke giver. Som historiker har jeg forsøgt ud fra billederne at tegne et tidsbillede, som det så ud, set fra mine forældres og fra mit perspektiv. Og hvad kom det til at betyde for mig fremover?
(2 x 45 min. Pris: 4.000 kr., samt transport, som kan aftales nærmere. Til foredraget kræves projekter og et lærred. Medbringer selv pc)
Harboøre Tange har gennem tiderne hørt til et af de fattigste områder i Danmark. Fiskeriet svigtede ofte og på land var fiskerne og familierne også oppe mod stærke naturkræfter. Utallige storme og medfølgende oversvømmelser skabte katastrofale livsvilkår og et fattigt hverdagsliv.
Kulturen omkring fiskeriet har vi i Danmark generelt set ned på. Den er blevet beskrevet negativt: Fiskerne var på en gang fattige, uuddannede, fordrukne, indre missionske, uorganiseret m.m. Alt det, som stod i modsætning til landbokulturen, hvorfra vi har hentet vores danske værdier.
Fiskerne var dog på flere område forud for bønderne, hvad angik organiseringsformer i f.eks. bådelaug, hjælpekasser og andelslignende foreninger. En historie, der sjældent fortælles.
Rejsebeskrivelser af Tangens folk og natur af besøgende udefra blev afgørende for, hvordan resten af Danmark kom til at betragtede den barske natur og den hårdføre fiskerbefolkning, som måtte passe sig selv.
Da statens så øgede indtægtsmuligheder i fiskeri og eksport, blev der bygget fiskerihavne i Danmark. De blev bygget på trods af manglende indsigt og interesse for fiskeriets vilkår. Fiskerne var ofte overladt til sig selv og afhængige af, at udefrakommende tog kampen op for dem, når det gjaldt bedre erhvervs- og levevilkår.
I takt med at fiskerne forbedrede deres levevilkår, kom erhvervet under anklage for overfiskeri, og senere indførte EF restriktioner. Samtidigt blev kravene til fiskernes kompetencer ændret. Det at være fisker blev nu til en uddannelse.
Et fiskersamfund som Thyborøn, hvor jeg boede et par år, har i dag trods et nedadgående fiskeri i stor udstrækning bevaret den karakteristiske kultur.
( 2 x 45 min. Pris: 4.000 kr., samt transport, som kan aftales nærmere. Til foredraget kræves projekter og et lærred. Medbringer selv pc)