Preben Vive

Kontakt: Saksen D 3, st-3, 2630 Taastrup
Telefon 4399 5304 eller mobil 3035 9406
E-mail: preben.vive@mail.tele.dk

  1. Hvem var Søren Kierkegaard? – Fokus på Kierkegaards liv og levned
  2. Kierkegaard for begyndere – Introduktion til Søren Kierkegaards forfatterskab
  3. Introduktion til Søren Kierkegaards ”Kjerlighedens Gjerninger”
 

Preben Vive holder foredrag om Søren Kierkegaards forfatterskab og liv og levned. Er teologisk Master i Søren Kierkegaard studier fra det Teologiske Fakultet i København. Siden 2009 medlem af bestyrelsen for Søren Kierkegaard Selskabet. Er en rutineret foredragsholder, der formår at gøre Kierkegaards forfatterskab forståeligt. Har holdt talrige foredrag både i kirkelige sammenhæng og i det private erhvervsliv. Arbejder nu som Administrationschef i Kildebrønde Sogn.

Preben Vive holder foredrag i Københavnsområdet og på Sjælland og Lolland-Falster.

1. Hvem var Søren Kierkegaard? – Fokus på Kierkegaards liv og levned

Hør om Søren Kierkegaards liv og levned – hans barndom, opvækst, studietid og hans korte voksenliv med hans vidtrækkende og tankevækkende forfattervirksomhed. Du bliver på en forståelig måde introduceret til personen Søren Kierkegaard med udkig til hans filosofiske og teologiske tanker i det omfattende forfatterskab.
(60-90 minutter med tid til spørgsmål/dialog. Kr. 3.800,- + kørsel)
Foredraget er tidligere holdt i Rønnevang Kirke, Høje Taastrup Kirke og Sct. Georgs Gilderne i Taastrup.

2. Kierkegaard for begyndere – Introduktion til Søren Kierkegaards forfatterskab

Kierkegaard har skrevet om livet, og hvordan det leves. Om glæde og sorg. Om tro, håb og kærlighed. Om livets bestanddele og facetter. Om at være menneske. Og hans tanker lever stadig gennem hans fantastiske forfatterskab med sin dybe tankerigdom. Du vil blive indført i Søren Kierkegaards verden på en levende og tankevækkende måde, der måske giver dig lyst til selv at snuse til hans mange tanker eller lyst til at fordybe dig i hans forfatterskab. Lad dig inspirere og bliv introduceret til Kierkegaards forfatterskab på en vedkommende og forståelig måde, så han er til at magte og til at komme igennem, selv for forudsætningsløse, men dog nysgerrige.
(60-90 minutter med tid til spørgsmål/dialog. Kr. 3.800,- + kørsel)
Foredraget er tidligere holdt i Høje Taastrup Kirke, Rønnevang Kirke og Hundige kirke.

3. Introduktion til Søren Kierkegaards ”Kjerlighedens Gjerninger”

Kjerlighedens Gjerninger er en af de forunderligste bøger fra Kierkegaards hånd, og er det værk i Kierkegaards forfatterskab, der bedst forener den opbyggelige tales insisterende og inciterende sprogbrug med gennemarbejdede etiske og teologiske problemstillinger og det store spørgsmål, hvad kærlighed er. Foredraget er tænkt som en appetitvækker til selv at gå i gang med at læse Søren Kierkegaard. Foredraget vil fortælle om baggrunden for værket, det overordnede indhold og værkets centrale pointer med udsyn til to andre af Kierkegaards øvrige værker, nemlig Begrebet Angest og Sygdommen til Døden. Netop Kjerlighedens Gjerninger er en god introduktion til Kierkegaards tanker og et værk, der er til at gå til, hvis du blot er nysgerrig eller vil vide noget mere. Men foredraget er også til dig, der slet intet ved, og derfor bare ønsker at blive klogere på livet og på dig selv. Du er måske flere gange startet på at læse Kierkegaard, men er gået i stå. Så er dette foredrag også noget for dig. Foredraget vil give dig en letforståelig indgang til værket og et udsyn til det øvrige forfatterskab. Nye læsere kan med fordel begynde her.
(60-90 minutter med tid til spørgsmål/dialog. Kr. 3.800,- + kørsel)
Foredraget er tidligere holdt i Rønnevang Kirke.