Kontakt: Kollerød Bygade 30, 3450 Allerød
Mobil: 6160 4530
Mail: Kontakt@anjaenggren.dk
Hjemmeside: www.anjaenggren.dk
Anja Enggren er sorgrådgiver, foredragsholder og forfatter af bøgerne Bliver jeg glad igen? (2011) og Sammen om sorg (2025). Med udgangspunkt i både egne livserfaringer og faglig viden holder hun nærværende foredrag om sorg, livskriser og det at finde fodfæste, når livet rammer. Anja er kendt for sin varme, ærlighed og evne til at skabe genkendelse, håb og menneskelig forbindelse.
Kontakt Anja for aftale og pris.
Anja Enggrenholder foredrag i hele landet.
Emner
Hvordan lever man videre, når livet pludselig falder fra hinanden?
Kan man blive glad igen, når man har mistet det menneske, man elsker?
Og hvem er man egentlig bagefter?
I dette meget personlige foredrag fortæller Anja Enggren sin historie om kærlighed, tab, sygdom og om langsomt at finde fodfæste igen.
Som 34-årig mistede Anja sin mand til modermærkekræft og stod alene tilbage med deres 5-årige datter. Midt i sorgen skulle hun forsøge at være mor, holde sammen på hverdagen og finde en vej gennem et liv, der aldrig blev det samme igen.
Ti år senere blev Anja selv ramt af samme sygdom.
Med stor ærlighed og nærvær deler hun de tanker, følelser og erfaringer, som mange mennesker genkender, men som få taler højt om:
Foredraget handler ikke om at “komme videre” eller tænke positivt. Det handler om at være menneske, når livet gør allermest ondt – og om langsomt at opdage, at glæden godt kan finde tilbage, selvom sorgen stadig findes.
Med varme, eftertanke og et glimt i øjet skaber Anja et foredrag, der giver plads til både tårer, smil og genkendelse. Publikum går hjem med følelsen af ikke at være alene – og med en større forståelse for både sig selv og andre mennesker i sorg.
Hvad siger man?
Hvad skal man undgå?
Og hvorfor bliver så mange af os usikre, når sorgen kommer tæt på?
I foredraget Sammen om sorg sætter Anja Enggren ord på det, mange mennesker mærker – men få taler højt om.
Med både personlig erfaring og faglig viden giver Anja et nærværende indblik i sorgens mange ansigter. For sorg er ikke én følelse og følger ikke én bestemt vej. Den kan ramme os fysisk, mentalt, socialt og eksistentielt – og den forandrer sig over tid.
Foredraget handler om:
Anja tager også fat i den usikkerhed, mange oplever, når en kollega, ven eller pårørende bliver ramt af sorg. For de fleste vil gerne hjælpe – men er bange for at sige noget forkert.
Med varme, ro og et glimt i øjet skaber Anja et foredrag, hvor der både er plads til eftertanke, genkendelse og håb. Publikum går hjem med en større forståelse for sorg – og med mod til at være der for andre, når livet gør ondt.