|
||||
|
Tidligere sognepræst i Ødum-Hadbjerg pastorat, nu skribent og foredragsholder. Forfatter til bøgerne "En kilde", "Den tavse Gud - en læsning af Heretica", "Eftertanker", "Nye eftertanker", "Fortællingen om Martin A. Hansen og Heretica", "At være til stede", kronikker og artikler og ”Det uomgængelige hus”. Ole Juul kommer i hele landet (Bornholm undtaget) med foredrag. 1. Fortællinger fra et præsteliv på landetI foredraget/causeriet ser jeg tilbage på 35 års virke som sognepræst i
Ødum-Hadbjerg pastorat, to østjyske landsogne. 2. Tillid og Forventning"Det ventede Lys". Et tema i Tage Skou-Hansens forfatterskab 3. Martin A. Hansen og "Løgneren" - "Degnen på Sandø"Johannes Vig vælger efter et forlist forhold at søge til Sandø, hvor han
bliver ansat som skolelærer og degn på øen. Her forsøger han at holde sig
dæmonerne fra livet, men Johannes kan ikke flygte fra det, som plager ham. Uden
i grunden i første omgang at ville det bliver han kastet ind i nogle
medmenneskelige relationer, som forpligter ham. I romanen ”Løgneren” er det
lykkedes Martin A. Hansen at skrive en gribende fortælling om et søgende og
tvivlende menneske, som ender med at tage sit ansvar på sig – som skolelærer og
som menneske. 4. At være fortaltI foredraget "At være fortalt" beskriver jeg med levende
fortællinger om skæbner, jeg har mødt dels i levende live dels i litteraturen og filmen
og om
hvilken styrke det er at være fortalt ind i en historie. 5. Martin A. Hansen og KristendommenForfatteren Martin A. Hansen, der kom fra et miljø, der var fortrolig med
kirke og kristentro, rettede i sin tid kritik mod kirken som institution, men
igennem hele forfatterskabet forsøgte han samtidig med held at vriste det
bærende ud af institutionens ofte kvælende favntag, nemlig evangeliet, og især i
de bedste og mest læste noveller, bl.a. ”Paaskeklokken”, ”Agerhønen” og
”Høstgildet”, lykkedes det i fiktionen for Martin A. Hansen at give samme
evangelium en frugtbar og livsnødvendig plads midt i livet. Foredraget handler
om dette skisma, som også blev et personligt anliggende for Martin A. Hansen.
Det finder senere i forfatterskabet et stærkt fiktivt udtryk i romanen
”Løgneren”, men det forløses også sluttelig i det store værk ”Orm og Tyr”. |
|||