Kontakt: Næsbyvej 97, 5270 Odense N
Telefon: 5055 6811
E-mail: lisbethbjerre4@gmail.com
Musikpædagogisk diplomeksamen fra Det fynske Musikkonservatorium.
Jeg har været musikformidler siden 2014, og jeg er ambassadør for den klassiske musik, fordi den er min egen passion. Jeg tror mange flere ville gå til klassiske koncerter, hvis de blev hjulpet lidt på vej.
Mine koncertforedrag er et godt sted at starte hvis man er lidt grøn på området, men der er også noget at komme efter for den erfarne lytter.
Jeg holder foredrag på Sjælland, Fyn, og i Sønder- og Midtjylland.
Hjælpemidler: Velspillende klaver eller flygel. Mikrofon hvis lokalets størrelse kræver det.
”Spændende og levende fortælling og sublimt klaverspil”, Bodil Krog Rasmussen, Odense
Emner
Vidste du, at Beethoven og Mozart levede i samme århundrede og faktisk var tæt på at mødes? Eller at Chopin opholdt sig på et kloster på Mallorca?
Kom og hør klassisk musik for klaver! Og hør, hvorfor musikken fra forskellige perioder ikke har det samme tonesprog. Fra matematikeren Bach til romantikeren Chopin.
Musikken sættes i perspektiv med tankevækkende fortællinger om komponisterne.
Hvis du har lyst til at få åbnet ørerne for den klassiske musik, er dette et godt sted at starte. Men der er også noget at komme efter for den erfarne lytter.
(60-90 min.; 3.500 kr.)
“Lisbeth Bjerre formåede at holde os tryllebundet i over 2 timer takket være hendes musikalitet og fantastiske formidlingsevne. Den klassiske musiks ABC kan varmt anbefales til nybegyndere såvel som kendere af klassisk musik.” Bjørn Krogh Thesbjerg, organist i Bellinge Kirke
I 2021 ændrede et øjeblik Lisbeth Bjerres liv fuldstændigt – en skade på hendes hånd truede med at sætte en stopper for hendes karriere som pianist og underviser. Men i stedet for at give op begyndte hun en kamp for at komme tilbage.
Denne koncert er en hyldest til håbet, viljestyrken og musikkens evne til at hele og give mening, selv når alt ser mørkt ud. Gennem både ord og toner tager Lisbeth Bjerre publikum med på en personlig og gribende rejse fra krise til comeback. Det er en fortælling om passion, troen på det umulige og at bibeholde håbet, når alt andet falder fra hinanden.
Hvorfor skal du komme?
• Hvis du elsker musik og personlige fortællinger.
• Hvis du har brug for inspiration til at overvinde egne udfordringer.
• Hvis du vil opleve, hvordan en passion for musik kan bringe lys selv i de mørkeste stunder.
(60-90 min.; 3.500 kr.)
“Anderledes koncert. LB har en gribende fortælling om sin vej tilbage til musikken med fuld styrke, og hun er dygtig” Jytte Stampe Mikkelsen, Årslev
“Livsklog og modig fortælling, spækket med de skønneste klaverværker.
Lisbeth Bjerre fortryller og inviterer publikum ind i en fortælling der giver stof til eftertanke”.
Peter Mollerup, forstander på Løgumkloster Refugium
Dejlig koncert for børn i alle aldre og deres voksne.
Program og formidling er tilrettelagt, så børnene kan opleve klassisk musik på deres egne præmisser.
Børn har en iboende nysgerrighed over for al musik, hvis man tager dem lidt i hånden og hjælper dem ind i det fantastiske univers, vil de også gerne høre klassisk.
Udgangspunktet er musikstykker af Carl Nielsen, Chopin, Schumann og Mozart, og der er både fart og tempo og musik til at falde til ro på. Hør alferne danse og regndråberne der drypper. Der er besøg af en kæphest og en snurretop. Koncerten er en blanding af musik, fortælling og har masser af underholdende rekvisitter.
Der medfølger et hæfte udarbejdet til koncerten, her kan man blandt andet læse en tegneserie.
Lisbeth Bjerre er pianist og musikformidler, klassisk musik har været hendes passion siden 12 års-alderen.
(40 min.; 3.500 kr.)