Anne Fuglsang Fortuna

Kontakt: Grønlandsvej 7, Hølkerup, 4500 Nykøbing Sjælland
Mobil: 2230 0321
E-mail: fuglsangfortuna@gmail.com

Sognepræst i Islev kirke gennem 29 år, tidligere præst i Sædder sogn og i Taastrup Nykirke. Siden november 2025 pastor emerita.

Har som præst arbejdet med kreative, æstetiske metoder i undervisning, studiekredse og prædikenværksteder, er uddannet bibliodrama leder og har anvendt egne billeder i gudstjeneste sammenhæng. Med undren og åbenhed som drivkraft har jeg forsøgt at invitere deltagere indenfor i de bibelske fortællingers univers og skabe et fælles rum at være i. Har været med til at udvikle undervisningsmateriale til ”Den store fortælling” i det, der engang var Ungdomsbyens kirke.

Gennem mit daglige virke i Islev kirke har jeg erfaret, hvordan rummets proportioner, tegl, lysindfald – ja, arkitekturen har afgørende betydning for den atmosfære som de besøgende træder ind i og tager med sig ud igen. Islev kirke (1970) er tegnet af Inger og Johannes Exner og regnes for et af deres hovedværker.
I 2018 fik jeg orlov og brugte 3 måneder på at rejse i Johannes og Inger Exners fodspor for at undersøge nogle af de kirker i Tyskland, der havde inspireret dem op igennem 60´erne. Det blev begyndelsen på en rejse, der aldrig slutter, for verden er fyldt med kirkerum og steder, der er ladet med atmosfære, og som ved deres tilstedeværelse virker og rejser spørgsmål om mening, om livet og døden, troen og håbet midt i alt det, der forandres og måske forsvinder. Hvordan ser troens rum ud i vores tid og hvordan så de ud i svundne tider ?

Anne Fuglsang Fortuna holder foredrag i hele landet

Emner

1. En billedfortælling om troens rum

Emne #1

En billedfortælling om troens rum

Billedfortællingen er resultatet af en rejse gennem kirkerum og landskaber med en særlig atmosfære. Roberto Fortuna har taget de smukke fotos og jeg har sat ord på tanker, teologi og indtryk undervejs. Billeder og ord danner tilsammen den fortælling, som vi ønsker at invitere publikum ind i. Vi fortæller om stendysser, katedraler og nutidens kirkerum – hvad betyder troen for rummet og rummet for troen? Har en dansk bøgeskov noget til fælles med en gotisk katedral og kan det lade sig gøre at blive født på ny på en mark i Tyskland?

Roberto Fortuna har været fotograf på Nationalmuseet gennem 38 år med fokus på kirker og arkitektur. Han har været fotograf på bogværker som ”Roskilde domkirke”, ”Kronborg”, ”Holmens kirke”, ”Danmarks runesten” og ”60´ernes arkitektur” mm.
Foto (Roberto Fortuna): Bruder Klaus Kapelle (2005, arkitekt: Peter Zumthor)

Ved booking af foredrag kan flyer til PR tilsendes.

Billedfortællingen er blevet vist fra 2019 og til nu i følgende kirker:
Islev kirke, Dalum kirke, Risbjerg kirke, Hvidovre kirke, Hyltebjerg kirke, Hjallelse kirke, Hendriksholm kirke, samt i Sct. Joseph klosters seniorbofællesskab på Østerbro.

Vi arbejder løbende på at justere og opdatere billedfortællingen, så den forandrer sig og til stadighed handler om det, der optager os!

(Varighed: 45 min, pause og derefter 30 min med mulighed for drøftelse og spørgsmål bagefter. Honorar: 3500 kr. plus kørsel efter statens takst. Vi medbringer selv pc og usb, men skal bruge lærred og projektor)