Kristian Salomonsen
Kontakt: Lindevej 33, 8850 Bjerrringbro
E-mail: thuleexpeditions@gmail.com
Telefon: 0047 48604292
Hjemmeside: www.thuleexpeditions.com
Jeg boede 2 år på Grønland da jeg var barn og der udviklede jeg en stærk passion for friluftsliv og lange turer i krævende fjeld natur! Derfor flyttede jeg til Norge efter at have færdiggjort gymnasiet i Danmark. Her har jeg taget diverse friluftsuddannelser, bl.a. studiet ”Arktisk Natur Guide” på Svalbard. Jeg har nu gennem 14 år arbejdet som klatre/ski og vandreguide mange forskellige steder i Norge. Ved siden af friluftsuddannelserne har jeg også taget en kandidatuddannelse i arkæologi fra universitetet i Trondheim. Her skrev jeg min speciale opgave om den grønlandske Thule kultur, som er den fortidige Inuit kultur, der har udviklet sig til dagens Grønlandske befolkning.
Jeg har en meget stor interesse i Grønlands forhistorie, og videre har jeg en stor interesse i historierne om de store polar ekspeditioner, der er blevet foretaget på Grønland. Herunder specielt ”Thule Ekspeditionerne” der blev ledet af Knud Rasmussen. Den eneste interesse, der er større for mig, er lysten til selv at tage på lange turer og ekspeditioner i Grønland. Derfor har jeg startet mit eget guide firma, der tilbyder vandre- og skiture på Grønland og i Norge. Jeg valgte meget passende at kalde mit firma for ”Thule Expeditions”.
Jeg holder foredrag i hele landet!
Foredrag:
En aften dedikeret til Grønlands nye Unesco Verdensarvs område. Grønland fik i 2018 et nyt Unesco Verdensarvs område, som hedder ”Aasivissuit-Nipisat- Inuit Jagtområde mellem indlandsis og Hav”.
Aasivissuit- Nipisat er et unikt arktisk kulturlandskab.
I årtusinder har verdensarvsområdet været et vigtigt jagtområde for grønlændere.
Nutidens jægere og deres familier besøger og jager ofte fra de samme gamle bopladser som deres forgængere.
Den første del af foredraget bruger jeg på at fortælle om den unikke kulturhistorie, der knytter sig til dette landskab. Specielt vil jeg fokusere på Thule kulturens brug af landskabet og de kulturminder, der stadig findes på forskellige lokaliteter i området. Videre vil jeg sætte det nye verdensarvsområde ind i en større kulturhistorisk kontekst.
Den anden halvdel vil jeg bruge på at fortælle om vandring og naturoplevelser i nutiden. Dette fordi jeg selv har foretaget flere lange vandreture i området, og tilbyder en 10 dages guidet vandretur gennem mit guidefirma.
Gennem hele foredraget vil jeg vise mange flotte billeder af den ubeskriveligt smukke grønlandske natur der findes i dette område.
(2 x 45 min. Med en halv times kaffe pause imellem. Pris 4000 kr. inkl. Transport. Jeg behøver projektor og lærred)
En aften dedikeret til en fortælling om syd Grønlands kulturhistorie, samt en barsk gletsjer vandretur!
Første del af foredraget vil handle om både Inuits og den norrøne kulturhistorie i Syd Grønland, samt betydningen af Narsarsuaq lufthavn under 2. verdenskrig.
Anden halvdel vil handle om en længere gletsjer vandretur i den fantastiske natur der findes der!
I 9 dage gik vi med rygsæk og telt blandt store bjerge og gletsjere. Vi havde 5 dages vandring og overnatning på selve gletsjeren. Her lærte vi på den hårde måde meget om færdsel på de store grønlandske gletsjere, der på mange måder adskiller sig fra gletsjer vandring i Norge og på Svalbard.
Vi var bl.a. lige ved at blive ”fanget” inde på gletsjeren, fordi der fandtes en stor smeltevandssø inde under gletsjeren, som der gik hul på og forårsagede, at gletsjerens sider var spærret af fossende smeltevandsfloder! Heldigvis fandt vi en vej ud af gletsjeren til sidst.
Under hele foredraget vil jeg vise mange flotte billeder af kulturhistorien, samt den meget spektakulære sydgrønlandske natur!
(2 x 45 min. Med en halv times kaffe pause imellem. Pris 4000 kr. inkl. Transport. Jeg behøver projektor og lærred)
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.