Kontakt: Fasanvænget 267, 2980 Kokkedal
Telefon: 4914 6498
Mobil: 2334 3047
E-mail: ibenskibsted@hotmail.com
Ph.d., arkæolog og redaktør.
Jeg har i mange år undervist og holdt foredrag på Københavns Universitet og ved folkeuniversitetet over hele landet, samt ved både sognehøjskoler og ved forskellige sogneforedrag samt i historiske foreninger om emner inden for oldtid og middelalder, kunst og kultur og om vikingerne. Talrige arkæologiske og kulturhistoriske billeder fra rejser til Europa, Tyrkiet, Armenien og Georgien inddrages i de forskellige foredrag.
Jeg er medlem af Karlebo Sogns Menighedsråd, hvor jeg bl.a. er medredaktør på kirkebladet samt den ansvarlige for sognets to kirkegårde. Medredaktør på bladet Fund&Fortid.
Iben Skibsted Klæsøe holder foredrag i hele landet.
Foredrag:
Vi følger i vikingernes spor ned langs Europas kyster og floder og når også frem til Tyrkiet eller det tidligere Byzans – vikingerne nåede langt omkring. Fra skriftlige kilder ved vi, at omkring år 800 sejlede de første vikinger af sted og mødte fremmede kulturer med store kirker, et rigt religiøst liv, en blomstrende handel og vidtstrakte internationale kontakter. Vi skal se på nogle af de fantastiske bygningsværker, som vikingerne præsenteres for. På deres togter møder vikingerne pragtfulde genstande som guldaltre og mosaikker, diverse sølv- og guldgenstande, perler, våben og fornemme klædedragter samt en fremmed hofkultur.
Med tilbage til Skandinavien bragte vikingerne både kristent og verdsligt røvergods, som siden blev nedlagt i jorden enten som værdifulde skatte eller som gravgaver og mange blev omsmeltet og anvendt til mange af vikingernes hjemligt udførte sølv- og guldsager.
Enkelte skriftlige kilder beretter om kontakter til kristendommen før Ansgars besøg i Ribe i 826 e.Kr. Selvom vikingerne længe holdt fast i de nordiske guder, så vidner mange arkæologiske fund rundt omkring om øgede kontakter til de kristne egne. I vikingernes nuancerede kunst og ornamentik ses det spirende kendskab til kristendommen. Vi skal høre om løver, fugle, slanger og får, kors, slyngende vinranker og fligede akantusplanter i vikingernes fantasifulde udsmykning. Vi følger inspirationerne til disse motiver fra orientalske, engelske og kontinentale traditioner med tilknytning til den kristne verden. Livet leves på både handels- og centralpladserne. I handelspladsen Ribe og i Nordens første by Hedeby afsløres omfattende handel med store dele af verden mod nord, syd, øst og vest. Her får kristendommen efterhånden ret megen indflydelse.
De smukke mosaikker på gulve, vægge og lofter samt malerier på væggene i romerske huse og europæiske kirker giver et fint billede af tidens verdslige og kirkelige liv. Vi ser legende børn i Konstantinopel/Istanbul, dansende kvinder i bikini på Sicilien og drueplukkende kvinder i en af de allertidligste kristne kirker i Aquileia, Norditalien. De fantastiske kejsermosaikker fra midten af 500-tallet i Ravenna beretter om historiske begivenheder, og der trækkes linjer til den store kirke Hagia Sofia i Konstantinopel/Istanbul og andre steder. Scener fra det Gamle og Nye Testamente kan nydes i Rom, Palermo Monreale, Venedig m.fl., mens fantastiske kunstgenstande af guld og ædelstene ses rundt om på Europas museer og i kirkernes skatkamre. Der fremstår en utrolig rigdom over hele Europa skabt af tidens hofkultur og de kristne kontakter mellem de europæiske og østlige egne i det første årtusinde.
Vi fejrer juleaften den 24. december, men sådan har det ikke altid været. Og sådan er det heller ikke alle steder i dag. Vi skal høre om den lysende stjerne på himlen, om de hellige tre konger, og hvem de mon var? Og om hvorfor den første rigtige julekrybbe skabtes af Frans af Assisi i 1223. Siden blevet krybben et fast inventar i alle katolske og efterhånden også i protestantiske juletraditioner. Især italienerne men også tyskerne og østrigerne har haft og stadig har store traditioner for opbygning af julekrybber. I 1800-tallet kunne krybben bestå af flere end 400 forskellige figurer. I dag har mange familier tradition for at pynte op til jul med netop deres helt egen form for julekrybbe enten lavet selv eller måske indkøbt på en af familiernes rejser rundt i hele verden. Julescenariet med Jesusbarnet og krybben har været og er stadig yndede kunstneriske motiver for både klassiske og moderne kunstnere.
Vi gør en rejse tilbage i oldtiden og hører om de tidligste vidnesbyrd på et verdsligt paradis, og om en begyndende havekultur med lystparker og jagtmarker, over frugt- og urtebede til blomstrende haver med søjlegange og springvand. Med udgangspunkt i den verdslige have har kristendommen skabt et billede af paradishaven fyldt med symbolske træer og smukke blomster, rislende vand, fugle og både tamme og vilde dyr. Det hele ”er en fryd at skue” og ”godt at nyde” (1. Mos.1-2). Den himmelske have afbildes på mosaikker og malerier i kirkerne, på gravmonumenter, på kunstgenstande og i tidens manuskripter. Maria og Kristus skildres symbolsk ved bl.a. rosen og liljen, vinplanten of forskellige dyr som får, løver og fugle. De store kirkefædre Augustin og Benedict lærer de teologi-kyndige og munkene at passe Guds skaberværker som marker, frugttræer, blomster og dyr. Den frankiske kejser Karl den Store (768-814) får under sin regeringstid nedskrevet love og forordninger om, hvordan blomster og marker skal dyrkes, og på de mange klostre etableres atriumgårde og botaniske haver med forbillede i den himmelske have.
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.