| |
Praktiserende læge og
Familieterapeut Vi er fra 1957 og 1954, gift i 1976 og har tre sønner. Birgitte
er Familieterapeut og har klinik i Pouls
lægepraksis i Aalborg.
Birgitte har altid arbejdet med børn / familier der har brug for særlig
omsorg, kræftsyge børn og plejebørn
Sammen leder vi sorggrupper.
Vores fritid har været brugt på FDF og Kirkens Korshær.
Poul og Birgitte
Nygaard holder foredrag i hele landet.
Foredraget tager udgangspunkt i bogen af samme navn, skrevet af os.
Bogen udkom på Unitas forlag februar 2009.
Nedenfor anbefaling af bogen fra vores supervisor Lis Hilgaard, Hals.
"Ægteparret, pædagog /psykoterapeut Birgitte Nygaard og læge Poul Nygaard, har
skrevet denne lille brugsbog.
De har været gift med hinanden i 30 år, har en familie sammen og har også i
mange år undervist sammen. De har bl.a. undervist i Prep, et pædagogisk
kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres parforhold, i sorggrupper
for børn og familier, der har mistet nærstående familiemedlemmer, i foreningen
Savn, en pårørendeforening for indsatte i fængsel, ligesom de begge har en
omfattende rådgivningspraksis mv.
De brænder for temaet, er båret af en optimisme og tro på, at det kan nytte at
tænke sig om og investere i sit parforhold. De sammenligner det at tage vare på
sit parforhold med at være omhyggelig med at vedligeholde sin bil eller andre
redskaber i hjemmet. Det går ikke uden at udvise omhu.
Forfatterne deler deres bog op i temaer, f. eks. at bevare kærligheden -sjov,
glæde og venskab - kærlighedens sprog- samtalen.
Selvom det livgivende og positive gennemsyrer deres erfaringsmateriale, lægger
de i andre temaer op til, at det svære, det mørke og problemfyldte også skal
have den nødvendige plads i familien og i parforholdet. Temaer som voldsomme
ændringer i parforholdet - uhensigtmæssig adfærd - den sammenbragte familie
præsenteres.
Dette fordi forfatterne ønsker at komme dybere ned i samlivets basale
forudsætning: at nå hinanden, aldrig at føle sig forladt og uønsket, også selvom
det kan være nødvendigt at vende ryggen til hinanden og følge egne veje en tid.
Bogen er bygget op på personlige historier, hvor forfatterne ærligt fortæller om
de klemmer, de selv har været i og været vidne til og hvordan de har slidt sig
ud af problemerne.. De udtrykker meget naturligt og selvfølgeligt, at de evigt
harmoniske og problemløse familier ikke findes, det er en illusion, som ganske
vist bliver markedsført i mange sammenhænge.
De anviser konkrete og praktiske måder at arbejde på at finde frem til hinanden.
De siger således? at det er i relationen kærligheden viser sig, det er her vores
kærlige tanker bliver til kærlige handlinger eller det modsatte?.
Det er disse refleksioner og forslag til handling der gør bogen velegnet som
brugsbog. Det kan være inspirerende og måske også hjælpsomt, dersom familier,
par eller nære venner udvælger et kapitel og diskuterer egne forhold udfra en
sådan ramme.
Der er ikke noget "damebladsrådgivning" i forfatternes præsentation og
forarbejdning af valgte problemstillinger Det ses også tydeligt, at begge
forfattere har en solid og bred teoretisk baggrund.
Forfatterne redegør for deres værdiorientering på en overbevisende og jordnær
måde. De bekender sig som kristne, og gør dette til en selvfølgelig og altid
nærværende præmis i deres arbejde. Biblen bliver en vigtig kilde til forståelse
og handlinger, hvor de er sammen med mennesker der har behov for deres hjælp.
De gør dette uden på nogen måde at være bedrevidende eller agiterende, men
fremstår tværtimod som yderst tolerante og nysgerrige overfor andres
værdiorientering. De har dyb respekt for anderledes tænkende Det er det, der gør
dem til mennesker, mange gerne vil betro deres livsvigtige tanker og følelser
til, således som det også fremgår af de mange eksempler i bogen.
Bogens titel: kærlighed gør ikke blind- den ser det væsentlige, fremstår som en
klar linje i bogen.
Som mangeårig supervisor for forfatterne kan jeg kun anbefale, at deres tanker
og handlinger kommer ud til en bredere kreds, bl.a. ved denne bog."
Lis Hilgaard.
Forventningerne til
parforholdet og til familielivet er i dag store. Alt skal være perfekt, så den
lille familie skal rumme rigtig meget.
Vi er sikre på at noget af det bedste forældre kan give deres børn - er
forældre som er glade for hinanden. Det er de voksne i familien der har
ansvaret for atmosfæren i familien, den som børn skal vokse op i.
Forholdet mellem børnebørn og bedsteforældre er ofte meget betydningsfuldt,
det er ofte til gensidig glæde. Bedsteforældre kan være hjælpsomme, herlige og
meget værdsatte. De kan også være det modsatte en pestilens, det kan de være
hvis de ikke har løsrevet sig fra deres voksne børn, men stadig vil bestemme
over deres gifte børn.
Hvis der er konflikter generationerne imellem vil det også her være børnene -
børnebørnene det går ud over.
Derfor er det så vigtigt at vi forsøger at skabe respektfulde og trygge
familier. Familier hvor forskelligheder er ønskelige, konflikter berigende og
sorg nødvendig/uundgåelig.
Vi skal alle i en familie kunne sige nej med god samvittighed for at kunne
sige ja af hjertet og ikke en masse halvhjertede ja, ja, jaer hvor vi egentlig
hellere ville sige nej, så det til sidst ender i det helt store NEJ.
En af en fars vigtige opgaver er at lære sine sønner at sige nej til deres mor
(vi har selv tre sønner).
Vi vil give vores bud på hvordan vi tror det kan lykkes at passe på vores
familie. Vi tror på at problemer kan forebygges og at dårlige vaner kan
ændres.
Det er vigtigt at vi passer på hinanden i en familie at vi respekterer
hinanden som voksne selvstændige mennesker.
Mange mennesker i sorg føler
sig ensomme og alene med deres sorg. Efter et dødsfald får vi alle den bedste
hjælp, hvis familie og venner stiller op og forholder sig til det, der er
sket.
Når vi holder os tilbage, er det ofte fordi, vi er bange for vores egen
magtesløshed og ikke ved, hvad vi skal sige. Der findes ikke noget rigtigt at
sige, men hvis vi er modige og tør være til stede, opstår der ofte en særlig
samhørighed og sorgen bliver nemmere at bære.
Vi vil dele ud af vores erfaringer med familier i sorg; erfaringer fra vores
eget liv, og særligt fra vores arbejde med sorggrupper for børn såvel som for
hele familier.
Børn prøver på mange måder at
fortælle os om deres liv, deres drømme og det der er svært. Det er ikke altid
enkelt, at få øje på, hvad de tror de fortæller.
Vi skal kunne se nærmere til, gætte os frem, tjekke ud med børnene, hvad de
mener.
Vi, voksne er ofte bange for
vores egen magtesløshed og det resulterer nemt i, at vi lader børnene ensomme
med deres sorg.
Hvordan vi møder barnet/familien som har mistet er utrolig vigtigt, både når
tabet er nyt og når der er gået lang tid.
Et barn i sorg kommer ikke over sit tab, men må lære, at leve med tabet livet
igennem og som barn forstås tabet på ny alt efter hvor gammel barnet nu er.
Børn sørger i klumper.
Mange børn har en tabs historie, nogle har mistet ved død andre ved
skilsmisse, nogle har været eller er syge og har mistet et ”normalt” liv enten
selv eller som søskende. Nogle har forældre som er i fængsel og har på den
måde mistet en dagligdag med sin far/mor. Nogle er børn af alkoholikere,
psykisk syge osv. Sorgen har mange ansigter.
Mange mennesker i sorg føler
sig ensomme og alene med deres sorg. Efter et dødsfald får vi alle den bedste
hjælp, hvis familie og venner stiller op og forholder sig til det, der er
sket.
Når vi holder os tilbage, er det ofte fordi, vi er bange for vores egen
magtesløshed og ikke ved, hvad vi skal sige. Der findes ikke noget rigtigt at
sige, men hvis vi er modige og tør være til stede, opstår der ofte en særlig
samhørighed og sorgen bliver nemmere at bære.
Når man mister ved selvmord bliver sorgen blandet med mange ting: fx vrede,
andres frygt for emnet, forvirring og spekulationer over hvad der egentlig
skete.
Vi vil dele ud af vores erfaringer med familier i sorg; erfaringer fra vores
eget liv, og særligt fra vores arbejde med sorggrupper for børn såvel som for
hele familier.
Søskende til syge og
handicappede er ofte en overset gruppe børn.
De får i deres familie livserfaringer, som adskiller sig fra de erfaringer,
deres kammerater får. De er ofte mere modne end deres kammerater, men også
mere ensomme. Der er meget de ikke kan få talt med andre om. Det modstridende
i at elske sin bror eller søster og samtidig ønske dem langt væk.
De prøver på mange måder at fortælle os om deres liv, deres drømme og det der
er svært. Det er ikke altid enkelt, at få øje på, hvad de tror de fortæller.
Vi skal kunne se nærmere til, gætte os frem, tjekke ud med børnene, hvad de
mener.
Priser: 4000 kr. + transport.
Eneste hjælpemiddel : lærred og gerne projektor, vi medbringer selv pc,
projektor mm.
Vi har holdt foredrag og
kurser mange forskellige steder, små som store grupper - sognegårde, klubber,
12 mandsforeninger, uddannelsesgrupper og vi kan også stå for fx
debateftermiddage.
Flere oplysninger på
www.birgittenygaard.dk
Interesseret? Ring og hør
nærmere. Tlf klinik. 9812 5656 eller priv. 9884 1893.
|
|
