Barbara Zalewski

Kontakt: Gurrelund, Gurrevej 520, 3080 Tikøb
Telefon: 4046 3032
E-mail: info@nostra.dk

Barbara Zalewski har skrevet bøger om blandt andet kongelige tafler og de protestantiske klostre og medvirket i radio og TV.
Deltager i Historiequizzen på DR K 2013-2014.
Der er flotte og i flere tilfælde unikke billeder til alle foredrag.

Barbara Zalewski kommer i hele landet med foredrag.

Varighed: 90-120 min. eller efter ønske.
Pris, transport og evt. overnatning aftales. Særpris for arrangementer i kirkeligt regi.

Foredrag:

1. Med Luther til bords
2. Gå i kloster…
3. Vibeke Kruse – Christian IVs frille
4. Kongelige tafler – i 1668 og i dag
5. Alterbord og festbord – Borddækningens historie

Foredrag 1

Med Luther til bords

Som barn, ung munk og præst fastede Martin Luther 180 dage om året som alle andre.
Efter offentliggørelsen af hans teser i 1517 protesterede flere og flere mod fastereglerne. I 1522 begyndte agtværdige tyske borgere f.eks. at holde pølsegilder ved fastetidens begyndelse, og samme år anfægtede Luther fastens teologiske baggrund.
I 1525 blev Luther gift med en tidligere nonne, Katharina von Bora, der var af overklasseslægt og forstod at føre stort hus. Familien med seks børn og utallige gæster spiste nu de samme retter året rundt. Råvarerne kom fra ejendommens køkken- og frugthave, stalde og hønsegård, suppleret med krydderier fra fjerne himmelstrøg, vin og godt øl.
Et renæssancemåltid, dvs. mange forskellige retter, varede længe, så der var rigelig tid til samtaler og teologiske diskussioner – en samling af Luthers synspunkter fik derfor titlen Tischreden, Bordsamtaler.

Foredrag 2

Gå i kloster…

Roskilde Adelige Jomfrukloster, Odense Adelige Jomfrukloster, Gisselfeld, Støvringgaard Jomfrukloster, Det Harboeske Enkefruekloster, Vemmetofte og Vallø Stift blev alle stiftet mellem 1699 og 1737.
Stifterinderne, kongelige og adelige damer, ønskede at give enlige kvinder af adelen og de øverste rangklasser husly, kost og økonomisk støtte – store dele af denne samfundsklasse var nemlig blevet fuldstændig forarmet siden slutningen af 1600-tallet.
Mange gik ikke godvilligt i kloster. Og når klosterporten var faldet i, forventedes både purunge og ældgamle beboere at leve et stille, fromt liv i pietismens ånd. Klostrene eksisterer stadig – om end på lidt andre vilkår!
Barbara Zalewski har bidraget til Vallø Stifts jubilæumsbog og har skrevet bøgerne om Det Harboeske Enkefruekloster i København og om Odense Adelige Jomfrukloster.

Foredrag 3

Vibeke Kruse – Christian IVs frille

Vibeke Kruse var den kvinde, som Christian IV levede længst sammen med – næsten 20 år – og mor til to af hans børn. Hun døde et par måneder efter kongen i 1648.
Kongens øvrige børn hadede hende inderligt og undte hende end ikke en ordentlig begravelse: Vibeke Kruses lig blev ved nattetide kørt på en rakkerkarre til en kirkegård uden for voldene og kulet ned mellem fattige og henrettede.
Men har den historie overhovedet noget på sig?! Og passer de andre historier om Vibeke Kruse, der den dag i dag fortælles i Slesvig?
Barbara Zalewski kaster med ny historisk viden et andet lys over den mest gådefulde af de danske kongers kærlighedshistorier.

Foredrag 4

Kongelige tafler – i 1668 og i dag

Årstidens friske råvarer, med smag og duft af det sted de kommer fra og enkelt serveret: det lyder som en moderne køkkenchef, men er skrevet af en fransk stjernekok midt i 1600-tallet.
Han revolutionerede det franske køkken og satte grøntsager i højsædet, og snart stod de nye retter på alle fyrstelige borde. Også hos Frederik III og dronning Sophie Amalie, hvis hof i forvejen var præget af fransk påklædning, indretning, musik og dans.
I Rigsarkivet har Barbara Zalewski fundet en menu med råvarelister på fransk til et kongeligt festtaffel i 1668, baseret på stjernekokkens kogebog.
Ud fra menuen har hun sammen med Hans Kongelige Højhed Prins Henrik skrevet bogen ”Helt Magnifique! Franske kokke ved Det danske Hof”. Prins Henrik har genskabt retterne og trækker en lige linie fra Frederik IIIs tafler til Regentparrets i dag.

Foredrag 5

Alterbord og festbord – Borddækningens historie

Det kongelige bord afspejlede i middelalderen alteret, og borddækning og servering foregik efter et ritual, der mindede om en gudstjeneste.
Op gennem barokken blev denne borddækning udviklet og raffineret, og den danner stadig mønster for både vort daglige middagsbord og for festbordet ved bryllupper og runde fødselsdage.
I foredraget dækker vi bord ved hjælp af spændende billeder og ser på duge og servietter, kostbare saltkar, service, serveringsmåder og bordskik – fra en tid uden gafler til nutiden.