Har malet siden jeg var barn, været krovært på Sønderho kro, Fanø i 19
år, udstiller i 2018 i Berlin, Rom, Lissabon, Södertälje udover Danmark.
Medlem af kunstnergrupperne "Jyderne" og dansk/svenske "Variablerne".
Jeg kan tilbyde foredraget i Jylland/Fyn.
Boede med min familie som skolehjemsleder, lærer og kunstner i
Upernavik, 720 km nord for polarcirklen i 81-83 og igen en måned i
2015 og 2016 som professionel kunstner i byens kunstnerrefugium.
Hvorfor er Grønland så inspirerende for et følsomt menneske? Er det de
intense farver, de dramatiske naturformer, de fuldstændig uovertrufne
naturoplevelser med isbjerge, havblik, ekstreme storme, mangfoldighed af
uvante dyr, den berusende luft, -farerne, døden, som lurer overalt, hvis
du ikke passser på? Er det eventyret, som du kan opleve næsten hver dag
på hundeslæde, i din jolle på jagt efter sæl, haj, tejster, - i kajak
mellem isskodser? - Er det den venlige befolkning, som elsker dig, hvis
du ærligt viser, du elsker deres land?
Jeg søger at give et personligt svar på nogle af disse spørgsmål gennem
et levende foredrag, mine fotos, tegninger, malerier krydret med intense
personlige fortællinger fra mine indtil videre 4 ophold deroppe.
(90 og 120 minutter, jeg skal bruge en projector. Medbringer et usb
stik, som kræver en computer, hvidt lærred eller hvid væg, mulighed for
mørklægning. Pris er 2500 kr plus transportudgifter
dækket)
Foredraget er tidligere holdt: Lindecentret, Bække,
09.08.2017; Mariager pensionistforening 2017; Struer aktivitetscenter
2017.
|