Malene Fenger-Grøndahl

Kontakt: Møllevejen 19B, 3.th., 8000 Aarhus C
Telefon: 2674 2576
E-mail: malene@fenger-grondahl.dk

Malene Fenger-Grøndahl (f. 1976) er journalist og forfatter og har gennem knap 20 år beskæftiget sig med islam, integration, Mellemøsten og etniske minoriteter. Har rejst i en lang række muslimske lande og har sammen med sin mand skrevet rejsebøgerne Turen går til Jordan og Syrien, Turen går til Marokko og Turen går til Tyrkiet samt bøgerne Muslim, Flygtningenes danmarkshistorie 1954-2004 og
Sigøjnere – 1000 år på kanten af Europa. Hun har desuden skrevet en bøger om bl.a. gårdsangertraditionen og om Kirkens Korshær Aarhus samt en række børnebøger.

Foredragene tager udgangspunkt i oplevelser og erfaringer fra de mange rejser og fra arbejdet som journalist.

Malene holder foredrag i hele landet.

Kategori:

Foredrag:

1. Sigøjnere – frihedens folk?
2. Flygtningenes danmarkshistorie
3. Rumi – kærlighedens digter
4. Kan du kende en muslim, når du møder én?
5. Sufismen – islams åndelige dimension
6. Istanbul – orientalsk perle og moderne metropol
7. Syrien – ’profetens Paradis’ ramt af borgerkrig
8. Fra ateist til katolik – en trosrejse med stop i Rumænien, Syrien, Tyskland og Kokkedal
9. Kaldet til kærlighed – katolsk ordens- og klosterliv i dag

Foredrag 1

Sigøjnere - frihedens folk?

Sigøjnere, romaer, er et folk uden land, og de udgør Europas største etniske minoritet. I dette foredrag følger vi sigøjnerne på deres lange rejse fra Indien til Europa og gennem de mange eksempler på forfølgelse og fordømmelse, som de har været udsat for. Og vi ser nærmere på, hvordan det gådefulde folkefærd lever i dagens Europa – både i Danmark og i de nye EU-lande mod øst.
(45-120 min. nødv. hjælpemidler: tavle eller flipover, evt. projektor + lærred; Honorar: 4500 kr. + off. transport)
Foredraget tager udgangspunkt i rejser og research blandt romaer i hele Europa i de seneste år.

Foredrag 2

Flygtningenes danmarkshistorie

Fra Ungarnshjælp til Irakkrig. Dansk flygtningepolitik og modtagelsen af flygtninge i Danmark har ændret sig betydeligt de sidste 50 år. Men spørgsmålene er omtrent de samme: Hvem skal vi tage imod? Hvilke rettigheder skal de have? Og hvad vil det sige at være en velfungerende borger i Danmark? Tag med på en tur gennem de sidste 50 års danske flygtningepolitik – set fra flygtningenes side. Eller vælg en enkelt periode eller flygtningegruppe ud, I vil høre om.
(45-120 min. nødv. hjælpemidler: tavle eller flipover, projektor + lærred; Honorar: 4500 kr. + off. transport)
Foredraget tager udgangspunkt i bogen Flygtningenes danmarkshistorie 1954-2004 (Aarhus Universitetsforlag, 2004).

Foredrag 3

Rumi – kærlighedens digter

Den persiske digter Rumi levede i Tyrkiet for næsten 800 år siden og døde i byen Konya. Han skrev 40.000 digte, mest af alt om kærlighed, og de læses endnu overalt i verden. I USA har han i en årrække været en af de mest læste digtere, og også i Danmark er der efterhånden en del, der kender til ham og fascineres af hans kærlighedspoesi. Hvert år strømmer hundredtusinder af mennesker til hans grav for at bede og meditere. Men hvem var den produktive digter, og hvordan skal man forstå hans kærlighedsdigte? Et foredrag om islamisk mystik og beruset kærlighed til Gud – og om poesi og teologi, der forener mennesker på tværs af religiøse, sproglige og nationale skel.
(45-90 min.; nødv. hjælpemidler: projektor + lærred; 4500 kr. + off. transport)

Foredrag 4

Kan du kende en muslim, når du møder én?

Muslimer er ikke ens. Det er en banal sandhed, som alligevel kan være svær at fatte, hvis man tager mediernes omtale af muslimer for gode varer. Via eksempler på muslimers meget forskellige livsholdninger og livsmønstre i Danmark og rundt om i verden indkredses den muslimske mangfoldighed – med særligt fokus på kvinders forhold og status i islam.
(45-120 min.; nødv. hjælpemidler: evt. projektor + lærred; 4500 kr. + off. transport)

Foredrag 5

Sufismen - islams åndelige dimension

Islam er andet og mere end at gøre gymnastik i moskeen fem gange om dagen og arbejde for indførelse af sharia. Islam har altid haft en stærk åndelig dimension, der tilmed har fællestræk med protestantismen i sit syn på troen. Et foredrag om sufismens historie og nuværende betydning både i udlandet og i Danmark – hvor også ikke-muslimer dyrker sufismen.
(45-120 min.; nødv. hjælpemidler: projektor + lærred + evt. cd-afspiller. 4500 kr. + off. transport)

Foredrag 6

Istanbul – orientalsk perle og moderne metropol

Istanbul er en moderne metropol med internationale virksomheder, topdesignere og finansvirksomheder. Men det er også en by, der emmer af orientalsk charme og rummer minder og spor af både osmannerriget og det byzantinske rige. Tag med til Tyrkiets største by, hvor Europa og Orienten mødes, og modsætninger både er i konflikt og dialog.
Malene Fenger-Grøndahl har rejst i Tyrkiet og besøg Istanbul adskillige gange og er medforfatter til flere bøger om Tyrkiet og Istanbul. Hun fortæller i ord og billeder om Tyrkiets største by, der har været hovedstad i flere imperier.
(45-120 min.; nødv. hjælpemidler: projektor + lærred; 4500 kr. + off. transport)

Foredrag 7

Syrien – ’profetens Paradis’ ramt af borgerkrig

Syrien er hærget af en blodig borgerkrig, og en løsning er svær at få øje på. Kulturminder fra årtusinder er blevet ødelagt under krigen, og for syrerne såvel som for resten af verden er det store tab. I dette foredrag hører du om Syrien før krigen, om et land præget af traditionelt landsby liv og forholdsvis fredelig sameksistens mellem kristne og muslimer. Og du hører om baggrunden for krigen og udsigterne til fred.
(45-120 min.: nødv. hjælpemidler: projektor + lærred; 4500 kr. + off. transport)

Foredrag 8

Fra ateist til katolik – en trosrejse med stop i Rumænien, Syrien, Tyskland og Kokkedal

Fra et ungdomsliv som ateist til et voksenliv som troende kristen – først som medlem af folkekirken, siden som katolik. Malene Fenger-Grøndahl fortæller i dette foredrag om sin trosrejse. Om hvordan Gud har virket ind på hendes liv, og hvilke overvejelser har hun gjort sig undervejs. Om sine møder med mennesker og miljøer i Mellemøsten og Europa, som har haft afgørende betydning for hendes vej – og om helgener, forbøn og inspiration fra klosterlivets spiritualitet.
(60-120 min., nødv. hjælpemidler: eventuelt projektor + lærred; 4500 kr. + off. transport)

Foredrag 9

Kaldet til kærlighed – katolsk ordens- og klosterliv i dag

Hvordan kan danske kvinder og mænd vælge ægteskab, familieliv og karriere fra for at vie deres liv til Gud og love at leve resten af deres liv i kyskhed, fattigdom og lydighed? Findes der en særlig frihed bag klostrets mure? Savner man som munk eller nonne noget fra sit tidligere liv? Og hvordan får man egentlig fællesskabet i et kloster til at fungere? Malene Fenger-Grøndahl har besøgt 17 danske katolske ordensfolk – munke, nonner, brødre og søstre – i Danmark, Italien, Tyskland og Frankrig for at høre deres personlige kalds- og kærlighedshistorier. I dette foredrag fortæller hun om moderne ordens- og klosterliv på godt og ondt.
(60-120 min.. nødv. hjælpemidler: eventuelt projektor + lærred; 4500 kr. + off. transport)