Kontakt: Markledgade 13, 6240 Løgumkloster
Telefon: 6144 5255
E-mail: info@bootsandroots.info
Hjemmeside: www.fodderogrodder.dk
Tidligere nyhedschef på Flensborg Avis, master i professionel kommunikation og Deutsche Studien, uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. Nuværende arbejdende formand for foreningen »Fødder & Rødder«. Bestyrelsen består i lige dele af sydslesvigere og sønderjyder. Alle med forskellige kompetencer og erfaringer. Flere med erfaringer fra arbejde i det globale syd. Se bestyrelsen på hjemmesiden. Foredraget er gennemført flere gange i regi af Sydslesvigsk Forening og på flere højskoler.
Niels Ole Krogh – Foreningen Fødder & Rødder holder foredrag i hele landet og i Sydslesvig.
Profilbillede: Foredragsholder Niels Ole Krogh sammen med medstifter af Fødder & Rødder Nelson Benzane.
Emner
Kom tæt på de afrikanere, den ny forening Fødder & Rødder støtter. Honoraret går ubeskåret til fattige i Mozambique.
I april 2024 stiftede en gruppe sydslesvigere og sønderjyder foreningen Fødder & Rødder. Målet er klart: at bekæmpe fattigdom og klimaforandringer i Afrika – med Mozambique som første indsatsområde.
Foreningens udsendte er sønderjyden Niels Ole Krogh, mangeårig journalist og senest nyhedschef på Flensborg Avis og tidligere hotelrådgiver i Mozambique i midten af 1980’erne. Dengang oplevede han et land i borgerkrig med fattigdom og stor ustabilitet – men også et folk med ukuelig vilje og gæstfrihed. Indtrykkene og venskaberne slap ham aldrig, og da han forlod arbejdsmarkedet, besluttede han at vende tilbage for at gøre en forskel.
I foreningens første år er to projekter sat i gang:
Mangroveskoven ved Matola Floden
Sammen med lokale frivillige – støtter vi genplantningen af mangroveskoven i bydelen Lingamo i Matola, landets næststørste by. De fattige flygtninge har fældet store dele af skoven for at skaffe byggematerialer og for at brænde træet til salgbare trækul. Men mangroven er afgørende for at bremse storme og erosion og for et økosystem, der giver fisk og skaldyr til lokalsamfundet. Samtidig hjælper vi med at oprette spareklubber, der giver rentefrie lån til iværksætteri.
Cashewtræer i Chichango
I landsbyen Chichango i provinsen Gasa har lokale på vores opfordring stiftet andelsforeningen Nødder fra Chichango. Her plantes nu i første fase over 500 podede cashewtræer, der både binder CO₂, giver et proteinrigt kosttilskud og supplerer fattige familiers minimale indtægt.
Fokus
Med Mozambique som case deler vi personlige erfaringer og viser, at indsatsen nytter – ja, er uomgængelig i en tid, hvor vores fælles klode står over for enorme udfordringer.
Læs mere på www.fodderogrodder.dk eller følg os på Facebook
(Varighed: 1½–2 timer; Pris: 5.000 kr., der går ubeskåret til Fødder & Rødders arbejde; Kørsel: Efter statens takst; Teknik: projektor og lærred stilles til rådighed af arrangøren)