Kommunikationsmedarbejder, forfatter og foredragsholder.
Uddannet Cand. mag i Historie og Dansk, Århus Universitet. Et års
studieophold i U.S.A.
I mit arbejdsliv har jeg undervist på gymnasiet og VUC, arbejdet med
journalistik og kommunikation samt skrevet jubilæumsskrifter og bøger.
Kurser i journalistik og retorik.
Bondekone igennem mange år og har arbejdet med kommunikation for
landbruget.
Modtager af De danske Landboforeningers Initiativpris.
Forfatter til to biografier om Mogens Glistrup: "Mogens Glistrup, Fra
Bornholm til Folketinget, 1926-1973" & "Mogens Glistrup, Provokatøren og
systemkritikeren, 1973-2008"
Anne-Marie Glistrup holder foredrag i hele landet
Hør om en skæbne i danmarkshistorien – om Mogens Glistrup og hans
begivenhedsrige liv – fortalt af hans datter:
Det politiske Danmark ændrede sig i 1973 ved Jordskredsvalget, da Mogens
Glistrup stormede ind i Folketinget med Fremskridtspartiets 28 mandater.
Glistrup provokerede med sin kamp mod de alt for høje skatter, mod
uforståelige love, mod papirnusseri og den meget store indvandring af
fremmede til landet.
Glistrups kritiserede indkomstskatten – systemet svarede igen med en
retssag.
Glistrup var utrættelig – og kæmpede livet igennem med åben pande, for
hvad han for alvor troede på.
Han var anderledes, han sagde tingene lige ud og var sig selv. Han læste
meget – også litteratur, han kendte sine klassikere, sin
højskolesangbog, teater og revy.
Han blev både kanøflet og beundret. De sidste år af sit liv blev han syg
– af Alzheimers – men stadig var han en glad mand.
Hvem var han? Hvad var hans baggrund? Hvordan var hans liv sig? Hvordan
formede hans kampe sig? Og hvad opnåede han?
Anne-Marie Glistrup, datter og historiker, fortæller på baggrund af sit
liv med ham og på baggrund af de to bøger hun har skrevet.
Mere kan læses i biografierne af Anne-Marie Glistrup: "Mogens
Glistrup, Fra Bornholm til Folketinget, 1926-1973" & "Mogens Glistrup,
Provokatøren og systemkritikeren, 1973-2008"
(75-100 min.; 3000 kr. + kørsel efter aftale)
Hør om en skæbne i danmarkshistorien – om Mogens Glistrup og hans
begivenhedsrige liv (se ovenstående).
Anne-Marie Glistrup, datter og historiker, fortæller samtidig med vi
sammen synger nogle af de sange, Glistrup særligt holdt af.
(75-100 min.; 3000 kr. + kørsel efter aftale; musikledsagelse eller
forsanger nødvendig) |