Kontakt: Ørnebakken 53, 2840 Holte.
Telefon: 6114 0737
E-mail: msl@teol.ku.dk
Foredragsholderen er dr. theol., var professor i teologi med Danmarks kirkehistorie som særligt område, Københavns universitet, indtil 2008. Har siden 1970´erne holdt talrige folkelige foredrag i kirkehøjskoler, folkeuniversiteter, sogne og højskoler. Har skrevet en række bøger om kirkehistoriske emner.
Martin Schwarz Lausten holder foredrag i hele landet.
Emner
Efter dramatisk flugt fra de russiske tropper og dødsensfarlige sejlads over Østersøen ankom ca. 250.000 østtyske til Danmark i foråret 1945. De havde mistet alt, blev indespærret i lejre bag pigtråd og bevæbnede vagter. Næsten 90% var lutherske og ønskede samme kirkelige handlinger foretaget. Trods hadkampagne i pressen var en kreds fra kirken, ”Kirketjenesten”, de første som greb ind med kirkelig og humanitær hjælp. Tidligere tyske feltpræster, flygtede præster, diakonisser, lærerinder o.a. skulle samarbejde med ca. 200 frivillige folkekirkepræster fra hele landet. Alt på tysk. Hvem var de? Hvordan var motiverne, forkyndelsen, synet på nazismen og på skyldproblemet? Emnet, som ikke tidligere er undersøgt, bygger på hidtil ubenyttede breve, prædikener, dagbøger og dokumenter i Rigsarkivet.
(Varighed: 1½-2 timer, spørgsmål, debat. Honorar: kr. 6000 kr. + overnatning i kro eller hotel. Transportudgifter: i egen bil efter statens takster)
Var den fromme, lutherske reformationskonge Chr.d.3. en hykler, eller var han presset til det yderste? Han samarbejdede tæt med den katolske tysk-romerske kejser Karl 5. og svigtede de tyske lutherske fyrster. I hemmelige, utrykte indberetninger, skrevet i kode- og chifferskrift, viser hans gesandt Peter Svave konflikten mellem politik og tro og sin egen voksende samvittighedskvaler, bortset fra dramatiske indblik i religionskrigen, rejsebesværet, herberger, køretøjer, udstyr, sygdomme. Min bog ”Gesandt for Danmarks konge. Politik, religionskrig og tro under Peter Svaves rejser i 1500-tallet”, Kristeligt Dagblads forlag, udk. 27. okt. 2022.
(ca. 1½ time, spørgsmål og debat. 6000 kr. + kørsel i egen bil efter statens takster + evt. overnatning på hotel)
Biskop over Københavns stift 1934-1960 Hans Fuglsang-Damgaard bekæmpede heftigt antisemitismen allerede fra o. 1930.Det skete i artikler, prædikener og bønner. Mest kendt blev Hyrdebrevet, vendt mod den tyske besættelsesmagts jødeforfølgelser, 1943.Trods advarsler talte han i den tyske Bekendelseskirke, Dresden, og skjulte jøder i bispegården. Han undgik trusler og attentater. Foredraget bygger på foredragsholderens bog af samme titel, Kristeligt Dagblads forlag 2020.
(Ca. 1½ time. 6000.- + kørsel i egen bil efter statens takster+ evt. overnatning på hotel/kro)
Hvad gik Luthers reformation egentlig ud på? Hvorfor blev modsætningen mellem ham og den romersk-katolske kirke så ubønhørlig, at det endte med hans kætter- og dødsdom? I foredraget belyses hans nye syn på kristendommen, hans personlige forhold i Wittenberg. De danske forhold og spørgsmålet om lutherdommens betydning i dag inddrages. Foredraget bygger på foredragsholderens bog af samme navn, 3.opl. 2006.
(Ca. 1½ time, samt evt. spørgsmål og debat. 6000 kr. + kørsel i egen bil efter statens takster+ evt. overnatning på hotel/kro)
Forholdet mellem kristne og jøder i Danmark gennem tiderne belyses gennem kalkmalerier, andagtsbøger, prædikener, betænkninger. Der ses nærmere på den afvisende holdning blandt præster, biskopper og universitetets teologer, men også på reaktionen i det jødiske samfund. Trods megen modstand lykkedes den jødiske integration i Danmark, hvorfor? Og hvorfor brød antisemitisme frem igen? Foredraget bygger på foredragsholderens 6-binds værk om emnet.
(Ca. 1½ time, samt evt. spørgsmål og debat. 6000 kr. + kørsel i egen bil efter statens takster+ evt. overnatning på hotel/kro)