Foredragene varer 1-2 timer.
Honorar efter aftale.
Erik Lindsø er forfatter og kulturjournalist og en af landets mest
efterspurgte foredragsholdere og fortællere, der gennem de seneste 25 år
har holdt mere end 3000 foredrag. Med udtræk fra litteratur og filosofi,
muntre historier og humorens bid, sætter han tilværelsen under lup. En
række af hans livsbetragtninger er udkommet i bøgerne ”Der er nu noget
ved livet, man ikke finder andre steder” og ”Livet er i det mindste en
historie værd”. I 2017 udkommer han med en bog om den danske sang.
Erik Lindsø har været højskoleforstander på Rønshoved Højskole,
programmedarbejder i Danmarks Radio, redaktør af Højskolebladet og
Magasinet Grænsen.
Erik Lindsø er en hyppig gæst på Rødding Højskole,
for han mestrer simpelthen den krævende foredragsform,
så den fængsler - hver gang.
Hans litterære, filosofiske og livshistoriske emner
leveres med visdom og indsigt, humor og gode historier.
Mads Rykind-Eriksen, forstander på Rødding Højskole.
Se katalog med 25 foredrag på
www.folkeakademiet.dk
Erik Lindsø holder foredrag i hele landet.
”Humor er det, man ikke har, når man vil forklare, hvad det er,”
siger Storm. P. Humor opstår i skæret af det ved livet, som ikke kan
forklares, men som opleves, når vi lader os forbavse og overraske.
Humoren mildner. I en tid, hvor alle skal have kompetencer, vil Erik
Lindsø med foredraget styrke forbavselseskompetencer. ”Hellere dø af
grin end at dø af stress,” siger Erik Lindsø. Og tilføjer: ”Vil man
proppe alvor i mand, gør man det bedst ved at åbne hans mund af grin.”
Foredraget er en rundrejse i smilets og humorens univers – et mentalt
kurbad, der tager fra de livlige og giver til de kedelige. Undervejs
møder vi Storm P., Dirch Passer, Benny Andersen og Søren Kierkegaard.
”Livet er en gave, og en gave pakker man ud”, siger Erik Lindsø.
”Nogle skaber glæde, hvor de går – andre når de går,” hedder det i en af
Erik Lindsøs replikker. Det gælder om at høre til blandt de første!
Livsmod kommer af det, man løbende får sat ind på sin glædeskonto.
Danskerne er kåret som verdens lykkeligste folk. ”Men vi er det hver for
sig,” lyder Erik Lindsøs kommentar. ”Det var bedre, om vi kunne kåres
som verdens gladeste folk. Der er nemlig forskel på lykken og glæden.
Lykken smeder man til sig selv, glæden kommer ved at dele med andre”.
Foredraget er en litterær og filosofisk fortællende rundrejse i
livsglædens univers.
”Danskerne findes i mange modeller, og stadig kommer der nye til,”
digter Ebbe Kløvedal Reich
For Erik Lindsø er en dansker et gadekryds, der siden oldtiden er blevet
formet i mødet med det fremmede: ”Der er altid ankommet fremmede, der
forstyrrer os og forandrer os. I landsbyen kom tilflytteren. I storbyen
kom fremmedarbejderen. I den globale landsby kommer de mest uventede.
Med jævne mellemrum må vi derfor minde hinanden om, hvem vi er, og
hvorfor vi hører sammen. I disse år skal vi lære at høre sammen på nye
måder.”
Erik Lindsø har samlet på tankevækkende og morsomme historier om det
gode kulturmøde, som han i foredraget bruger til at forklare, hvordan vi
bliver bedre til at leve i en flerkulturel brydningstid.
”Et liv uden bevægelse kan være godt nokfor gulerødder og
kålhoveder.” N.F.S. Grundtvig.
Erik Lindsø er på farten med et spritnyt og sprudlende foredrag om sin
tro følgesvend, Grundtvig.
Grundtvig støves af og aktualiseres ind i en moderne dagsorden med
kulturmøde, sekularisering og demokratisk underskud.
“Der er brug for i grundtvigsk forstand at sætte alt det, som i rationel
forstand er unyttigt på dagsordenen - det som vi finder i sang og poesi,
leg og sport, litteratur og kunst. Hvorfor? Fordi et samfund uden tro,
håb og eventyr kun har pengene tilbage,” lyder det fra Erik Lindsø.
“Grundtvig siger, at mennesket er et guddommeligt eksperiment af støv og
ånd – båret af ånd. Støv betyder, at vi hele tiden er på vej mod vores
død. Ånd er det, som holder os i live, og som udtrykkes i tro, ord,
musik, leg, kunst og farver.”
“Hjertesproget er det vigtigste sprog at lære Derfor er kvinderne og
skjaldene – poeterne – de vigtigste personer at understøtte i et
samfund, som skal grunde sig på ligeværdighed et indholdsrigt
fællesskab. Grundtvig mente i forlængelse heraf, at Kulturministeriet –
og slet ikke Finanesministeriet - skal være det vigtigste ministerium i
et land som vores, og der, hvor andre ministerier spørger om råd og
vejledning, når retningen skal sættes,” forklarer Erik Lindsø.
Foredraget er bygget op om omkring 3-4 sange af Grundtvig, som synges
undervejs
”Jeg er ikke nogen særlig morsom mand, men når jeg ser ud over livet,
så bliver dét morsom,” lød svaret fra Storm P., da han en dag blev
spurgt, hvordan det var at være en morsom mand.
Foredraget er en historie om Storm P., hans humor og livssyn, som det
kommer til udtryk i de over 3.000 fluer, han producerede fra 1939
til1949.
”Havde Storm P. været barn i dag, var der givet blevet stillet et par
diagnoser på ham, og han var blevet vaccineret mod at have ild i røven,”
siger Erik Lindsø, der mener, at styrken ved Storm P. er, at han aldrig
blev voksen. Han så verden i børnehøjde.
”Hvad vil du være, når du bliver stor, min lille ven?”
”Det ved jeg ikke - jeg vil først se, hvor stor jeg bliver”.
I foredraget kommer vi tæt på Storm P's liv og hans liv med fluerne - de
sociale fluer, de filosofiske fluer, de oprørske fluer, de groteske
fluer.
”Man er kun et menneske!”
”Men synes du ikke, det er rigeligt?”
Foredraget øser hjertevarmt af en stor viden om og kærlighed til Storm
P. som humorist og skæv eksistens.
Halfdan Rasmussen er gået os i blodet og til hjertet. Vi er vokset op
med hans ABC, og de fleste danskere kan synge "Den lille frække
Frederik" udenad. Han hører til vores sproglige DNA. Erik Lindsø kommer
med en tankevækkende historie om Halfdan Rasmussen krydret med
fællessang, hvor vi synger både hans børnesange og hans voksensange.
"Halfdan Rasmussen havde en sjælden evne til at se verden med børnenes
øjne, og det gjorde ham til børnenes glade digter," forklarer Erik
Lindsø.
Jeg skriver sjove digte.
Jeg skriver triste.
De første læser andre folk.
Selv læser jeg de sidste.
"Mindre kendt er Halfdan Rasmussens alvorlig side. Hans voksendigte har
en mørk og eksistentialistisk klang. Han havde rod i et fattigt
arbejderhjem på Christianshavn, som gav ham et livslangt socialt
engagement. Denne side af Halfdan Rasmussen er repræsenteret med fem
sange i Højskolesangbogen," fortæller Erik Lindsø.
"Når livet leves, erfares det, men når livet elskes, forklares det. Vi
må gerne græde over livet, men ikke begræde det. Det er to sætninger,
som passer på Halfdan Rasmussen, og som også rammer mit foredrag ind,"
lyder det fra Erik Lindsø.
”Benny Andersen er en stor humorist, og derfor er han også generøs.
Han deler rundhåndet ud. Hvor vi andre holder døren på klem, tager han
hele døren af, som han digter det i en af sine sange,” siger Erik Lindsø
om den danske nationaldigter.
”Benny Andersen er en verdensborger i Danmark og en skarpsindig
iagttager af alt, hvad der rør sig i blandt os. I næsten 50 år har han
registreret, hvad der sker i det danske samfund og i sin digtning
påvirket os – med et smil på læben,” forklarer Erik Lindsø videre.
"Benny Andersen er aldrig nedladende, men altid opladende. Han rakker
op, hvor andre rakker ned. Han siger om Rosalina, at hun er det modsatte
af en splint: ’En splint gør ondt et enkelt sted, men du gør godt over
det hele’. Rosalina kalder han for en livsfordobler, og det er lige
nøjagtig, hvad han selv bidrager med, når vi læser hans digte og synger
hans sange,” siger Erik Lindsø.
”En tilhører sagde en gang til ham: ’Det må være utroligt sådan at kunne
ryste digte ud af ærmet’. Benny Andersen svarede: ’Du skulle vide, hvor
mange ærmer jeg har slidt op’. Benny Andersen er en sprogfornyr og en
øjenåbner. En blanding af en unik sprogsans blandet med en hjertevarm
humor har givet ham en poetisk særstatus, og nogle kalder ham
nationalskjald,” lyder der fra Erik Lindsø.
Foredraget går på en munter opdagelse i Benny Andersens digte og sange –
og nogle af sangene synges.
Advarsel! Fællessang kan virke stærkt vanedannende
"Vi hører ofte, at det står skidt til med sangen. Men det er en af
kulturpessimisternes fejlagtige klagesange. For der er aldrig før solgt
så mange sangbøger som nu," siger Erik Lindsø.
"Den seneste udgave af Højskolesangbogen er, siden den kom på gaden i
2006, solgt i mere end 450.000 eksemplarer. Gennem de seneste 25 år er
der solgt 1,5 millioner Højskolesangbøger. Den er uden sidestykke
Danmarks mest solgte bog," fortæller Erik Lindsø.
"Og der synges virkelig i Danmark," fortæller han videre. "På Spil
Dansk-dagen for et par år siden bad DR sine otte regionalstationer finde
ud af, hvor mange steder der egentlig synges. Det var overraskende. Hvem
havde forestillet sig, at de sang morgensang på teknisk forvaltning i
Ålborg og på gynækologisk afdeling på Odense Universitetshospital? På
sidstnævner sted blev den ledende overlæge spurgt, hvad det skulle gøre
godt for. Han svarede: "Det ved jeg ikke, men det virker."
Boghandleren i Ribe havde ganske rammende sat et skilt op ved stakken af
sangbøger: "Advarsel! Fællessang kan virke stærkt vanedannede".
Forfatter Erik Lindsø har samlet på gode historier, der knytter sig til
sangen og det at synge sammen. Han næste bog hedder “Min danske sang.
Sange fortæller historier”.
“Vi har i talesproget vendingen, at ‘der skal noget andet til’ – noget,
der stikker dybere ned og når længere ud, end vi selv magter ved hjælp
af hverdagslivets redskaber og tidsåndens forhåndenværende indsigter.
Poesi og sange rummer ‘dette andet’. Fordi de er skrevet på
hjertesprog,” for klarer Erik Lindsø.
“Poesi kommer af det, vi har på hjerte, det vi ønsker, tror og håber –
alt det, der skal mod til. En sang er derfor ikke bare et begreb, den er
et levende væsen. Den rører alt det i os, som videnskaben ikke kan
bevise.”
“Og så gør sangen noget godt ved os – den afstresser os, får smilet frem
og får vores åndedræt og muskler til at slappe af. Man bliver simpelthen
i godt humør af at synge, og man kan aldrig blive vred på den, man
synger sammen med,” lyder det fra Erik Lindsø.
Han byder på et fortælle- og sangarrangement, hvor nye og gamle sange og
melodier præsenteres med gode historier.
“Vi tager med sangen til ‘kærlighedens sale’, hvor man får ‘øjne
undrende og blå’ – den slags øjne, der kan sluge livets tale: ‘At livet
det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvær’,” som han selv
forklarer det med linjer fra Jens Rosendals kendte sang "Du kom med alt
det der var dig".
En jante er slangudtrykket for en sølle mønt af laveste værdi. I den
fiktive by Jante fødtes 10 bud, og alle kan i søvne byens første bud: Du
skal ikke tro, du er noget.
Foredraget er historien om Aksel Sandemose og den Jantelov, han er
ophavsmand til med sin roman ”En flygtning krydser sit spor”. Aksel
Sandemose har om nogen undersøgt og kortlagt årsagerne til, at vi
handler, som vi gør, mod os selv og hinanden, når snæversyn og smålighed
tager overhånd
I Nykøbing på Mors troede man, at det var dem og deres by, der blev
udleveret. Det var det også. Men i Viborg inviterede de Sandemose, for
de mente, han må have boet der. Da bogen udkom i USA skrev en dame fra
Tennessee og spurgte Sandemose, hvornår han dog havde været på besøg
der. Jante er allevegne.
I Nykøbing og på Mors hadede de ham indædt, og i en årrække var det
eneste minde de satte ham pølsevognen på torvet, der hed Jantegrill. Nu
har det forandret sig - uden at en af nordens største forfattere dog
varmhjertet er at finde blandt byens helte.
En forsoning tog form den 6. marts 1965, hvor Aksel Sandemose bliver
inviteret som officiel gæst til byen. 600 mennesker er mødt op i
Centrahollets store sal. Sandemose bliver klappet op af gulvet, og han
ranker ryggen og indleder: "Undskyld forsinkelsen, men jeg var lige oppe
på gården, og jeg kunne se, at alle dem, jeg skrev om, nu ligger der i
to lige rækker." Der blev klappet igen. Også af efterkommerne til dem i
de to lige rækker på kirkegården.
Men foredraget er også en aktualisering af historie om Jante: Når
fordomme trives, når vi stikker halen mellem benene eller går uden om
trolden. Eller når vi giver de andre skylden for spildte talenter - som
konen jeg hørte sige om sin afdøde mand: "Ja, havde det ikke været for
ham, var jeg blevet akademiker." Jante lever, når vi ikke udlever vores
potentiale, men i stedet propper vores mening i andres lommer, og gør,
hvad de synes, i stedet for hvad vi selv har lyst til. Når vi lader
janteloven regere, brænder vi ikke, men så brænder vi ud. Sandemoses
sære grundlov har det med at hindre os i at udføre det, vi er her for:
at være til glæde for os selv og andre.
Sandemose levede hårdt og var en ubønhørlig stridsmand, der slog fra sig
i et liv, han på trods ikke kunne lade være med at elske og elske i. Til
sin dødsdag påstod han at have begået et mord på Newfoundland. Han
påstod, at mord og kærlighed er det eneste, der interesserer os.
Selv fandt han måske glæden til sidst. Det sidste, han skriver, er:
"Alting i livet kommer forsent." Han døde den 6. august 1965 - fem
måneder efter mødet i Nykøbing. Han blev kun 66 år - efterlod sig tre
ægteskaber, mindst otte børn og et forfatterskab, der havde fået
Nobelsprisen i litteratur, hvis han levet et år til. Alting i livet kom
forsent - til Sandemose.
Det her foredrag er velegnet til en aften med konfirmander og deres
forældre.
“Børn vil ganske enkelt ikke ligne deres forældre. Alligevel bruger
nogle forældre de bedste år af deres liv på forgæves at ville ændre den
naturlov,” siger Erik Lindsø.
“Der laves undersøgelser som aldrig før af børn og unge. Og aldrig har
vi haft sværere ved at forstå dem. Hvorfor?” spørger Lindsø. I
foredraget kommer han med svaret.
Erik Lindsøs foredrag om ungdomskulturen tager udgangspunkt i aktuel
forskning, som han krydrer med gode historier samlet op undervejs. Han
tegner i foredraget et portræt af Bamse og Kylling-generationen,
skilsmissegenerationen, samplergenerationen, de mest portrætterede
nogensinde, de ironiske, de ypperligste forbrugere, dem med eget værelse
fuldt udstyret og koblet op til hele verden. Kært barn har mange navne.
Tidens unge tilhører en generation, der går stille med dørene. Men der
foregår ret meget, hvis vi lukker døren op ind til dem.
Børn i dag mangler kun én ting, viser en stor undersøgelse: Mere
forældrekontakt. Og skulle nogen være i tvivl: Mor er den bedste i
verden,” fortæller Erik Lindsø, der mener, at det er vigtigt, at børn og
unge får lov til at gøre det forkerte, ellers lærer de aldrig at gøre
det rigtige.
Børn og unge i dag vokser op i en periode, hvor forældrenes penge til
privatforbrug trods finanskrisen er fordoblet på 25 år. Samtidig vokser
de op i en periode, hvor vi er gået fra fællesskab til
individualisering. Vi opdrager dem derfor til, at det vigtigste i livet
er deres eget projekt. Hvad betyder det for deres samfundssyn og for det
samfund, de skal skabe? Hvad betyder det for dem selv? Foredraget kommer
med svarene. |