Gunvor Vestergaard

Kontakt: Ålandsgade 27 4tv., 2300 København S
Telefon: 3026 5129
E-mail: mail@gunvorvestergaard.dk
Hjemmeside: https://gunvorvestergaard.dk/

Freelance konsulent, forfatter og foredragsholder
Cand. mag i samfundsfag, idræt og film og medie.
Jeg har i 20 år arbejder med kulturforståelse og kulturmøder med udgangspunkt i mindretallene i det dansk-tyske grænseland.
Inden da underviste jeg i gymnasieskolen. Jeg har skrevet undervisningsbøger, lavet forskellige former for undervisningsmaterialer og afviklet workshops for både store og små.
Jeg er født og opvokset i det sønderjyske og har grænselandets fortællinger med i min rygsæk.
Jeg elsker at rejse med mit kamera over skulderen. Jeg har besøgt de fleste verdensdele og har fået mange spændende kulturmøder og -oplevelser med hjem.
Jeg har brugt en stor del af mit liv i den danske foreningsverden, især idrætten. Men har også 30 års erfaring som frivillig på Roskilde festivalen.
Jeg har et lille forlag sammen med en illustrator, hvor vi udgiver børnebøgerne om Rita og demokrati.
Jeg har i mange år holdt foredrag om kultur, national identitet, grænser m.m. i store dele af den folkeoplysende verden. Jeg nyder at fortælle kombineret med mødet med interesserede mennesker.

Gunvor Vestergaard holder foredrag i hele landet

Emner

1. Med grænselandet i min rygsæk
2. Det dansk-tyske grænseland fra mod hinanden til med hinanden
3. National identitet i en global verden
4. At møde de andre uden at opgive os selv
5. Mit Afrika

Emne #1

Med grænselandet i min rygsæk

Er det noget særligt at vokse op i det dansk-tyske grænseland? Ud over at det er let at hente billig øl, vin og slik? Det var ikke noget jeg tænkte over i min barndom. Først da jeg flyttede til København gik det op for mig, at jeg måske havde noget ekstra med i bagagen. I grænselandet har der altid været dansk og tysk. Der har altid været flere sprog og kulturer i spil. I nogle perioder som modsætninger, i nyere tid som en mangfoldig styrke.
Med udgangspunkt i min familiehistorie, vil jeg tage jer med ind i en verden af kulturmøder og – udfordringer. Både i mit arbejdsliv og på mine mange rejser rundt i verden, har min opvækst i det dansk-tyske grænseland haft betydning for det blik, jeg har mødt de andre med. Det har været med til at give en masse oplevelser.

(60-90 min.; 4000 kr. + transport)

Emne #2

Det dansk-tyske grænseland fra mod hinanden til med hinanden

Bliv klogere på det dansk-tyske grænseland og hvorfor området i dag opfattes som det gode eksempel på, hvordan man kan gå fra modsætning og fjendskab til samarbejde og venskab. Det handler om national identitet, grænser, nationale mindretal, handel og økonomi, verdenskulturarv og meget mere. Vi ser på områdets historie fra 1800-tallets krige til grænseoverskridende samarbejder og mindretallenes betydning i nutiden.
(90 min.; 4500 kr. + transport)

Emne #3

National identitet i en global verden

Hvad vil det egentlig sige at være dansk? Hvad kommer national identitet af? Og kan man både være national og have et europæisk/globalt udsyn? Foredraget tager udgangspunkt i begreber om national identitet og ser på danskhedens status over de sidste 200 år.

(60-90 min.; 4000 kr. + transport)

Emne #4

At møde de andre uden at opgive os selv

Hvem er vi danskere egentlig og hvor gode er vi til at møde ”de andre”? Foredraget forsøger at give en større forståelse for kulturbegrebet og derigennem også en større bevidsthed om og forståelse for, hvordan vi opfatter hinanden og hvordan vi møder hinanden. Hvordan har vi det med ”de andre” og hvordan har ”de andre” det med os? Undervejs kommer jeg også ind på dansk kulturs tilstand og hvad det egentlig vil sige at noget er ”typisk dansk”.

(60-90 min.; 4000 kr. + transport)

Emne #5

Mit Afrika

Mit første møde med den afrikanske verdensdel var i 1989. Måske var det ikke kærlighed, men fascinationen var der fra første øjeblik. Siden har især Østafrika haft min særlige opmærksomhed. Jeg har besøgt 12 lande i det østlige og sydlige Afrika. Nogle af dem flere gange. Jeg har mødt åbne og nysgerrige mennesker. Jeg har mødt fattigdom og udfordringer. Jeg har mødt en fantastisk natur. Jeg har mødt tro og håb for fremtiden – og det modsatte. Jeg har mødt tusind år gammel historie og moderne caféliv. Jeg har mødt en mangfoldighed og en forskellighed, som vi har det med at overse i Danmark.
Jeg tager jer i foredraget med på nogle af mine ture og derigennem viser jer den øst- og sydafrikanske mangfoldighed. I kommer til at møde både historie, kultur og natur. Jeg serverer også gerne en kop kaffe fra Etiopien.

(60-90 min.; 4000 kr + transport 4500 kr. (med kaffe))