The AkseLerators

v/ Aksel Nørgaard, Jyllands Allé 11, 8000 Aarhus C
Telefon: 2062 9817
E-mail anoergaard1950@gmail.com
Hjemmeside: www.facebook.com/130537610860488 – Eller søg på AKSELERATORS.

The AkseLerators startede i 80’erne som et lærer-orkester på Idrætshøjskolen i Aarhus, navngivet af stifteren Poul Krebs som Aksel & The Hooligans. Det blev en tid Mr. Krebs’ fritidsband, og han sætter fortsat sit præg på sætlisterne!
Aksel Nørgaard er nu orkestrets omdrejningspunkt som story-teller og sanger, spiller sax og guitar OG har Steen Okbo på trommer/cajun og kor, Claus Michael Sørensen på solo-guitar og Jan Eskildsen på bas og kor.
Lyd mm på facebook.

The AkseLerators afholder koncerter fortrinsvis i Jylland/Fyn

Emner

1. Slingrer ned ad Grundtvigsgade – Fra Nikolai F.S. til Peter A.G.

Emne #1

Slingrer ned ad Grundtvigsgade - Fra Nikolai F.S. til Peter A.G.

Musikalsk foredrag med fællessang.
“Så SYNG da Danmark, lad hjertet tale, thi hjertesproget er vers og sang!!”

Grundtvig er vort lands mest betydningsfulde sangskriver med flest sange repræsenteret i både Salmebogen og Højskolesangbogen. Og hans tanker om fællesskab og livsduelighed har stor indflydelse på nutidig dansk sangskrivning.

Vi vil i ord, toner og fællessang drage paralleller mellem indholdet i hans sange, skrevet for mere end 150 år siden, og tilsvarende virkemidler i sange af fx Gnags, Karl Emil Pedersen, Poul Krebs, Kim Larsen, Helmig m fl.

Som højskolelærer i mere end 30 år har Aksel haft Grundtvigs tanker som en del af hverdagen, så derfor er der plads til masser af anekdoter og causeringer imellem de skønne numre, der tilbydes som fællessange på projektor eller i et omdelt sanghæfte.

Arrangementet kan afvikles i kirken, i sognegården, i folkehuset etc.

Citater:
Jørgen Koldbæk, tidl. journalist og TV-direktør, efter et arrangement på Rude Seniorhøjskole:
”The Akselerators leverer i den grad levende musik til tiden – fortiden og nutiden incl. De kendte syng-med-hits – men også med sidespring til de tidslommer, hvor man dyrker det jazzede, det lidt skæve og de fine oplevelser, vi ikke havde set komme.”

Jan Sau Johanssen, områdechef på Marselisborg Centret:
”Flot og meningsfuld oplevelse, hvor det hele hænger godt sammen – fed stemning med fællessangen og bandet!”

(Fx 1 x 70 min eller 2 x 40 min med plads til kaffen & kagen. Honorar 6.500 – 8.500 kr.)