Kontakt: Hornbækvej 524B, 3080 Tikøb
Telefon: 2343 9433
Mailadresser jordemoder@lillianbondo.dk og lillianbondo@hotmail.com
Hjemmeside www.lillianbondo.dk
Jeg er jordemoder, aktiv i jordemoderfaglige sammenhænge i årtier, MPA og foredragsholder. Jeg har haft sæde i Det Etiske Råd i seks år, og deltaget i mange spændende debatter, ligesom mit faglige liv har givet mig en erfaring og en viden, som jeg glæder mig over at kunne dele.
Lillian Bondo holder foredrag i ind- og udland
(Varighed af foredrag – efter aftale. Honorar: 3000 kr. til 4000 kr. – eller aftales ad hoc alt efter afstand og forsamling)
Emner
Hvor står debatterne om livets grundstene, familiedannelse og barnløshed? Hvad er tankerne og trangen bag ønskerne om fx assisteret befrugtning, hvad enten man er én eller to? Få lagt op til debat.
Hvad har nordiske jordemødre betydet for kvinders og børns overlevelse?
Mange tænker, at lægekunsten reddede kvinder og børn – og det er en medvirkende faktor i nyere tid. Men tilbage i historien så det anderledes ud. Hør om den spændende historie bag jordemodervirksomhed i de nordiske velfærdssamfund.
Har jordemødre været et redskab for kirken mod kvinderne – eller ledsagere for kvinderne mod undertrykkelse. Kvindesynet i Danmarkshistorien – set med jordemoderøjne.
Kirken har haft øje for – og kontrol med – jordemødre op gennem historien. Hvordan så reformationens kirkelige myndigheder på jordemødre, og hvordan påvirker det århundreders kvindeliv?
Fødsler er godt stof på tv – hvad enten det er dokumentar eller fiktion… Men hvad er op og hvad er ned – hvad er realistisk og hvad er drama?
Få et jordemodersyn på TV-fødsler!
Har I et særligt emne, som I gerne vil drøfte? – fosterdiagnostik, rugemoderskab, anonyme fødsler/babyluger – så ser vi på det!