Kontakt: Sct. Margrethes Vej 9, 8800 Viborg
Tlf: 2320 5060
Mail: Erik.Albrechtsen@mail.dk
Jeg er forstkandidat (Cand. silv.) fra Københavns Universitet. Regnskovene i Amazonas var min arbejdsplads i mange år. Men jeg har også arbejdet med udvikling og skovbrug i andre tropelande i Sydamerika, Afrika og Østen. I FAO/FN, Danida og private virksomheder har jeg beskæftiget mig med udviklingsprojekter i bl.a. Ghana, Uganda og Congo samt arbejdet med EU-projekter i Portugal og på Madeira. I nogle år var jeg ansat som skovrider i Hedeselskabet. Gennem en årrække har jeg arrangeret historiske og kulturelle rejser til Portugal.
Jeg holder foredrag i hele landet.
Foredrag:
De tropiske skove har betydning for os alle – især fordi de er vigtige for klimastabilitet og rummer så stor en biodiversitet. Millioner af mennesker lever i regnskovene og er afhængige af dem, men de medvirker undertiden også til deres ødelæggelse. Der er mange myter om regnskovene, men i dette foredrag får I en personlig fortælling fra regnskoven baseret på egne konkrete erfaringer. I kommer med på besøg i min ”egen” regnskov i Amazonas, hvor jeg i en årrække lavede forsøg med bæredygtig skovdrift. Men vi skal også besøge andre lande og se på:
• Hvorfor brænder landmanden sin skov i Amazonas?
• Hvordan dyrker bonden sin kakao i regnskoven i Ghana?
• Hvorfor hjælper træplantning kvinderne i Kenya?
• Hvordan får pygmæerne i Congo beskyttet deres hellige træer?
Som forbrugere langt væk fra tropeskovene er vi undertiden også selv med til at ødelægge skovene – ofte uden at være klar over det. Vi kommer derfor ind på, hvordan vi som forbrugere kan være med til at bevare regnskovene. Der er masser af billeder med i foredraget, så I kommer på en ”skovtur” på flere kontinenter.
(Foredraget er på 2 x 45 minutter med tid til efterfølgende debat. Men det kan tilpasses jeres ønsker tidsmæssigt. Jeg medbringer en PowerPoint præsentation på egen PC, så I skal have en projektor og lærred. Pris: 3500 kr. + kørsel efter aftale)
”Giv en hånd til Afrika” sang vi i 1985, når der skulle samles penge ind til Afrika. Det var en flot sang og det var et godt formål, men er der stadig brug for vores støtte til Afrika og ulande andre steder?
Den danske ulandsbistand har ændret karakter i de sidste 20 år og helt aktuelt står vi overfor en markant omlægning af dansk udviklingsbistand, som skyldes en ny geopolitisk virkelighed. Krigen i Ukraine og konflikterne mellem stormagterne har vendt op og ned på tingene.
Det går skidt i mange afrikanske lande, så der er stadig et stort behov for støtte udefra, men Afrika står ikke længere med hatten i hånden og siger tak til vores penge og den medfølgende belæring om demokrati og menneskerettigheder. Landene i Afrika ønsker at være ligeværdige partnere og det giver god mening, for vi har brug for Afrika, ligesom de afrikanske lande har brug for os. I 2050 er hvert fjerde menneske på jorden afrikaner og i Afrikas største land, Nigeria, bor der aktuelt 200 mio.
Men hvad går vores penge til? Ender pengene i et stort sort hul eller går de til korruption? Kan vi stoppe strømmen af migranter og flygtninge med vores ulandsbistand? Og vi skal vel stadig holde fanen højt omkring demokrati og menneskerettigheder?
Har I lyst til at få belyst og besvaret nogle af disse spørgsmål, så få et bud på i hvilken retning det går fra én, der har haft fingeren på pulsen.
I får en personlig fortælling om egne erfaringer fra udviklingsprojekter i Afrika og Sydamerika – herunder et par eksempler på projekter, der rent faktisk virker. I bliver præsenteret for facts om dansk udviklingsbistand og ”verdens tilstand”, for der er, trods alt, fremskridt der er værd at fortælle om. Vi kommer også ind på FN’s Verdensmål og hvorfor de er så vigtige, når vi taler om udvikling i fattige lande.
(Foredraget er på 2 x 45 minutter med tid til efterfølgende debat. Men det kan tilpasses jeres ønsker tidsmæssigt. Jeg medbringer en PowerPoint præsentation på egen PC, så I skal have en projektor og lærred. Pris: 3500 kr. + kørsel efter aftale)
De fleste ved, at Columbus opdagede Amerika, selvom han selv troede, han havde fundet søvejen til Indien. Men Columbus kunne ikke have gennemført sin banebrydende rejse, hvis ikke den portugisiske prins, som vi i Danmark kalder Henrik Søfareren, i tiden forud havde banet vejen med sin innovative tænkning.
Henrik Søfareren revolutionerede skibsbygning og navigation med sit pionerarbejde, som bragte Portugal på verdenskortet, som en af de førende handels- og søfartsnationer. Det var derfor ikke tilfældigt, at portugisiske Vasco da Gama som den første fandt søvejen til Indien syd om Afrika i 1498. Det blev et vendepunkt i historien, som for altid ændrede verden.
Foredraget tager dig på en ”tour de force” gennem de banebrydende opdagelsesrejser og forklarer den indædte konkurrence der var mellem landene for at komme først og få monopol på de nye rigdomme. Danmark tog også del i opdagelsesrejserne og måske var det ligefrem en dansk/portugisisk ekspedition som kom til Amerika før Columbus? Du får indblik i et stykke danmarkshistorie, som er ukendt for de fleste.
Foredraget er rigt illustreret og tager dig med til mange lokaliteter i Portugal og Spanien, hvor koryfæerne Henrik Søfareren og Columbus færdedes.
(Foredraget er på 2 x 45 minutter med tid til efterfølgende debat. Men det kan tilpasses jeres ønsker tidsmæssigt. Jeg medbringer en PowerPoint præsentation på egen PC, så I skal have en projektor og lærred. Pris: 3500 kr. + kørsel efter aftale)
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.