Mit liv som tyskerunge

Min biologiske far var tysk soldat, udstationeret i Aarhus i 1944-1945.
Min mor læste jura på Aarhus universitet. Mine forældre mødtes på et dansested i Aarhus og kærligheden blomstrede. Det resulterede i min undfangelse og fødsel. Alt så lyst ud for de to unge, men så kom freden den 5. maj 1945.
Min mor var datter af en streng indremissionsk præst. Hun “lå i med fjenden” – hun var kommet i ulykke ja dobbelt ulykke, og passede ikke længere ind i sin familie. Det betød at hun måtte sende mig på børnehjem og endelig da jeg var tre år bortadoptere mig.
Jeg mistede mine rødder, men fik nye i min adoptionsfamilie. Det var en god familie med en kærlig mor og far. De kunne ikke selv kunne få børn. I tilgift fik jeg en lillebror, som også var adopteret.
I 1949 råbte børnene på gaden ”tyskerunge” efter mig.
Jeg undrede mig – og spurgte min mor hvad det betød. Mor slog det hen – jeg fornemmede tydelig, at der var noget helt galt, og at jeg ikke skulle spørge mere.
Jeg forstod dog, at jeg ikke var helt “rigtig”.
Årene gik med mit alligevel gode liv. Mine adoptiv-forældre døde i 1986 og 1987.
Nu var tiden kommet, til at jeg kunne begynde min egen “Sporløs historie”. Det tog 25 år før alle brikkerne var på plads.
I 1987 fandt jeg min mor og vi havde 15 gode år sammen. Hun var meget ærlig og fortalte usentimentalt sin historie om den forbudte kærlighed med en tysk soldat i 1944-1945.
Jeg fik kontakt med Danske Krigsbørns Forening i 2006, som hjalp mig med at finde min tyske familie. I 2006 fandt jeg frem til min biologiske far, som desværre var død i 1977. Langsomt fik jeg kontakt til mine tre halvbrødre. I 2013 kom den første på besøg hos os. Nu har vi et godt og varmt forhold og vi ses ret ofte på trods af tid og afstand.
(Tid ca. 45 minutter x 2; honorar: 2500 – 3000 kr. + kørsel efter statens regler.; jeg har brug for en projektor og evt. computer)