Poul Buch-Hansen

Kontakt: Svejgårdsvej 9, 2900 Hellerup
Telefon: 3962 9401 – Mobil 2051 4773
E-mail: poul@buchhansen.com
Webadresse: http://pbh-foredrag.dk

  1. Hvorfor udviklingsbistand – social forpligtigelse eller egeninteresse?
  2. Fattigdomsorientering – hjælp til fattige eller afskaffelse af fattigdommen?
  3. Udviklingsbistand til fattige bønder – til udvikling eller almisser?
  4. Udviklingsbistanden og erhvervslivet – eksportstøtte eller udviklingshjælp?
  5. Fattigdomsorienteringen og klimatilpasning – samspil eller modspil?
 

Konsulent og forfatter (med Marie Hertz ”Dansk udviklingsbistand – er der en vej frem”, Forlaget Thorup 2007)
Er økonom (cand.polit.) af uddannelse, var i små 20 lektor i udviklingsøkonomi ved Københavns Universitet og har i hele sit efterfølgende arbejdsliv beskæftiget sig med ulande, udvikling og ulandsbistand. Har i tre perioder været udstationeret i henholdsvis Liberia, Uganda og Indonesien og har i de sidste 25 år arbejdet som ekstern Danida konsulent med planlægning, opfølgning og evaluering af dansk udviklingsbistand – generelt men med fokus på landbrug, landdistrikt udvikling, naturressourceforvaltning og privatsektorstøtte.

Poul Buch-Hansen holder foredrag i hele landet.

1. Hvorfor udviklingsbistand – social forpligtigelse eller egeninteresse?

Giver en generel introduktion til dansk ulandsbistand igennem dens snart 50-årige historie frem til i dag, hvor ulandsbistanden igen er på den politiske dagsorden. Problematikken i dag lægges op og der tages fat på spørgsmålene om hvorfor vi giver ulandsbistand, hvordan det skal gøres og om den virker. Er bistanden tilstrækkeligt ”fattigdomsorienteret”?
(En dobbelttime (eksklusive transporttid) – honorar DKK 8.000)

2. Fattigdomsorientering – hjælp til fattige eller afskaffelse af fattigdommen?

Målsætningen for udviklingsbistanden har i de seneste mange år været at bidrage til bekæmpelse af fattigdommen i ulandene. Men fattigdom er mange ting – den har mange ”ansigter”. Der er derfor ikke et entydigt svar på, hvordan hjælpen skal gives. Først var ”industrialisering” nøgleordet, senere var det at støtte ”de elementære behovs tilfredsstillelse”, dvs. på at sikre fødevarer, rimelige boligforhold, helbred mv. i fokus og i dag er det en "rettighedsbaseret" tilgang, der er på dagsordenen. Hvad har vi lært og hvor skal hen i fremtiden?
(En dobbelttime (eksklusive transporttid) – honorar DKK 8.000)

3. Udviklingsbistand til fattige bønder – til udvikling eller almisser?

Da ulandsbistanden startede i begyndelsen af 1960erne, hvor Danmark fortsat var et landbrugsland, var det naturligt at støtten blev udformet som støtte til udvikling af ulandenes små selvstændige landbrug og dertil hørende leverance- og forarbejdningsindustrier (gødning, mejerier, etc.) – og til opbygning af en andelsbevægelse. Der var et stærk engagement i dette fra landbrugets organisationer, men spørgsmålet om den form for bistand har trængt sig mere og mere på. I dag rejser mange spørgsmålet, om støtte til subsistensbønder er en effektiv måde at bekæmpe fattigdommen på.
(En dobbelttime (eksklusive transporttid) – honorar DKK 8.000)

4. Udviklingsbistanden og erhvervslivet – eksportstøtte eller udviklingshjælp?

Ligesom landbruget i Danmark var engageret har også dansk erhvervsliv mere generelt været kraftigt involveret i ulandsbistanden. Det gælder både enkelte virksomheder (eksempelvis A. P. Møller-Mærsk) og erhvervslivets forskellige brancheorganisationer (eksempelvis Dansk Industri og Håndværksrådet). Denne involvering har over årene været stærkt kritiseret for at være eksportstøtte og ikke udviklingsbistand. Foredraget vil kort ridse det historiske forløb op og behandle centrale spørgsmål om hvorvidt erhvervslivets involvering i bistanden lever op til målsætningen om en ”fattigdomsorienteret” bistand.
(En dobbelttime (eksklusive transporttid) – honorar DKK 8.000)

5. Fattigdomsorienteringen og klimatilpasning – samspil eller modspil?

Klimaændringerne, som allerede synes at være godt på vej, vil kræve store investeringer i ”tilpasninger”, der bør finansieres af de rige lande, fordi vi bidrager mest til de CO2 udledninger, som er årsager til klimaændringerne. Da disse ændringer endvidere rammer de fattigste lande og befolkningsgrupper hårdest, vil de investeringer, som eventuelle ”klimapenge” skal finansiere, i høj grad skulle foregå der, hvor også en ”fattigdomsorienteret” udviklingsbistands aktiviteter må foregå. Bliver administrationen af ” nye klimapenge” og af bistanden fremover tilrettelagt således, at der bliver tale om en koordineret indsats for en (klima-) bæredygtig fattigdomsorienteret udvikling? Eller bliver der tale om overlapning og konkurrence, som vi kender det fra det manglende samarbejde imellem det forgangne Danced (Miljøministeriet) og Danida (Udenrigsministeriet)?
(En dobbelttime (eksklusive transporttid) – honorar DKK 8.000)