Kontakt: Bosiddende i 8220 Brabrand, Aarhus.
Telefon: 6089 4005
E-mail: ce@cecilieeriksen.dk
Hjemmeside: www.cecilieeriksen.dk
F. 1975. Cand.mag. i filosofi. Ph.d. i jura. Foredragsholder siden 2001. Arbejder som forsker, forfatter og foredragsholder. Cecilie Eriksen har skrevet mange forskningsartikler samt bøgerne Moral Change (2020) og Fællesskabets grobund – K.E. Løgstrups tænkning om den naturlige tillid (under udgivelse) (sammen med Anne-Marie Pahuus). Derudover har hun redigeret og bidraget til debatskabende antologier som Det meningsfulde liv (2003), Ulydighed og etisk dynamik (2013) og Selvrealisering – kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur (2005) (med Svend Brinkmann).
For udgivelser, videoklip og radioindslag, se: www.cecilieeriksen.dk
”Cecilie Eriksen holdt et engageret foredrag om ’Det meningsfulde liv’ til vores årlige præstekonvent på Fyn. Cecilie formår at formidle filosofiske positioner på en erfaringsnær og levende og pædagogisk måde, så alle kan være med. Samtidigt blev stoffet perspektiveret, så vi kunne se de store linjer. Cecilie talte frit og inviterede sine tilhørere til at være med til at filosofere. På den måde byggede hun op til en ivrig diskussion om det meningsfulde liv.”
Eva Tøjner Götke, domprovst i Helsingør domkirke.
“Cecilie Eriksen er en yderst kompetent og engageret foredragsholder, der helt tydeligt brænder for både sit emne og for at få det formidlet til publikum. Både indhold og form fremstår meget gennemtænkt, når Cecilie Eriksen går på podiet for at dele ud af sin store viden. Samtidig er hun dygtig til at indtænke sit publikum og på den måde nå ud over scenekanten. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne på Cecilies mange forelæsninger på Folkeuniversitetet. Vi kan på det varmeste anbefale Cecilie Eriksen.”
Sten Tiedemann, rektor på Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning.
Cecilie Eriksen holder foredrag i hele landet.
Emner
Det menneskelige liv er gennemsyret af håb. Vi håber på en hvid jul, på lønforhøjelse, på at kemoen virker, at den, vi har kær, gengælder vores følelser, på at nogen vil tilgive os vores synder og på, at AGF vinder Danmarksmesterskabet i fodbold. Håbet gror der, hvor vi ikke selv kan kontrollere verdens gang fuldt ud. Men er håb altid hensigtsmæssigt? Findes der forskellige former for håb? Og hvad er forskellen på håb og ønsketænkning? I foredraget undersøger vi håbets anatomi i selskab med filosoffer som Jonathan Lear, Victoria McGeer og K.E. Løgstrup.
(30-90 min.; nødv. hjælpemidler: gerne projektor og lærred, men ikke nødvendigt. Honorar: 5000 kr. + off. transport)
Foredraget er tidligere holdt: Folkeuniversitet i Aarhus og Løgumkloster Højskole.
Foto af Goochie Poochie Grooming: https://www.pexels.com/da-dk/foto/haender-hund-sodt-nuttet-3299906
Danskerne er verdensmestre i tillid. Er det fordi vi er naive efter en tryg smørhuls-opvækst? Er det fordi tillid er mere praktisk end mistillid, når et fællesskab skal fungere? Ja, hvorfor har mennesker i det hele taget tillid, når de har det? Det har den moderne forskning i tillid flere bud på. Foredraget giver indsigt, i hvad tillid er, og dykker særligt ned i filosoffen K.E. Løgstrups unikke bidrag til tillidsforskningen.
(30-90 min.; nødv. hjælpemidler: gerne projektor og lærred, men ikke nødvendigt. Honorar: 5000 kr. + off. transport)
Foredraget er tidligere holdt: Bl.a. Engelsholm Højskole, Aalborg Folkeuniversitet og Folkeuniversitet i København.
Foto: Pexels
Hanen galer, vækkeuret kimer, og mobilen bibber ubarmhjertigt. Det er tid til at stå op og gå på arbejde. Men hvorfor gør vi det? For at få mad på bordet? Status i samfundet? Eller fordi det bærer lønnen i sig selv? Vi rejser op gennem idehistorien fra antikken til nutiden for at kaste lys over arbejdets mening.
(30-90 min.; nødv. hjælpemidler: gerne en projektor, men ikke en nødvendighed. Honorar: 5000 kr. + off. transport)
Foredraget er tidligere holdt: Bl.a. Sogneaften i Herstedøster, Aarhus Kommune, Vejle peer-netværk, Folkeuniversitetet i Aarhus, Aalborg Universitet og Løgumkloster Refugium.
Foto af Yury Kim/Pexels
Engang var slaveri en naturlig og accepteret del af alle samfund. Nu anser vi slaveri for selvindlysende moralsk forkert. Engang skulle kvinder tie i større forsamlinger. I dag har vi en kvindelig statsminister, der jævnligt taler til hele nationen. Moralske revolutioner kan vende vores værdier på hovedet og introducere en helt ny måde at se verden på. De rejser dermed også svære spørgsmål. Bør vi overhovedet stole på de moralske idealer og værdier, vi har i dag, når det har vist sig, at vi tidligere har været så galt afmarcheret? Og hvilke etiske ressourcer kan vi trække på, når vi vil kritisere vores samtids moral? Foredraget introducerer til den nyeste forskning i moralske revolutioner og fortæller, hvorfor og hvordan de opstår.
(30-90 min.; nødv. hjælpemidler: gerne projektor og lærred, men ikke nødvendigt. Honorar: 5000 kr. + off. transport)
Foredraget er tidligere holdt: Folkeuniversitetet i Aarhus, Uppsala Universitet, Twente Universitet, Queens University i Belfast, Syddansk Universitet.
Foto af Markus Spiske/Pexels
Hvordan opnår du et meningsfuldt liv? Er livet mening lig med wellness, selvrealisering, rigdom eller tidens evige præstationsjagt? Spørgsmålet om, hvad der giver livet mening, er lige så gammelt som menneskelivet selv, men svaret har ændret sig gennem tiden. Hør om, hvad mennesker i dag oplever som meningsfuldt, og hvordan en lang række overindividuelle forhold som sprog, natur og etik er horisonter for et meningsfuldt liv.
(30-90 min.; nødv. hjælpemidler: gerne en projektor og lærred, men ikke en nødvendighed. Honorar: 5000 kr. + off. transport)
Foredraget er tidligere holdt: Bl.a. Fyns præsteforening, Filosofisk Salon i Vejle Kirke, Løgumkloster Højskole, Sogneaften i Humlum, Vesterbro Sogns filosofiske saloner og Folkeuniversiteter i hele landet.
Foto af Magda Ehlers: https://www.pexels.com/da-dk/foto/gule-fliser-staver-hvorfor-pa-gron-baggrund-36507933/