|
Kemiker, forfatter og foredragsholder. Underviser i kemi samt
klinisk mikrobiologi og infektionspatologi for Jordemødre. Har arbejdet i 7 år for DANIDA med
kemiundervisning i Secondary Schools i Tanzania og Botswana. Instruktør
i anvendt laboratorieteknik i Saudi Arabien. Forfatter til en række
videnskabelige og populærvidenskabelige bøger på dansk og en række andre
sprog.
Har holdt foredrag rundt i hele landet som f.eks. på gymnasier, højere
læreanstalter, biblioteker, højskoler og i private foreninger.
Blandt kvindelige videnskabsfolk rager den polsk-fødte Marya
Sklodowska Curie op over dem alle – to gange Nobelpristager – 5
Nobelpriser i alt til samme familie. Der fortælles om hendes dramatiske
liv herunder hendes lykkelige ægteskab med Pierre Curie med hvem hun fik
2 døtre – en af dem, Irène, modtog også en Nobelpris, men tillige om
hendes privatliv samt ikke mindst hendes videnskabelige triumfer og
hendes indsats for Frankrig under 1.Verdenskrig. Endelig omtales
betydningen af hendes opdagelse inden for behandlingen af kræft, men
også en uvidende presses oppiskning af et sandt hysteri omkring
radioaktive strålers helbredende virkning over for snart sagt enhver
sygdom.
(Varighed 1½ - 2 timer, honorar efter aftale ekskl. transport uden for
hovedstadsområdet)
Blandt samtlige lægemidler har penicillin reddet flest menneskeliv –
kun få mennesker er aldrig blevet penicillinbehandlet. Vi hører om den
skotske læge Alexander Flemings spændende liv og hans opdagelse af
penicillin, hvilket gav ham Nobelprisen og gjorde ham til den mest
hædrede læge i verden. Der berettes også om hans ophold ved fronten i
Frankrig under 1. Verdenskrig samt de forfærdende forhold på
hospitalerne, før penicillinets fremkomst. Tilhørerne får lejlighed til
i mikroskop at se en penicillinproducerende svamp magen til den Fleming
ved et tilfælde fandt i sit laboratorium i 1928 samt at høre om den i
vore dage i mange henseender alvorlige situation omkring behandlingen af
infektionssygdomme. Allerede få dage efter befrielsen i 1945 kunne
danskerne blive behandlet med penicillin fremstillet på Løvens kemiske
Fabrik.
(Varighed 1½ - 2 timer, honorar efter aftale ekskl. transport uden for
hovedstadsområdet)
Da det i løbet af sommeren 1921 lykkedes for den canadiske læge
F.G.Banting og hans landsmand og assistent C.H.Best at isolere et stof
(insulin) fra en bugspytkirtelekstrakt, bragte det fornyet håb til
millioner af sukkersyge mennesker verden over. Tilhørerne får bl.a.
beretningen om den oprørende uretfærdighed, der blev begået, da en
forkert fik Nobelprisen for insulinets opdagelse, men også fortællingen
om de to mænds liv og Bantings had til sin chef samt sidste nyt omkring
behandlingen af sukkersyge. Allerede i foråret 1923 kunne de første
danske sukkersygepatienter behandles med insulin fremstillet på Nordisk
Insulinlaboratorium, finansieret af lederen af Løvens kemiske Fabrik,
August Kongsted.
(Varighed 1½ - 2 timer, honorar efter aftale ekskl. transport uden for
hovedstadsområdet)
Den verdensberømte østrigske fysiker Lise Meitners liv blev præget af
hendes jødiske baggrund, og af at hun var kvinde i en mandsdomineret
forskerverden. Femten gange blev hun nomineret til en Nobelpris, men
opnåede aldrig at få denne blandt alle priser mest eftertragtede. Da hun
i 1938 tvinges til at forlade et nazistisk Tyskland, og hermed opgive et
nært og mangeårigt succesfuldt samarbejde med den tyske kemiker Otto
Hahn, tager han hele æren for det arbejde, de sammen havde udført
omkring spaltning af atomer, og som kun hun kunne gøre teoretisk rede
for, men som uretmæssigt ender med en Nobelpris til ham alene.
Som flygtning i et ugæstfrit Sverige behandles hun i begyndelsen med
despekt af en arrogant chef, men formår dog at hævde sig fagligt på en
sådan måde, at hun ender sine dage som en højtrespekteret verdenskendt
fysiker.
(Varighed 1½ - 2 timer, honorar efter aftale ekskl. transport uden for
hovedstadsområdet)
Den danske læge Niels Finsen var Danmarks første Nobelpristager. Hans
lysterapi gav ham, kort tid før han døde, heltestatus ikke blot i
Danmark, men i hele verden. Vi hører
om drengeårene på Færøerne, og om hvorledes en (medfødt) dengang ukendt
hjertelidelse gav anledning til, at han måtte forsømme skolen. Efter et
kort ophold på Herlufsholm Kostskole flyttede faderen ham til Island,
hvor det lykkedes ham at blive student fra Reykjaviks Lærde Skole. Dette
førte til, at han begyndte at læse medicin på Københavns Universitet.
Efter endt lægeeksamen kastede Finsen sig over lysterapi, dvs.
behandling af patienter med den uhyggeligt vansirende sygdom, hudtuberkulose (Lupus vulgaris).
Behandlingen viste sig hurtigt at være meget effektiv, smertefri og med
god kosmetisk virkning - langt over halvdelen af patienterne kunne efter
endt behandling anses for fuldt helbredt.
Finsens bisættelse fra Marmorkirken i København blev et tilløbsstykke
uden lige. Aldrig har en civil begravelse i Danmark været fulgt af så
mange mennesker. Både konger, dronninger, prinser, prinsesser og politikere mødte
op, og 200 lupuspatienter samt personale og bestyrelse fra Finsens
medicinske Lysinstitut tog opstilling nærmest kisten.
(Varighed 1½ - 2 timer, honorar efter aftale ekskl. transport uden for
hovedstadsområdet)
Den store, kontroversielle russiske kemiker, Dmitrii Ivanovich
Mendeleevs (1834-1907) opstilling af Grundstoffernes Periodiske System i
1869 rangerer blandt de største præstationer inden for kemien.
Der berettes om de mange medrivende begivenheder i hans omtumlede liv
herunder det store slidsomme arbejde med at få indpasset de dengang
kendte grundstoffer i et brugbart system.
Vi følger ham fra drengeårene i Sibirien, under og efter et frugtbart
studieophold i udlandet og gennem ægteskaberne med henholdsvis Feozva og
Anna samt tiden som professor i kemi ved universitetet i Sankt
Petersburg. Efter studenteroprøret her i 1890, hvor Mendeleev stod på de
studerendes side, tager han sin afsked, men kort efter er han atter i
fuld sving med andre vigtige gøremål.
Såvel i levende live som efter døden væltede hædersbevisningerne ned
over ham fra nær og fjern, men enkelte attråværdige erkendelser,
herunder Nobelprisen, fik han uretmæssigt aldrig.
(Varighed 1½ - 2 timer, honorar efter aftale ekskl. transport uden
for hovedstadsområdet)
Først i tiden efter Reformationen, hvor man i Danmark i 1536 gik fra
katolicismen til protestantismen begyndte lægevidenskaben for alvor at
udvikle sig i Europa.
Dette kom de stakkels patienter til gode; patienter som før den tid var
overladt til ’kloge mænds og koners’ ja undertiden også præsters gøren
og laden samt ’uvidende’ lægers begrænsede behandlingsmuligheder,
hvilket i mange tilfælde ofte førte til flere dødsfald end helbredelser.
Vi hører om barberkirurgernes (bartskærernes) barske virke, herunder
amputationer og andre kirurgiske indgreb uden bedøvelse, men også om den
senere udførelse af de første vaccinationer, samt om narkosens,
insulinets og penicillinets velsignelser. Hertil kommer en beskrivelse
af de store omvæltninger, der indtraf i lægeverdenen, da man i sidste
halvdel af 1800-tallet for alvor blev klar over bakteriers og andre
mikroorganismers årsag til udviklingen af livstruende sygdomme.
Endelig fortælles om opfindelsen af lægetermometret, stetoskopet,
blodtryksapparatet, elektrokardiografen og den kunstige hjertepacemaker.
I kølvandet heraf opstod der utallige intriger blandt de involverede, og
det var ikke altid den rigtige, der fik den officielle anerkendelse for
en banebrydende opdagelse eller opfindelse.
(Varighed 1½ - 2 timer, honorar efter aftale ekskl. transport uden
for hovedstadsområdet) |
Preben
Hartmann-Petersen