Kontakt: Georgsmindevej 47, 8530 Hjortshøj
Telefon: 4084 1138
E-mail: mads@kolossal.dk
Hjemmeside: www.kolossal.dk
Kontaktperson: Else Jensen
Telefon: 2851 1108
E-mail: foersum@outlook.dk
Mads Fredberg er stifter, ejer og direktør i Kolossal kunstbureau og arbejder med formidling af kunst i det offentlige rum.
Han har mange års erfaring med street art og graffiti – både nationalt og internationalt.
Gennem tætte samarbejder med kunstnere, har han fået et unikt indblik i miljøet på og bag murene.
Mads formidler levende, ærligt og med humor de historier, der ellers sjældent bliver fortalt og brænder for at vise, hvordan kunst kan skabe identitet, dialog og liv i byrummet.
Mads Fredberg holder foredrag i hele landet.
Emner
Er I på udkig efter et spændende og anderledes oplæg til jeres næste kulturevent?
Mads Fredberg tager jer med ind i den skjulte verden af street art og graffiti i talken “Fra hærværk til højkultur”
Mads har mange års erfaring med kunst i det offentlige rum og et sjældent indblik i miljøet bag murene – hvor han gennem samarbejder med både lokale og internationale kunstnere har samlet en guldgrube af personlige fortællinger, røverhistorier og overraskende perspektiver.
Talken giver et ærligt, levende og ofte morsomt indblik i, hvem de her kunstnere egentlig er, og hvad der driver dem. Samtidig sætter Mads spot på forskellen mellem graffiti og street art, og hvordan begge dele kan bruges aktivt til at skabe identitet, dialog og liv i byrummet – som kunstform, modkultur og byudviklingsværktøj.
Gå ikke glip af denne unikke mulighed for at få et kig ind i en farverig og hemmelig verden – og bliv klogere på den street art, der omgiver os i hverdagen.
(Ca. 60-70 min.; 4500 kr. + transport)