Ulrik Dige

Kontakt: Glud Kirkevej 13, 7130 Juelsminde
Telefon: 7568 3059
E-mail: ud@km.dk

  1. Kan I huske tv-serien 'Fiskerne'?
 

Sognepræst siden 2006 i Glud-Hjarnø Pastorat og på statsfængslet Møgelkær.

Ulrik Dige holder foredrag i Jylland/Fyn. Sjælland og øer efter nærmere aftale.

Kan I huske tv-serien 'Fiskerne'?

Kan du huske Tea, Tabita, Thomas Jensen og alle de andre? Bent Mejding i rollen som den grundtvigianske pastor Brink eller Otto Brandenborg i rollen som Laust Sand, der forgriber sig på steddatteren Adolfine og bliver stukket af en fjæsing?

Foredraget er et nostalgisk tilbageblik på tv-serien 'Fiskerne', som blev sendt på DR i foråret 1977 og som først er blevet genudsendt i 2009 på DR K. Serien satte dybe aftryk i manges erindring og foredraget er en nostalgisk rejse tilbage til tv-serien og til alt omkring den: tilblivelsen, skuespillerne, handlingen, musikken, optagestederne mm. Der vises både lyd og billeder fra serien.

Foredraget tager udtrykkeligt udgangspunkt i tv-serien og ikke Hans Kirks roman af samme navn.
(Ca. 90 min.; nødv. hjælpemidler: projector, musikanlæg; 3.000 kr. + befordring)