Kontaktadresse: Gyrstinge Bygade 85, 4100 Ringsted.
Telefon: 2521 3051
E-mail: 050943mkl@gmail.com
Jeg er uddannet lærer fra Skårup Statsseminarium, Institut for Idræt, KU samt Danmarks Lærerhøjskole. Jeg har været lærer, beskikket af Undervisningsministeriet som censor til Folkeskolens afsluttende prøver i faget ”Dansk” samt til lærereksamen i fagene ”Skolen i samfundet” og ”Idræt”, skoleleder i voksenundervisningen, uddannelse som læsepædagog for voksne med læsehandicap, undersøgelse om aftenskoler for kulturministeriet samt byrådsmedlem herunder været medlem af Folkeoplysningsudvalg, Kulturudvalg, Socialudvalg, Miljø- og teknikudvalg samt formand for Børn- og Ungeudvalg og medlem af Taksationskommissionen for Vestsjælland. Kontaktperson i Ringsted for Danmarkssamfundet. Bestyrelsesmedlem i Danmarks eneste Sct. Knudsgilde. Desuden har jeg aftjent værnepligt hos Den kgl. Livgarde. Været idrætsinstruktør herunder lærer på trænerkurser samt Dansk Idrætsforbunds instruktørkurser. Medlem af gilde og loge. Formand for Grænseforeningen i Ringsted og Omegn.
Derudover er jeg rutineret foredragsholder inden for historie og litteratur. Har undervist og holdt foredrag i folkeskole, efterskole, højskole, oplysningsforbund, foredragsforeninger, menighedsråd, kommuner, pensionistforeninger samt på lærerseminarium med historiske emner.
Det kan også nævnes, at jeg har holdt foredrag hos TV2øst og DR1.
Har holdt foredrag ved konfirmationsarrangementerne for stiftet i Roskilde Domkirke.
Mogens Larsen kommer i hele landet med sine foredrag.
Foredragene er suppleret med flotte billeder.
Mogens Larsen tilbyder også andre foredrag efter ønske indenfor historie og litteratur.
Honorar: 2800 kr. + transport. Jeg kommer i hele landet. Bestilling af 2 eller flere foredrag – ingen transportbetaling
Foredrag:
Guldaldertiden i Danmark var på overfladen harmonisk og idyllisk, men Danmark ramtes af forfærdelige ulykker: Slaget på Rheden 1801, Københavns bombardement 1807, Statsbankerotten 1813 og tabet af Norge 1814. Trods disse udfordringer blomstrede kulturen – specielt i København.
Den danske guldalder er betegnelsen på en periode i dansk kunst- og kulturliv fra ca. 1800-1850. I begyndelsen af 1820erne kunne man tale om en egentlig københavnsk kunstskole, da C.W. Eckersberg lagde fundamentet til Københavnerskolen, gennem undervisning af kunstnere som Christen Købke, J. Th. Lundbye, Wilhelm Bendz og Constantin Hansen, der malede by, mennesker, vand og land, mens man tidligere (i 1700-tallet og før) kun malede portrætter eller religiøse billeder.
Men det var to begivenheder, der nævnes som begyndelse på Guldalderen i Danmark, nemlig Heinrich Steffens fra sin dannelsesrejse ned til Goethe og hans samtale med Adam Oehlenschläger samt guldhornstyveriet. Hermed startede det, vi i dag kalder Romantikken, der lagde mere vægt på følelsen end fornuften. I oplysningstidens slutning var det modsat, fornuften før følelsen, og det kaldtes rationalismen.
På foredraget hører vi udover de to nævnte også andre romantikere som f.eks. B.S. Ingemann, Grundtvig, H. C. Andersen og komponisterne Weise og Kuhlau.
Salonkulturen i 1800-tallet var en vigtigt kulturel og social oplevelse fortrinsvis for tidens overklasse og kunstnere. Det var en tid, hvor saloner fungerede som mødesteder for samtaler, diskussioner og udveksling af ideer inden for kunst, videnskab og samtid.
En salon var et socialt arrangement, der fandt sted i private hjem, hvor værtinden inviterede en udvalgt kreds af gæster. Værtinderne var selv kendt for dannelse, intelligens og evne til at lede samtaler. Man samlede forskellige personer, f.eks. adel, intellektuelle, kunstnere og andre prominente skikkelser i samfundet, som kunne mødes og diskutere forskellige synspunkter og ideer.
De mest kendte salonværtinder var Charlotte Schimmelmann i sin salon i København, Friederike Bruns salon på Sophienholm samt Kamma Rahbek på Bakkehuset.
Betydningen af salonerne kunne være kulturel udveksling, støtte til kunstnere samt medvirkning til offentlige meninger.
På foredraget fortælles specielt om området i den vestlige del af Sønderjylland og Sydslesvig og om årsagen til de mange øer, som er resultat af voldsomme stormfloder. Derudover høres om livet på øerne og halliggerne (øer, som ikke har diger og ofte oversvømmes af havet), hvordan klarer de sig? Sort sol, befolkningen (friserne) og deres specielle byggestil, der modvirker storme og oversvømmelser.
Middelalderen ca. 1050 – 1536 er ofte kaldt en periode med masser af konflikter i borgerkrig, kongemord og religiøse problemer. Den var dog ikke kun præget af konflikter, da man arbejdede mange steder roligt i små byer. Stort set ingen kunne læse og skrive, men var præget af tro på den kristne Gud, så man kunne komme i himlen. Sammenlignet med i dag havde man en meget lav levealder.
Udover foredraget om konflikterne vil man også høre om en overraskende stor form for lune.
Den første slesvigske krig 1848-51 var krigen, som også kaldes ”Treårskrigen”. Det var både en borgerkrig inden for Danmarks rammer og de tyske stater, der deltog som slesvig-holstenernes allierede. Danmark var ikke forberedt på krigen, hvor den nye regering, der overtog magten fra den enevældige konge Frederik VII igangsatte krigsforberedelserne, som var dårligt forberedt. Vi vil desuden høre om spændende og hyggelige ting fra den krig, nemlig sangen ”Dengang jeg drog afsted”, og monumenterne ”Den tapre landsoldat” og ”Istedløven”.
Den anden slesvigske krig 1864 havde som baggrund for den krig fortsat en dansk-tysk strid om Slesvig – Holsten, og i modstrid med internationale aftaler indlemmede Danmark med novemberforfatningen af 1863 Slesvig i kongeriget, og den forlangte Preussens ministerpræsident Otto Von Bismarck 6. januar 1864 skulle ophæves inden 48 timer. Bismarck havde brug for krigen af indre tyske grunde.
På foredraget fortælles bl.a. om alle slagene i de 2 krige.
På dette foredrag fortælles om den gamle (voldelige, men også hyggelige) danske jul indtil år 1799, og den hyggelige danske jul fra år 1800 med alle traditionerne, og hvor kommer de fra?
Der fortælles om Hertugdømmet Slesvig, som er Sønderjylland nord for grænsen og Sydslesvig syd for grænsen. På foredraget fortælles om de nationale mindretal på begge sider af grænsen. Foredragsholderen, der er formand for Grænseforeningen i Ringsted fortæller om historien i begge områder, men derudover specielt om dagliglivet i det danske mindretal syd for grænsen.
Hærvejen fra Viborg og ned over grænsen til Dannevirke har mange navne: ”Pilgrimsvejen” for pilgrimme, ”Stude- og oksevejen” for handelsfolk, ”Hærvejen” for soldater og på tysk for folk, der skulle modsat vej ”Der Ochsenweg”. Hærvejen følger den jyske højderyg for at undgå vandløbene.
I dag nyder og beundrer vi naturen og de mange mindesmærker, der fortæller om vore forfædres liv og færden gennem skov, krat, hede, eng og mose. Følger vi hærvejen helt ned over grænsen kommer vi til Danevirke eller Dannevirke, som mange siger og skriver, men næsten alle kender.
På foredraget fortælles om Hærvejen og Danevirke gennem historien.
En dag sad jeg og så TV2 news. I slutningen af udsendelsen var der sport, og en journalist fortalte, at han var i Kastrup Lufthavn for at se, om der var danskere, som skulle med fly til Kroatien for at se Danmark spille EM-kamp mod Slovenien. Og han fandt en, og spurgte, hvorfor han tog af sted. Manden svarede – og jeg citerer ordret ”Det er den danske hygge. Jeg tager ofte af sted, når fodbold- eller håndboldlandsholdet spiller vigtige kampe. Denne følelse af samvær med andre danskere omkring det samme er vildt hyggeligt”.
Vi danskere har altid dyrket hyggen. Men hvad er hyggens sjæl egentlig ? Hygge er at gribe øjeblikket og nyde det, hvad enten man er omgivet af venner og familie eller bare har et roligt øjeblik for sig selv.
I vore dages IT-tid kan vi jo spørge, er der plads til hyggen. Ja, det kan jeg garantere jer for hør her 2.564.696 billeder på instagram er tagget med ordet ”hygge”. Det er bare for det ord, derudover kunne vi prøve ord som hyggedag, familiehygge, hyggetur og hyggestund, som også er populære.
I øjeblikket arbejder kulturministeren på at få dansk hygge og pølsevogne på Unescos kulturarvsliste.
På foredraget gennemgås landskabshaven kulturhistorisk, hvor tidens samfundssyn betyder meget. I barokhavens tid var haven (naturen) et materiale for kunsten. Med landskabshaven blev rollerne byttet om, så kunsten blev naturens tjener.
Landskabshaven blev skabt med naturen som forbillede, men vel og mærke en arrangeret og forbedret natur, men det var ikke nok. Naturhaven måtte forskønnes med haveelementer, der stimulerer sanser og følelser. Så kunsten måtte med for at skabe anlæg og scenerier samt møblere med templer, pavilloner, monumenter, broer mm. Som en tysk filosofiprofessor sagde: ”Gud skabte verden, mennesket forskønner den.”