Kontakt: Hugkrogen 6, 4640 Faxe
Mobil: 2361 0315
E-mail: cirkus@bella-donna.dk
Hjemmeside: www.tilgivelse.dk
Jeg har siden år 2000 fortalt historier. Jeg har hundredvis af fortælle-forestillinger bag mig. Jeg har fortalt til alle livets mærkedag fra barnedåb til dødsleje og begravelse. Jeg har i en tre års periode været ”kommunal fortæller” Faxe. Og meget mere. Min baggrund som underholder er, at jeg har mit eget cirkus. Jeg har i over 40 år underholdt børn og voksne.
Det fortælle-emne, som optager mig mest, er fortællinger om tilgivelse og forsoning. Jeg kommer med fortællinger, som fremkalder både tårer og smil.
Jeg holder foredrag øst for Lillebælt.
Foredrag:
Jeg er meget glad for at holde foredrag ud fra et stort fond af fortællinger og myter om tilgivelse og forsoning. Jeg har med stor entusiasme samlet materiale til emnet siden årtusindskiftet. Mine kilder er faktuelle historier fra bøger og blade, religiøse skrifter, naturfolks myter og personlige erfaringer. Erfaringer som har været smertefulde, men som jeg er kommet igennem ved at tilgive. Dels tilgive andre, dels tilgive mig selv. Det sidste kan ofte være det sværeste.
Jeg tilbyder et fortælle arrangement på to timer med en times fortælling, en kaffepause og derefter samtale om tilgivelse i det fortrolige rum vi er i.
Ingen skal tvinges til at tilgive, men ved at fortælle historier om tilgivelse, kan det lykkes at lokke miraklet frem. Det drejer sig ikke om at acceptere en udåd eller et overgreb, det drejer sig om at befri sig selv fra nagets byrde. At være vidne til det, er den største glæde.
Man kan altid starte med at nægte at hade
(2 timer incl. kaffepause. 4.500 kr. plus 500 kr. i transport til Fyn)
En perlerække af historier
En husmandsknægt fra Jylland ender som cirkusdirektør i Faxe. Det var ikke nogen forudsigelig vej, eller nogen lige vej. Kedeligt har det heller ikke været! Var RUC-studerende, ”læste videre” til stilladsarbejder og blev derefter klovn i eget cirkus.
I foredraget indgår bl.a. oplevelser som faldskærmsspringer, og noget om hvordan det er at opdrage en lille gris til cirkusgris. Og hvad sagde konen til at få gris i huset?
Vi kommer også ind på ”Hvad er gøglersind? Og hvad forstås ved ”Guds glade gøgler”, eller ”Gøgler af Guds nåde” ?
(45-120 min.; 4500 kr plus 500 kr i transport til Fyn)
Foredraget er tidligere holdt: Erindringsværkstedet Æblehaven i Faxe, Menighedshuset i Kongsted m.fl.
Om sommeren optræder jeg som Karsten Klovn. Hen mod jul tryller jeg mig om til Morfar Nisse. Jeg har en stor håndfuld juleroser af historier, bl.a. Den grumme historier om de islandske nisser og deres mor Gryla. Morfar Nisse kan også komme med en rigtig lille julecirkusforestilling. Se mere på www.cirkusbelladonna.dk
(45-120 min.; 4500 kr plus 500 kr i transport til Fyn)
Arrangementet har været holdt mange steder
At skabe møder mellem børn og gamle, er noget af det aller bedste, man kan opleve!
Jeg fortæller om mange helt unikke og rørende oplevelser og erfaringer med at skabe generationsmøder. Jeg kommer med mange gode ideer! Blandt andet hvordan jeg har brugt fortællekunsten som omsorgsfortælling
Jeg var ”kommunal fortæller” i Faxe Kommune 2009-2011 og derefter generationsmøde-konsulent 2012-2015.
(45-120 min.; nødv. hjælpemidler: Projector til usb stick; 4500 kr plus 500 kr i transport til Fyn)
Det er et nyt foredrag
Måske Danmarks bedste fortæller nogensinde. Karen Hansen 1908-1994 var i sin levetid en legende som fortæller og foredragsholder. Jeg bor nabo til det husmandssted, hvor hendes far er født. Jeg tør dårligt nok kalde mig historiefortæller her på egnen, hvor alle de ældre kender Karen Hansen. Hendes emner var mangfoldige, bl.a. Grundtvig, Martin A Hansen og lokalhistorie.
Jeg har digitaliseret 7 videobånd og 17 kasettebånd med hendes fortæller kunst. Jeg fortæller om Karen Hansens liv og virke og efterlader et USB stick med det hele til Jer.
(45-120 min.; nødv. hjælpemidler: Projector til usb stick, 4500 kr plus 500 kr i transport til Fyn)
Foredraget er nyt. Men jeg har fortalt om Karen Hansen i mindre omfang utallige gange
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.