Kontakt: Vorningvej 72, 8830 Tjele
Telefon: 4011 6027
E-mail: gnj@km.dk
Sognepræst i Vorning – Kvorning – Hammershøj pastorat.
Gerda Neergaard Jessen har været sognepræst i 25 år – både på landet og i byen, bl.a. som domprovst i Aarhus. Hun er desuden uddannet coach og arbejder med mennesker, der ønsker at forstå og forandre de mønstre, der præger deres liv og relationer.
Hun er en levende fortæller med stor erfaring som foredragsholder, og hendes styrke er at gøre store spørgsmål nærværende og vedkommende. Publikum møder både alvor, varme og smil undervejs.
Foredragene kan tilpasses efter behov og varer som regel 60–90 minutter.
Gerda Neergaard Jessen holder foredrag i hele landet.
Emner
Vi mennesker lever ikke kun af det, vi gør – men af det sted i os, vi gør det fra.
Det Nye Testamente står der: “Frygt findes ikke i kærligheden”, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten. Men hvordan ser det egentlig ud i et levet liv?
I dette foredrag sætter Gerda Jessen ord på de mønstre, som mange af os genkender: måder at reagere på, som gentager sig i vores liv og relationer – også selvom vi gerne vil gøre det anderledes. Med afsæt i Enneagrammet og en enkel forståelse af mennesket bliver det tydeligt, hvordan vi ofte styres af noget i os, vi ikke selv er helt bevidste om – og hvordan der kan åbne sig en anden måde at være i livet på.
Foredraget kredser om bevægelsen fra frygt til kærlighed: fra uro, kontrol og tilpasning til mere ro, nærvær og frihed.
Et foredrag for dig, der er nysgerrig på dig selv, på troen – og på det, der former os som mennesker.
(Pris: 5500 kr. + kørsel)
Et ærligt og livsnært foredrag om skam, tavshed, sårbarhed – og mod.
Om alt det, vi bærer på i stilhed, og om hvad der sker, hvis vi begynder at tale.
Vi gemmer det væk for hinanden – og nogle gange også overfor Gud. Men måske begynder helingen netop der, hvor vi vover at se det som det er – og at sige sandheden højt. Også den sandhed, som vi slet ikke bryder os om.
(Pris: 5500 kr. + kørsel)
Når man har levet livet nogle år, begynder det at gå op for mange af os, at vi ikke har levet livet så fejlfrit som vi engang forestillede os, vi ville gøre – og som vi et langt stykke ind i livet har forsøgt at bilde både omverdenen og os selv ind, at vi har gjort.
Sådan har det også været for Gerda N. Jessen. I foredraget tager hun os med igennem den higen og længsel, som mange af os har efter det perfekte, men også der, hvor skammen over livets fejltagelser ligger, så man må se sin uperfekthed i øjnene.
Endelig retter hun søgelyset derhen, hvor der kan ligge nogle svar på, hvordan vi magter at leve med alle vores fejl. I litteraturen, i fællessangen, i psykologien og i kristendommen viser hun os steder, hvor vi kan finde styrke til at leve med alle vores fejl og fejltagelser.
(Pris: 5500 kr. + kørsel)