Kontakt: Grønlandsparken 58 C, 6715 Esbjerg N
Privat: 7515 5630 – arbejde 7616 3909 (Esbjerg Byhistoriske Arkiv)
E-mail: jd@esbjerg.dk
Jeg er cand.mag. i historie og engelsk samt mangeårig leder af Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Jeg underviser bl.a. i historie, slægtsforskning m.m. og holder foredrag om Esbjergs historie. Privat rejser jeg meget med forkærlighed for Canada, så jeg har været i egne af det kæmpemæssige land, som kun få danskere har besøgt. Da fotografering er en af mine hobbies, er fotos fra mine rejser omsat til rejseforedrag, men ikke kun Canada er besøgt. Indien har også været et rejsemål.
Jørgen Dieckmann Rasmussen holder foredrag i hele landet.
Foredrag:
Bodil og Hal Koch kom begge til at sætte deres tydelige præg på 1900-tallets Danmark. Han var den lynende intelligente unge teolog, der skrev lærde bøger og hævdede sig i datidens intellektuelle miljø i København, indtil han i 1940 af De Ældstes Råd blev opfordret til at stå i spidsen for Dansk Ungdomssamvirke og kæmpe demokratiets sag mod den tyske besættelsesmagt. ”Fru professorinde” Hal Koch var medstifter af Folkevirke, men blev senere politiker og i 1950 Danmarks tredje kvindelige minister og verdens første kvindelige kirkeminister. Det kom ikke til at gå stille af sig, bl.a. fordi hun talte rent ud af posen. Flere gange blev hun kaldt ”regeringens eneste mandfolk”.
(90 min,; 3.000 kr. plus transport i bil efter statens regler (høj takst))
At nazisternes magtovertagelse i Tyskland i januar 1933 ville få indflydelse på landets politiske system og føre til demokratiets afskaffelse var alment kendt. At det også ville få indflydelse på de kirkelige forhold blev tidligt erkendt i internationale, kirkelige kredse. Med få undtagelser var danske gejstlige dog ikke at finde blandt de første i modstandskampen, men på de indre linjer blev der diskuteret heftigt, om man skulle støtte samarbejdspolitikken eller gå efter ”norske tilstande”. Nogle præster trådte dog i karakter og kom også til at betale den højeste pris for det. Kaj Munk var én af dem.
(90 min,; 3.000 kr. plus transport i bil efter statens regler (høj takst))
Længere op i tid, end vi tror, var graviditet uden ægteskab en stor udfordring, selvfølgelig værst for pigerne, men ofte slog det også skår i forholdet mellem forældre og deres døtre. Nogle valgte en uautoriseret og livsfarlig fosterfordrivelse. En anden mulighed kunne være ophold på et mødrehjem, konkret Østerklev ved Hjerting, som fungerede fra september 1947 til midten af 1975. Over 4.000 piger var på diskret ophold og fødte der. En af pigerne fra dengang medvirker i foredraget og er med til at fortælle en mørk og en lys historie om fortidens fordømmelse af ugifte gravide og et fristed for dem i Hjerting.
(90 minutter: 3.000 + 1.000 kr. plus transport i egen bil efter statens regler (høj takst))
I areal er Canada verdens næststørste land, men det har kun en befolkning på 36 millioner. Det er desuden velsignet med en masse naturlige ressourcer og indtager bl.a. af den grund en naturlig plads blandt G8-landene – verdens førende økonomier. I foredraget skal vi på rejse fra øst til vest og høre om det land, der godt nok ”ligger oven på USA”, men i mange henseender har mere tilfælles med Europa end ”storebroder” mod syd. Det gælder i adfærd og ressourcebevidsthed. Samtidig vil der blive vist en masse billeder af Canadas smukke og meget specielle natur.
(90 min,; 3.000 kr. plus transport i bil efter statens regler (høj takst))
Ved Hudson Bugten i provinsen Manitoba i Canada ligger den lille by Churchill. Den er kendt verden over og er ofte ramme om dyrefilm i TV, fordi den har isbjørne gående rundt i gaderne. Af samme grund er der også indrettet verdens eneste isbjørnefængsel i byen, hvor man prøver at vænne isbjørnene fra at opsøge menneskers selskab. Byen er dog også interessant i en anden sammenhæng, for på en måde er den grundlagt af den dansk/norske søofficer Jens Munk (1579-1628). Egentlig skulle han finde søvejen til Indien gennem Nordvestpassagen, men han havnede i Hudson Bugten, hvor han måtte overvintre i vinteren 1619/1620 med sine to skibe og 64 mands store besætning. Da foråret kom, var der kun to mand ud over ham selv i live, men det lykkedes dem at sejle det mindste af skibene tilbage til Norge. Aftenens foredrag handler dog mest om det nutidige Churchill og oplevelsen af isbjørne.
(90 min,; 3.000 kr. plus transport i bil efter statens regler (høj takst))
At rejse med tog i Canada i dag er ikke så almindeligt, for på de fleste strækninger kører kun meget lange godstog. Dem er der til gengæld mange af! Det er dog muligt at komme ind i landet og rundt omkring med særlige turisttog, som konkurrerer med godstogene om jernbanesporene. Foredraget handler om en seks dage lang togtur gennem det vestlige Canada. Det var toget, der åbnede Canada for den moderne tids udvikling.
(90 min,; 3.000 kr. plus transport i bil efter statens regler (høj takst))
Foredraget giver et indtryk af det Indien, der spiller en stadig stigende rolle på verdensplan. Turen går til bl.a. provinsen Punjap, sikhernes gyldne tempel i Amritsar, hovedstaden Delhi, samt giver os et indtryk af livet i Indien i dag, ikke mindst som det opleves indefra. På rejsen boede jeg nemlig privat hos indiske familier.
(90 minutter: 3.000 kr. pl transport i bil efter statens regler (høj takst))
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.