Kontakt: Bosiddende i Aarhus
Telefon: 2447 4067
Mail: post@lisanielsen.dk
Hjemmeside: www.lisanielsen.dk
Lisa Kock har underholdt i mere end 25 år med sang og musik og kommer over hele landet med sine musikalske foredrag. Alle sangene spilles på guitar og synges som fællessang, og det er svært ikke at synge med, når man først kommer i gang med de kendte sange! Sangene er transponeret ned i et toneleje, der gør det rart at synge med.
Varighed: 60 min. eller 2×45 min. eller efter ønske.
Lydudstyr og sangark medbringes.
Honorar: Fra 2.800 kr. afhængig af antal af deltagere + kørsel fra Aarhus C. efter statens takster.
Aftentillæg på 350 kr. efter kl. 18.
Se mere på www.lisanielsen.dk hvor du kan finde flere foredrag.
Foredrag:
Syng med når vi dykker ned i Beatles’ magiske univers.
Et foredrag med ikoniske hits og fortællinger om sangenes tilblivelse, indspilningerne i Abbey Road og de øjeblikke, der gjorde The Beatles til verdens største band. Sammen synger vi nogle af de bedste sange fra de tidløse klassikere, der har sat lyd til generationers liv og opvækst.
Vær med og mærk stemningen, når vi kommer tættere på de fire fra Liverpool og historierne bag musikken.
Bemærk: Foredraget laves som duo sammen med journalist Eric Øtting.
I denne musikalske Tour de France er det svært ikke at komme i fransk cafe-stemning, når jeg fortæller om Edith Piaf og hendes fascinerende liv. Undervejs spiller jeg nogle af de kendte Piaf-sange, både på originalsproget fransk og dansk, så publikum kan synge med. Det bliver til genhør med ‘Pigalle’, ‘La vie en rose’, Je ne regrette rien’ og andre herlige franske chansons.
Efter pausen er der smagsprøver på andre af Frankrigs kendte kunstnere, hvor vi også kommer omkring lidt af Frankrigs og Paris’ historie og samtid.
I dette foredrag er der lagt op til et par fornøjelige timer, når vi synger os gennem en vitaminrig cocktail af udvalgte sange.
Det bliver til nyt og gammelt fra Højskolesangbogen samt evergreens og populære toner fra bl.a. Kim Larsen, Beatles, Anne Linnet, Birthe Kjær, C.V. Jørgensen, Bent Fabricius-Bjerre og mange andre.
Evt. smutter vi også forbi danske filmklassikere med kendte gamle stjernenavne som Poul Reichhardt, Liva Weel og Kai Normann Andersen.
Den danske sangskat rummer et væld af sange, der smukt maler årets skiftende stemninger, uanset årstid.
Vi starter med velkendte årstidssange og udforsker også nogle af de nyere sange fra den seneste udgave af Højskolesangbogen. Undervejs deler jeg små fortællinger om sangenes historie og betydning.
Efter kaffepausen skifter vi spor med et udvalg af muntre hits fra populærmusikken med mulighed for ønskekoncert.
Hvor gammel er adventskransen? Hvem opfandt julemærket? Hvor bor julemanden – og hvorfor kysser han mor?
Der er lagt op til julehygge i dette foredrag om julen og dens traditioner, både de sjove, højtidelige og de gode ’gamle’ – hvoraf flere ikke er så gamle endda!
Undervejs synger vi selvfølgelig kendte julesange og -salmer.