Kontakt: Hostrupsvej 6, st. tv., 1950 Frederiksberg C
Telefon: 23302497
E-mail: jacob@wendtjensen.dk
Hjemmeside: www.jacobwendtjensen.dk
Journalist, forfatter og foredragsholder.
Jeg er uddannet journalist og bachelor i Film og Medievidenskab. Mine foredrag indeholder masser af filmklip, faglige perspektiveringer og røverhistorier. Der skal være en projektor på stedet, som jeg kan koble min computer til – eller mulighed for at vise dvd. Billig boghandel og godt humør medbringes og skabes.
Jacob Wendt Jensen holder foredrag i hele landet.
Foredrag:
Tag med på en tur ned ad Mindernes Allé med en kærlig og kritisk fortælling om vores allesammens radio og TV fra 1925 til 2025. Mød stjernerne og vandbærerne og hør om de kreative kampe bag kulisserne, når både succeser og fiaskoer skabes. Baseret på omfattende research til jubilæumsbogen ”DR 100 år”.
(2 x 45 min.; nødv. hjælpemidler: Projektor og højttalere med jackstik; 6.500 kr. + transport – hvis aften eller weekend lægges 1.000 kr. oveni)
Med udgangspunkt i den store coffee-table bog ”Matador” (2020) fortæller jeg historien om det, man godt kan kalde for ”verdens bedste tv-serie”. Dens skabelse og alle de hemmelige anekdoter fra maskinrummet, hvor Lise Nørgaard, Erik Balling og de store stjerner som Ghita Nørby, Malene Schwartz, Helle Virkner, Jørgen Buckhøj og Holger Juul Hansen regerede. Siden jeg skrev en biografi om hende i 2016, blev Lise Nørgaard min ven. En varm, vidende og meget morsom ven, så mennesket Lise er også en stor del af fortællingen. Det bliver med andre ord et foredrag med filmklip, humør, perspektiv og pep, som Lise Nørgaard selv ville elske. Foredraget er velsignet af Lise selv, og om det at jeg holdt foredrag om hendes værk, sagde hun: ”Held og lykke med det. Du vil sikkert gøre det bedre end jeg!”
(2 x 45 min.; nødv. hjælpemidler: Projektor og højttalere med jackstik; 6.500 kr. + transport – hvis aften eller weekend lægges 1.000 kr. oveni)
Tag turen fra Osvald Helmuth og Victor Borge frem til nutidens stand-up-komik gennem fænomener som Søs & Kirsten, Ørkenens Sønner og satireprogrammer i tv og meget mere. Med masser af sjældne og velkendte eksempler i form af klip.
(2 x 45 min.; nødv. hjælpemidler: Projektor og højttalere med jackstik; 6.000 kr. + transport – aftentillæg 1000 kr.)
Jeg kendte Lise Nørgaard i otte år. Nemlig siden jeg skrev den store officielle biografi i bogform hos Gyldendal med titlen ”Lise Nørgaard – de første 100 år” (2017). Siden redigerede jeg citatsamlingen ”Livet ifølge Lise Nørgaard” (2020), og har også skrevet definitive bøger om ”Matador” (2020) og ”Huset på Christianshavn” (2022). Og så var Lise Nørgaard min ven. En varm, generøs, vidende og meget morsom ven, så mennesket Lise er en stor del af fortællingen i foredraget om hendes liv og værk. Det bliver altså et foredrag med filmklip, humør, perspektiv og pep, som Lise Nørgaard selv kunne lide det. Foredraget er velsignet af Lise selv, og om det at jeg holdt foredrag om hende, sagde hun: ”Held og lykke med det. Du vil sikkert gøre det bedre end jeg!”
(2 x 45 min.; nødv. hjælpemidler: Projektor og højttalere med jackstik; 6.500 kr. + transport – hvis aften eller weekend lægges 1.000 kr. oveni)
Den store mand var langt mere end Kjeld. Han var et menneske, der levede i krydsfeltet mellem at være generøs og kærlig hjemme og hårdt ramt af sceneskræk ude. Hans hemmelige drøm om at blive operasanger led et knæk, men som skuespiller kunne langt mere, end han blev bedt om.
(2 x 45 min.; nødv. hjælpemidler: Projektor og højttalere med jackstik; 6.500 kr. + transport – hvis aften eller weekend lægges 1.000 kr. oveni)
Med baggrund i interviews med bandmedlemmerne selv og 40 venner, koner, hjælpere, konkurrenter og hangarounds fortælles historien om Danmarks største rockband. En historie om en svær begyndelse, kreative kampe, succes og store hits. Venskaber, fjendskaber og bristede drømme.
(2 x 45 min.; nødv. hjælpemidler: Projektor og højttalere med jackstik; 6.500 kr. + transport – hvis aften eller weekend lægges 1.000 kr. oveni)
”Skyfall” er set af knap 1 mio. danskere, og det er samtidig 50 år siden den første film ”Dr. No” væltede verden. Vi ser nærmere på Bond-fænomenet med udgangspunkt i bogen ”Agent 007 – de danske forbindelser” og fortæller historien om James Bond og historien om, hvordan dansk films stigende status kom til at smitte af på den verdensomspændende filmsucces. Anekdoterne er tilsat stribevis af filmklip.
(Udgangspunkt 2 x 45 min.; 6.500 kr. + transport – hvis aften eller weekend lægges 1.000 kr. oveni)
Foredraget er tidligere holdt: På biblioteker, i biografer, i OK-klubber og hos Ældresagen
Min biografi om Victor Borge baseret på 70 nye interviews med kolleger, venner og eksperter bygger også på ukendte arkiver i Danmark og USA, så vi omsider får den sande historie om en stor dansker. Nu også i form af et foredrag med masser af filmklip. Borge var en genial og selviscenesættende mand, der var så god til at skabe sin egen myte, man skulle tro, han var perfekt.
Anmelderne skrev:
Berlingske: “Victor Borge ville sikkert blive rasende på bogen, men den tjener ham til ære. Morsom, brutal, stærk og væsentlig”.
Politiken: “Flot stykke arbejde. Rørende, tankevækkende og ødselt illustreret”.
Jyllands-Posten: ”Glimrende biografi. Levende fortalt i et godt sprog. Der lægges ikke fingre imellem”.
(2 x 45 min.; nødv. hjælpemidler: Projektor og højttalere med jackstik; 6.500 kr. + transport – hvis aften eller weekend lægges 1.000 kr. oveni)
Med udgangspunkt i de bedste historier fra bestselleren ”Ove Sprogøe – en biografi” fortælles livshistorien om dansk films mest flittige skuespiller og en af de absolut dygtigste. Foredraget er stærkt krydret med både velkendte og mere ukendte filmklip. Omsider får publikum mulighed for at komme bag facaden på den sky superstjerne, der var med i 159 film og næsten ligeså mange teaterstykker.
(Udgangspunkt 2 x 45 min.; 6.500 kr. + transport – hvis aften eller weekend lægges 1.000 kr. oveni)
Foredraget er tidligere holdt: På biblioteker, i biografer, i OK-klubber og hos Ældresagen
Nina van Pallandt blev verdensberømt med sin mand Frederik ved at synge calypso-sange i 1950’erne. Nu kommer for første gang den samlede historie om, hvad der siden skete i både bogform og som foredrag. Bogen har medvirken af over 40 kilder – inklusive Nina selv, der ellers har trukket sig tilbage for tyve år siden. Det er den store ufortalte historie i dansk showbusiness, der byder på verdensberømmelse i både popmusikken og filmens verden. Indblanding i affæren om den falske Howard Hughes-biografi, børn udenfor ægteskab, grådige managers og et mystisk dobbeltmord på Filippinerne. Med filmklip og musikvideoer.
(Udgangspunkt 2 x 45 min.; 6.500 kr. + transport – hvis aften eller weekend lægges 1.000 kr. oveni)
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.