Anne Holst Moulvad

Kontakt: Lundvej 8, 7400 Herning
Telefon: 2969 1255
E-mail: moulvad@gmail.com
Hjemmeside: https://www.truntelunte.dk/foredrag/

Anne Holst Moulvad, Anmo Film & medier
Anne Holst Moulvad er forfatter, journalist og instruktør med 35 års erfaring i at fortælle historier fra Midt- og Vestjylland gennem TV Midt Vest og dokumentarfilm. Hun står bag film som En stemme for livet, Tangentspilleren og Farvekraft ad helvede til og arbejder i disse år på en ny stor dokumentarfilm om opera og talentudvikling. Som selvstændig har hun desuden specialiseret sig i AI – kunstig intelligens.
Hun er desuden fortælleren og udgiveren bag børnebogsserien Trunte Lunte, og har også skrevet en bog om kunstmæcen Bitten Damgaard fra Herning. Har løbende holdt foredrag siden 2015, som tiden tillod det.

Anne Holst Moulvad holder foredrag i Jylland.

Emner

1. Sandhed, AI og tv-anekdoter
2. Bag filmen – vælg og se en film og kom med bag scenen
3. Fra tanke til handling

Emne #1

Sandhed, AI og tv-anekdoter

Foredrag delt i to, hvor jeg dykker ned i det udfordrende begreb sandhed samt nedslag i mine produktioner som tv-journalist på TV Midt Vest:

Del 1: Sandhed i en tid med kunstig intelligens
I en verden, hvor teknologien udvikler sig med rivende hast, og kunstig intelligens spiller en stadig større rolle, bliver spørgsmålet om sandhed mere komplekst. Hvordan sikrer vi os, at de oplysninger, vi møder, er troværdige? Og hvordan kan vi som enkeltpersoner og samfund navigere i en verden fyldt med algoritmer og misinformation?
Denne del af foredraget giver både indsigt og konkrete værktøjer til at forstå og håndtere nutidens informationsstrømme.

Del 2: Anekdoter fra 35 år som journalist og dokumentarist
Jeg deler anekdoter og erfaringer fra sit liv som journalist og dokumentarist gennem 35 år. Med nedslag i arbejdet bag kameraet og interviews udfolder jeg historier om møder med mennesker og situationer, der har gjort indtryk. Fra de store dokumentarfilm til de små øjeblikke, der viser noget universelt om os som mennesker.
Foredraget kombinerer refleksion, læring og inspirerende fortællinger, og der vil være mulighed for spørgsmål og dialog undervejs.

Anbefaling af foredrag fra Assing Sogn v. Jette Reinewald fra menighedsrådet jan. 2026:
Foredraget var meget velforberedt og fængende. Du fanger dit publikum ind qua din viden og grundighed, drager aktuelle situationer ind i foredraget og formår at anskue temaet AI fra flere sider. Og så udstråler du en dejlig ro.
De humoristiske vinkler og eksempler giver en fin afveksling. Det var også interessant at se, hvordan skeptikere af AI, blev mindre regide, fordi de netop fik større viden om emnet.
At få et indblik i, hvordan en dokumentarfilm bliver til, var smadderspændende, og alle, som jeg har talt med, udtrykker kæmpe respekt for dit arbejde og din dygtighed.
Tiden fløj af sted, og der var enighed om, at det var den bedste Sognehusaften i årevis.
Summa summarum: De, der ikke booker dig til et foredrag, går glip af noget rigtig godt.”

(2 x 45 minutter pris 6000 kr. excl. tranport; nødv. hjælpemidler: projektor med lyd samt opkobling for computer)

Emne #2

Bag filmen - vælg og se en film og kom med bag scenen

Filmen “En stemme for livet” (97 min.) eller “Tangentspilleren” (83 min.) eller “Farvekraft ad helvede til” (89 min.) vises med indledning om det omfattende arbejde før filmene blev en realitet.

Efter filmen foredrag om det at gennemføre en ide og reaktionerne fra omverdenen samt spørgetid. I 2027 kan filmen “Sangfuglen- et liv med opera” om Anders Kampmann bookes evt. i kombination med sang med hovedpersonen.

(Film 1 t. 30 min + 30 min. fortælling bag om filmen. Pris incl. film 6000 kr. Nødv. hjælpemidler: projektor med lyd samt opkobling for computer)

Emne #3

Fra tanke til handling

Med udgangspunkt i sit eget liv fortæller Anne Moulvad om det at få ideer og gennemføre dem. Hun har 12 børnebøger bag sig, en foto/portrætbog om Bitten Damgaard, tre biografdokumentarfilm og mange tv-produktioner og har været igangsætter for mange projekter gennem sit liv. Hun har delvist skiftet journalist livet ud med et keramikværksted, hvor hun underviser og afholder kurser.

(2 x 45 min. Pris 6000 kr. excl. transport. Nødv. hjælpemidler: Projektor med lyd samt opkobling for computer)