Kontakt: Nybyvej 12, 4340 Tølløse
Tlf.: 29218780
E-mail: obp@km.dk
Sogne- og feltpræst.
Ole Bach Piekut har holdt foredrag i hele landet for virksomheder, kirker og organisationer, ligesom han har afholdt kirkehøjskoler og undervist på teologi for lægfolk. Foredragene spænder over varierende emner – men fællesnævneren er, at de er engagerede, autentiske og levende.
Ole Bach Piekut har gennem 20 år været præst i folkekirken og sideløbende feltpræst.
Ole Bach Piekut holder foredrag i hele landet.
Foredrag:
En total oplevelse til jer der gerne vil servere en god altervin om søndagen, holde en hyggelig aften med foredrag og vinsmagning – eller bare vil have en aften udover det sædvanlige hvor der både serveres noget til hovedet og til ganen.
Vi vil traktere med et oplæg om ”vin i biblen” hvor vinens teologiske, historiske og filosofiske historie bliver belyst gennem muntre citater og kulturhistorie ved sognepræst Ole Bach Piekut
Men vi skal også smage os igennem historien! Sommelier Rasmus Lambert Kjær guider os kyndigt gennem udvalgte vine eller portvine fra små, passionerede producenter. Her er der fokus på kvalitet, personlighed og de gode historier, der følger hver flaske.
Tilsammen bliver det en totaloplevelse, som vi tilbyder i flere formater.
a) Hvilken altervin skal vi skænke?
Lad sognet får medejerskab og inddrag menigheden i beslutningen om hvilken altervin der serveres. Kom og vær med til at øve indflydelse på din kirke og gudstjenesten.
Vi har med stor succes afholdt portvins smagning som et sognearrangement. Ved dette arrangement er der mulighed for at gennemføre en afstemning på udvalget af vine til en pris hvor alle sogne kan været med. Portvinen kan efterfølgende indkøbes til fordelagtig pris til sognets altergang. Der vil ved smagningen blive præsenteret 6 forskellige portvine – de mest eksklusive indgår ikke i afstemningen.
b) Vinsmagning
En hyggelig aften hvor vi smager udsøgte vine og hører om vinens historie. De 8 vine udvælges af Mundskænken med afsæt i årstiden – eller i samarbejde med jer, hvis I ønsker et særligt tema. Vi anbefaler at der indkøbes lidt brød og ost .
Praktisk:
Vi kommer på hele Sjælland.
Grundpris 5000 kr. + transport. Derudover betales for antal åbnede flasker.
Eksempel: Gælder både portvinssmagning (6 vine) og vinsmagning (8 vine)
– Op til 20 deltagere: vin for 2.000 kr.
– Op til 30 deltagere: vin for 3.000 kr.
– Op til 40 deltagere: vin for 4.000 kr.
– Op til 50 deltagere: vin for 5.000 kr.
Kontakt os per mail eller telefon for nærmere information – vi er fleksible!
Hvem er vi?
Rasmus Lambert Kjær er Sommelier og vinhandler. Mundskænken Vin www.mundskænken.dk Tlf.: 42612212, e-mail: kontakt@mundskaenken.dk
Ole Bach Piekut er sognepræst i Tølløse
Vi opruster og krig er på alles læber. Åndelig oprustning er blevet et politisk tema, og et begreb som diskuteres flittigt – men hvad betyder det egentlig? Det vil jeg forsøge at svare på gennem fortællingen om mit arbejde blandt nogle af de mennesker, der hver dag måtte spørge sig selv: hvad vil jeg give mit liv for? Foredraget tager udgangspunkt i mine udsendelser som feltpræst i Afghanistan, og de utallige samtaler jeg havde med soldaterne. Foredraget vil handle om landet, om missionen, om hjemkomsten og i særdeleshed om de udfordringer og opgaver som feltpræsten og soldaterne står overfor.
(Varighed 60 min.; 4000 kr. + transport. Hjælpemidler: Projektor)
Sognepræst Ole Bach Piekut fortæller om Dannebrogs historie og tilblivelse og ikke mindst om flaget i poesien. Vi skal synge kendte og elskede sange om Danneborg, samt de knap så kendte som generationerne før os holdt så meget af. Gennem foredrag og fællessang udfoldes og genopfriskes historien om vores mere end 900 år gamle Dannebrog.
(Ca. 60 min.; 4000 + transport. Hjælpemidler: Klaver, organist og kirkesanger)
Sognepræst Ole Bach Piekut vil give en introduktion til kristendommen hos C.S. Lewis.
Ud fra Lewis levnedshistorie og i særdeleshed hans bøger gives en introduktion til den forkyndelse af klassisk kristendom der er kendetegnede for C.S Lewis store forfatterskab.
En ting er sikkert når man er i selskab med den omvendte ateist C.S Lewis og hans formidling af kristendom:
Man bliver ikke strøget med hårene!
(Varighed ca. 60 min. 4000 + transport)
Tre selvstændige foredrag:
1.Det forjættede land, 2. Lykke Per, 3. De dødes rige
Hvert foredrag indeholder en genfortælling og fortolkende gennemgang af romanen. Foredraget Indledes med en introduktion til forfatteren og hans samtids politiske og historiske strømninger.
(60 min.; 4000 per foredrag + transport)
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.