Kontakt: Dronning Olgas Vej, 47, 2000 Frederiksberg
telefon: 2022 9094
E-mail: jw@postkasse.com
Erindringsfilm om hverdagslivet
…Livshistorier foreviget på film…
Tag med på en rejse gennem tiden og oplev personlige fortællinger fra 1940’erne og frem til i dag – fortalt af både kendte og ukendte danskere. Det er Danmarkshistorie, som kun de færreste kender – fortalt af dem, der selv var der.
Mød fx skuespilleren Maria Stenz, der vender tilbage til kollektivet, hun engang boede i, Johannes Møllehave, der deler minder fra barndommen, og præsten Elisabeth Lyneborg, som var blandt de kun fem fra børnehaveklassen, der overlevede bombardementet af Den Franske Skole. Eller hør William Kisum fortælle muntre historier fra optagelserne til sengekantsfilmene – og Kirsten Nefer, der engang var kæreste med Jimi Hendrix og tog ham med hjem til mor…
Siden 2013 har journalist Jakob Willadsen (DJ) skabt over 50 erindringsfilm – små, rørende og humoristiske nedslag i vores fælles fortid, hver på 5–18 minutter, og alle film er forsynet med undertekster. Han står selv bag kameraet og har vist filmene på biblioteker, i menighedshuse og på plejehjem.
Stadsarkivar Caspar Christiansen siger om Jakob: “Han har blik for den gode historie og forstår at formidle den på en måde, som borgerne sætter stor pris på“.
TV2 Lorry/Kosmopol har beskrevet filmene som: “… en skjult skattekiste for de historieinteresserede – og for dem, der kan lide gode historier.”
Charlotte Falmer Hilbard, kirke- og kulturmedarbejder i Frederiksberg Sogn: Virkelig gode fortællere, og super godt filmet. En fin vekselvirkning mellem det sjove og det alvorlige. Vores tirsdagstræffere var meget begejstrede, og jeg kan varmt anbefale det.
Her er et link til en lille smagsprøve (2 minutter): KLIK LINK!
________________________________________
Praktisk info og priser
• Pris for en sogneaften (90–120 min.): 3.200 kr. plus transport.
• Samarbejd med et nabosogn: Få 15 % rabat og del transportudgifterne.
• Udstyr: Jakob skal bruge projektor, lærred og mikrofon. Har I ikke det, kan det medbringes mod et gebyr
________________________________________
Vælg to film-foredrag til en sogneaften
I kan vælge mellem nedenstående 10 foredrag (2×45 minutter plus pause) til jeres sogneaften – eller lad Jakob Willadsen sammensætte et program, der passer til netop jeres arrangement.
I kan også ønske enkelte film fra de forskellige foredrag. Ved juletid kan der desuden indgå en stemningsfuld julefilm som en del af programmet. Inden filmene vises på storskærm, fortæller han kort om de enkelte erindringsfilm.
Foredrag:
Tragedien på Den Franske Skole: Som kun 6-årig oplevede Elisabeth Lyneborg det frygtelige bombardement af Den Franske Skole den 21. marts 1945. Kun 5 af børnehaveklassens 24 elever overlevede. Elisabeth, der senere blev præst, deler sine skarpe erindringer om den skæbnesvangre dag.
Kvinder under besættelsen: 92-årige Nina Velin ser tilbage på besættelsestiden med historier om rationeringsmærker, køer, varemangel og dengang, tyskerne arresterede hendes mand. Han blev først sat i Vestre Fængsel og senere sendt til Frøslevlejren.
Flugten til Sverige: Tidligere DR-redaktør Lenard Friedmann husker den dramatiske flugt til Sverige den 5. oktober 1943, hvor han som 9-årig rejste sammen med sin mor og tre ældre brødre. Lenard genfortæller detaljer fra både flugten og begivenhederne før og efter.
Johannes Møllehave om barndommen på Frederiksberg: Johannes Møllehave ser tilbage på sine første 16 leveår på Kong Georgs Vej, hvor mange af hans tidlige erindringer blev formet.
William Kisum og Sengekantsfilmene: William Kisum, der medvirkede i næsten alle Sengekantsfilmene, deler anekdoter fra optagelserne og det særlige miljø med alle de kendte skuespillere. Han fortæller også om, hvor overrasket hans far blev, fordi han troede at ”I Tyrens Tegn” handlede om ”køer og sådan noget”, da de skulle ind og se den i biografen i Viborg.
“Anekdoter fra film- og teaterlivet”. Kisum blev uddannet på Det Kongelige Teaters elevskole sammen med bl.a. Ghita Nørby. Han reflekterer over elevtiden i 1940’erne og vi får et par skarpe parodier på Clara Pontoppidan og Poul Reumert.
Sten Hegeler og P.H.: Den kendte psykolog Sten Hegeler deler sin barndoms- og ungdomserindringer – og om chokket, da han fandt ud af, at hans far var ingen ringere end Poul Henningsen (P.H.).
Maria Stenz i kollektiv. Hun flyttede ind i et kæmpe stort kollektiv med 25 værelser midt på Frederiksberg i 70erne. Vi vender tilbage til stedet sammen med Maria Stenz, der også fortæller om fordele og ulemper ved at komme på Dansktoppen, når man boede i kollektiv.
50 års historier fra Frederiksberg Hospital – med et glimt i øjet: Lægen, sygeplejersken og portøren deler sjove og tankevækkende anekdoter fra deres tid på Frederiksberg Hospital.
Afdeling O: Ulla husker især den eksklusive afdeling, hvor sygeplejeelever ikke havde adgang. Kun de fineste Frederiksberg-borgere blev indlagt her, og med en pris på 25 kroner om dagen i 1950’erne fulgte en service, der matchede.
Kældrenes hemmeligheder: Portøren Jens tager os med ned i hospitalets mange underjordiske rum. Blandt andet til det berygtede 6-timers rum, hvor nyligt afdøde skulle ligge, inden lægen erklærede dem døde. Her var dog installeret en ringeklokke – hvis det utænkelige skulle ske…
Forbudte besøg: Overlægen Jesper fulgte i sin fars fodspor som chef for reumatologisk afdeling. Han fortæller også om de unge lægestuderendes kreative forsøg på at besøge kæresterne i sygeplejeboligerne, hvor mænd absolut ikke havde adgang.
Beatlemania rammer København: Den 4. juni 1964 blev Beatles mødt af 3.000 skrigende fans i lufthavnen, og København stod på den anden ende. K.B. Hallen lagde scene til deres eneste koncert i Danmark, og det gør de også til denne erindringsfilm fra 2024. Jørgen Krabbenhøft, forsanger i datidens store danske gruppe Hitmakers, beretter om at skulle på scenen lige før Beatles, og sammen med Finn Bendixen (Britt Bendixens lillebror) viser han rundt i K.B. Hallen, mens de deler minder om koncerten. Filmen indeholder et hav af hidtil usete billeder fra besøget i København, taget af en norsk fotograf.
Hithouse åbner dørene: Samme år, i 1964, åbnede det legendariske Hithouse i en gammel teaterbygning på Frederiksberg. Reklamemanden Povl Parris stod bag succesen, og i de 1.000 dage, Hithouse eksisterede, blev der solgt over 800.000 entrébilletter. I 2013 – som 94-årig – fortalte Povl Parris om Peter Belli og de andre, der gjorde Hithouse til et ikonisk sted for ungdommen.
Hithouse-filmen fra 2023: Dengang teenagere, nu i 70’erne – fire fans deler deres minder om Hithouse, som betød alt for dem dengang. De genoplever idolerne, musikken, moden og det spirende ungdomsoprør, der formede deres generation. Vi besøger også det gamle Hithouse-lokale, der nu huser Aveny-T teatret, mens journalist og forfatter Jens-Emil Nielsen reflekterer over Hithouses betydning for dansk ungdomskultur.
104 år og hukommelsen i top: Borghild husker i detaljer sin første skoledag 97 år tidligere. Hun boede hos sine bedsteforældre, hvilket betød, at hun skulle bære forklæde for at beskytte sine fine kjoler i skolen. Før krigen boede hun både i England og Frankrig, og da hun vendte hjem, fik hun job i Magasin du Nord, hvor hun stod for opmaskning af helsilkestrømper.
Kæreste med Jimi Hendrix: I 1970, få uger før Jimi Hendrix’ død, mødte Kirsten ham i London, hvor hun arbejdede som fotomodel, og de blev kærester. Nu, som 78-årig, deler hun for første gang detaljer om deres forhold – om kaosset, da han skulle optræde i Aarhus, og om dengang hun tog ham med hjem til sin mor for at sove den ud, inden hans legendariske koncert i K.B. Hallen.
Kvinder under besættelsen: 92-årige Nina Velin ser tilbage på besættelsestiden med rationeringsmærker, køer og varemangel. Hun fortæller også om den dramatiske dag, hvor tyskerne hentede hendes mand, som endte i både Vestre Fængsel og Frøslevlejren.
Gymnastik-pioneren Nina Velin var en af gymnastikkens mest markante kvindelige skikkelser. Som den første kvinde i Danmarks Olympiske Komité blev hun leder for de danske kvindelige atleter ved OL i Mexico 1968 – en rolle, hun fortsatte i ved OL i München, Montreal og Moskva.
Verdens ældste danseskole blev grundlagt af Gitte Vandborgs farfar i 1904. I dag, i sine 80’ere, fortæller Gitte om sin imponerende karriere, hvor hun har undervist i mere end 60 år, og vi får et glimt af hendes arbejde med sit pensionisthold.
Da gaderne lå øde i 1958, vandt Inge Nørballe 10.000 kr. i tv-programmet Kvit eller Dobbelt med sin imponerende viden om Guldalderen. Hendes passion for emnet førte til jobbet som leder af Bakkehusmuseet på Frederiksberg – en kulturel højborg i 1800-tallet, besøgt af blandt andre Grundtvig og H.C. Andersen.
Nina Hansen var én af 1960’ernes store atletik profiler med hele 47 danske mesterskaber og deltagelse ved OL i både Tokyo 1964 og Mexico 1968. Nina bladrer i sit fotoalbum og mindes de fantastiske oplevelser fra en tid, hvor kun fire danske kvinder deltog ved hver af legene.
Johannes Møllehave deler minder om sin mormor, Petra Volf, der som 36-årig enke flyttede ind på Præsteenkehjemmet på Frederiksberg sammen med sine seks børn. Petra blev boende der resten af livet og nåede at opleve både sorger og glæder, før hun døde som 93-årig.
Den falske Marquis skuer her tilbage på sit liv, hvor han førte sig frem som adelsmand, svindlede og kom i fængsel for det. Hans gode ven Jean har skrevet en bog og ham, og vi er med til receptionen. Bogen hedder ”En lystløgners bekendelser”.
Balletdanseren Svend Bunch sprang ud som bøsse i 1954, og kom på Cafe Intime, som han her genser. Han fortæller om at være en privilegeret bøsse i 50er- og 60erne, samt hvordan han oplever det at være blevet en ældre bøsse!
Skuespilleren Ulver Skuli Abildgaard, som du måske har du set som morfar Jens i julekalenderen Valdes Jul på TV2. Han spørger her sig selv: ”Er jeg voksen nu eller er jeg stadig barn?” Om gadekampe med drengene fra Nørrebro, de rige og fattige børn og om at kysse en pige for første gang.
Forstanderinden Søster Pelle fra Diakonissestiftelsen. Portræt af Merete Pelle Poulsen, der gennem mange år har været forstander for Diakonissestiftelsen på Frederiksberg med 450 ansatte og 250 frivilllige.
Mette forlod tre sønner i USA: Mette blev uddannet kunsthåndværker, inden hun og hendes mand flyttede til USA. Men forholdet gik i stykker, og hun rejste alene tilbage til Danmark, efterladende sine tre teenagesønner “over there.” “Mit livs sværeste beslutning,” fortæller hun.
Født med nedsat syn: Inger blev født med nedsat syn og oplevede at blive mobbet som barn, kaldt “brilleabe.” Men hun kæmpede sig frem og endte som formand for Dansk Blindesamfunds Frederiksberg-afdeling.
Fine sko i beskyttelsesrummet: Tove Kongsø husker sin barndom under krigen, hvor hun ville have sine fine sko med i beskyttelsesrummet, og hvor hendes moster syntes, mørklægningsgardiner var spændende.
Billedet: Mette Jacobs: Det var sådan mine to yngste drenge så ud, da jeg forlod dem i USA.
Vælg to af de 10 erindrings-temaer til en sogneaften – ét før og ét efter pausen. Jakob fortæller først lidt om de enkelte erindringsfilm, inden de vises på storskærm via en projektor.
• Pris: (90-120 min) 3.500 kr. + transport
I hver sin erindringsfilm, vidner nedenstående tre lærere om de ændringer, der fandt sted i skolesystemet generelt fra 1930’erne frem til årtusindeskiftet. De beskriver en udvikling fra en striks, disciplineret skolegang med fysisk afstraffelse til en mere moderne og åben tilgang til undervisning og omgang med elever.
Henning Winther Nielsen gik i Søndermarksskolen fra 1932-1942, en tid, hvor piger og drenge var opdelt i hver sin klasse. Da han senere blev lærer, var han vidne til ændringer i skolesystemet, hvor undervisning og disciplin udviklede sig. På lærerseminariet lærte han, at lussinger ikke var tilladt, men seminarforstanderen viste alligevel, hvordan man skulle håndtere den disciplin.
Per Bech Petersen begyndte som lærer i 1954, hvor det var almindeligt, at eleverne samledes to og to i skolegården og gik samlet ind i klasserne. Han blev på Søndermarksskolen de næste 48 år, og har således været vidne til mange forandringer i både skolesystemet og samfundet.
Kirsten Dangkel (foto 2014) var kun 23 år, da hun startede som lærer i 1974. Den første dag hun mødte op som ung lærer var det i lårkort rød frakke. En ældre lærer troede, hun var elev og skubbede til hende sagde ”Se så at komme op”. Kirsten har gennemlevet de skiftende tider og fortsatte på skolen frem til 2014.
Mariaforbundet. Lise og Mette er tilbage på Mariaforbundet for en stund, hvor de begge gik på husholdningsskole i 1974-75. Iført kappe og uniform fra morgen til aften, mens deres jævnaldrende veninder gik i lårkort og dansede til moderne musik. Men det endte med at blive en oplevelse for livet.
Billedet: Mette Arup og Lise Holten er tilbage på Mariaforbundet for en stund, hvor de gik på husholdningsskole for 50 år siden.
Jakob Willadsen er idé- og ophavsmand til en dokumentarfilm, som han sammen med journalist Annette Wiborg og filmfotograf Peter Bak fik færdiggjort i foråret 2024. Dokumentarfilmen skiller sig lidt ud emnemæssigt og er således ikke en erindringsfilm.
Om den norske maler Edvard Munchs syv måneder lange ophold på en privat nerveklinik i Danmark i 1907. Opholdet blev et vendepunkt i Munchs liv og kunst, men hvad førte til indlæggelsen? Hvordan endte han i Danmark, hvad fejlede han, og hvordan påvirkede det hans kunstneriske udvikling?
Dokumentaren tager os med på en rejse, guidet af nervelægens efterfølger, psykiater John Hagel Mikkelsen. Undervejs møder vi førende Munch-eksperter fra Danmark, Norge og Canada og besøger Fuglsang Kunstmuseum og Nykøbing Sjælland Psykiatriske Museum.
Rejsen kulminerer på Munchmuseet i Oslo, hvor psykiateren møder museets udstillingsdirektør, og sammen dykker de ned i Munchs berømte værker med fokus på både kunst og galskab. Tilbage i Danmark reflekterer John over, hvordan Munchs lidelser mon ville være blevet behandlet i dag.