Rasmus Chr. Olsen

Kontakt: Helgesensgade 5. 3th, 2100 København Ø
mob. 2893 4929
E-mail: rasmus.c.olsen@gmail.com

  1. Skandale!!!
  2. Dansk Guldalder
  3. Befal Fører - Vi Maler!
  4. Kunsthistorien i punktnedslag
  5. Kristusfremstillinger gennem tiden
 

F. 1969.
Mag. art. i kunsthistorie, moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet 2004.
Har tidligere været omviser, studentermedarbejder og senere projektansat på Statens Museum for Kunst.
Vurderingsekspert i auktionshuset Gallery Duval samt løs ansættelse ved diverse gallerier.
Foredragsholder siden 2001.
Jeg taler levende og humoristisk, og kan tale til alle aldersklasser på deres præmisser.
Politisk korrekthed efter aftale.

Rasmus Chr. Olsen holder foredrag på Sjælland

1. Skandale!!!

Den moderne kunst har altid provokeret, men noget kunst og nogen kunstnere mere end andre. Foredraget tager udgangspunkt i denne særegne "tradition" - skandalen - og stiller spørgsmålet - er der noget at forarges over? Og gør kunstneren det med vilje?
(Varighed ca. 90 min.; 2500.- + transport)

2. Dansk Guldalder

Guldalderen var første gang at Danmark kom på det internationale verdenskort med sin billedkunst. Det er der ganske afgjort en årsag til, for landskaberne, portrætterne, interiørerne og genrebillederne er meget meget charmerende. Men tiden de blev skabt i, har mange facetter og Guldalderen var gylden for meget få. Foredraget givet et mere nuanceret billede af tiden end man normalt hører.
(Varighed ca. 60 - 90 min.; 2500.- + transport)

3. Befal Fører - Vi Maler!

Historien om kulturlivet i Det 3. Rige. Hvordan kunne det gå så galt? Kulturpolitikken bærer sin del af skylden. At gøre kunst og æstetik til politik kan have rædselsvækkende konsekvenser. Der fortælles ligeledes om hvordan den moderne kunst blev udslettet fra den tyske kollektive hukommelse.
(Varighed ca. 90 min.; 2500.- + transport)

4. Kunsthistorien i punktnedslag

På underholdende vis redegøres her på godt halvanden time for kunsthistoriens hovedtræk, og der forklares hvorfor tingene dog er kommet til at se ud som de gør. Mere kulturhistorisk perspektivering end ren kunsthistorie.
(Varighed ca. 90 min.; 2500.- + transport)

5. Kristusfremstillinger gennem tiden

Der redegøres for de meget forskellige måder Kristus er blevet fremstillet på gennem tiden. Fra Byzans og frem. Alle kristne kulturer har afbildet ham, men måden har alle dage afspejlet det omgivende samfunds normer og orden.
(Varighed ca. 90 min.; 2500.- + transport)