Torben Hangaard

Kontakt: Bådvej 74, 5240 Odense NØ
Telefon: 6610 2726 / 2271 1511
E-mail: pontesisto3@hotmail.com

 

  1. Den kristne imam - kirke og integration
  2. Fra Roms grundlæggelse til Neros død
  3. Borgia – magtens pavedynasti
  4. Ave Maria – en fortælling om Jomfru Maria

Sognepræst i Vollsmose.
Uddannet kirkehistoriker med mangeårige studier i Rom. Har de sidste ca. 20 år arbejdet med området "kirke-integration".
Modtaget Integrationsministeriets "Ildsjælpris" i 2005. Har skrevet en lang række bøger om dels romerske historiske emner, dels om integrationsarbejdet.

Torben Hangaard holder foredrag i hele landet.

1. Den kristne imam - kirke og integration

Vollsmose kirke har i et samarbejde med imamen i området etableret et arbejdsgrundlag for fælles udvikling af sognet. Dette indeholder undervisning, fritid, uddannelse og gudstjenester i fællesskab og er eksporteret til andre lande.
(45-120 min. + diskussion; 3000 kr. + kørsel)
Foredraget er tidligere holdt: Over hele landet.

2. Fra Roms grundlæggelse til Neros død

Der er tale om et dramatisk foredrag, som bringer fortællingen gennem Roms tre store oldtidsperioder kongetid, republik og kejsertid, ligesom vi midt i dramaet møder de første kristne menigheder, som udsættes for mange voldsomheder i denne periode, hvor byen brænder.
(ca. 1 time og 15 min.; 3000 kr. plus kørsel)

3. Borgia – magtens pavedynasti

Borgia-familien styrede i tiden omkring år 1500 romerkirken og satte sit voldsomme præg på historien. Pave Alexander den 6. og hans fire børn bidrog til samtidens drama med såvel voldelige som både geniale og ydmygende begivenheder.
(ca. 1 time og 15 min.; 3000 kr. plus kørsel)

4. Ave Maria – en fortælling om Jomfru Maria

På baggrund af min meget roste bog om emnet  (Ave Maria –Forlaget Facet 2010) er udarbejdet et foredrag omhandlende Jomfru Maria og hendes baggrund samt den anvendelse af Jomfru Maria, der gennem historien frem til nutiden, finder sted i stadigt stigende omfang.
(ca. 1 time; 3000 kr. plus kørsel)