Kontakt: Steen Blichers Vej 53 A, 8230 Åbyhøj
Telefon: 6066 5519
E-mail: karlaagekir@gmail.com
Jeg er forfatter og foredragsholder, cand. theol. og cand. mag. i religion og dansk, samt tidligere gymnasielærer. Mine foredrag kredser om religion, filosofi og musik. Jeg bruger intet manuskript, men bruger PowerPoint, dog på en sådan måde, at den ikke fylder for meget i foredraget, så den ikke tager kraften ud af det levende ord, som er kendetegnende for et foredrag. Foredragene er blevet til gennem en grundig research, blandt andet via de 15 bøger, jeg har skrevet. Jeg lægger vægt på at udføre foredragene med indlevelse, så tilhørerne ikke kun føler, at de får en information, men også en oplevelse.
Jeg holder foredrag i hele landet.
Foredrag:
Musik udtrykker følelser og stemninger, men kan musik også udtrykke ånd og tanker? Det mener foredragsholderen, der på klaveret vil spille korte uddrag af kendte musikstykker, lige fra Johann Sebastian Bach til Paul McCartney. For hvert musikstykke vil han give sit bud på, hvilke tanker musikken udtrykker. Musik kan udtrykke tanker om Guds storhed, om kærlighed til Gud og til mennesker. Den kan også udtrykke en tro på livets mening. Stor musik kommer ovenfra, fra en guddommelig inspiration, og den kan give mennesker en åndelig styrke til at klare livets udfordringer, mener foredragsholderen.
(Varighed: 5 kvarter. Honorar: 3.000 kr. Hjælpemidler: Bærbar mikrofon og projektor og et bord på mindst 90 cm i længden til bøger og rekvisitter)
Wienermusik, som vi kender fra nytårskoncerten fra Wien, er en særlig stilretning, der er kendetegnet ved flotte, iørefaldende og glade melodier. Denne musik har opnået en enestående popularitet, og den har haft en bemærkelsesværdig levekraft.
Men hvad er wienermusik egentlig? Hvad er det karakteristiske ved den? Det prøver dagens foredragsholder, der har besøgt Wien otte gange, at svare på. Han fortæller om Wien og det særlige miljø, som denne musik er opstået i. På klaveret vil han spille uddrag fra nogle af wienermusikkens mest populære musikstykker. I den forbindelse vil han prøve at forklare, hvorfor netop disse musikstykker har fået den gennemslagskraft, som de har.
(Varighed: 5 kvarter. Honorar: 3.000 kr. Hjælpemidler: Bærbar mikrofon og projektor og et bord på mindst 90 cm i længden til bøger og rekvisitter)
Når man beskæftiger sig med naturvidenskaben, så støder man før eller senere på nogle spørgsmål, som berører dybe filosofiske og religiøse problemer: Hvor kommer det hele fra? Hvor kommer livet fra? Hvad er tingenes inderste væsen? Hvorfor er tingene som de er? Er der et formål bag det hele? Er der en skabende Gud bag det hele? Kan naturvidenskaben og Gudstroen forenes, eller udelukker de hinanden? Udelukker den moderne naturvidenskab troen på en Gud, eller er der tværtimod noget i naturvidenskaben, der peger hen på en skabende Gud?
Disse spørgsmål vil foredragsholderen tage op, idet han på en pædagogisk måde inddrager Einsteins relativitetsteori, kvantemekanikken og teorien om Big Bang. Disse naturvidenskabelige teorier kaster et interessant lys over spørgsmålet om eksistensen af en skabende Gud bag det hele.
Foredragsholderen vil forsøge at fremstille de naturvidenskabelige teorier i et populært og letforståeligt sprog.
(Varighed: 5 kvarter. Honorar: 3.000 kr. Hjælpemidler: Bærbar mikrofon og projektor og et bord på mindst 90 cm i længden til bøger og rekvisitter)
I vores tid spiller nærdødsoplevelser en stadig større rolle i den offentlige bevidsthed. Mange, der har været døden nær, for eksempel i forbindelse med et hjertestop på operationsbordet, kan berette, at de har oplevet de typiske elementer i en nærdødsoplevelse: De forlader kroppen og føler en lykke og en frihed, som er helt ubeskrivelig. Derefter bevæger de sig igennem en lang tunnel. For enden af tunnelen er der et lys, som bliver stadig stærkere, dog uden at virke blændende.
Men kan nærdødsoplevelserne forenes med kristendommen? Og hvad siger Bibelen egentlig om livet efter døden?
Foredragsholderen mener, at der findes nogle bibelsteder, som er i overensstemmelse med nærdødsoplevelserne, og at der er gode muligheder for at forene nærdødsoplevelserne, forstået som ægte åndelige oplevelser, med kristendommen.
(Varighed: 5 kvarter. Honorar: 3.000 kr. Hjælpemidler: Bærbar mikrofon og projektor og et bord på mindst 90 cm i længden til bøger og rekvisitter)
Præstetoften 75
8330 Beder
21 62 69 59
andersen@sogneaften.dk
Solhøjvej 20
8210 Århus V
23 60 24 48
oest@sogneaften.dk
Få tilsendt en mail, når flere nye udbydere og udbudsemner er blevet tilføjet til hjemmesiden.