|
Konsulent og forfatter (med Marie Hertz ”Dansk
udviklingsbistand – er der en vej frem”, Forlaget Thorup 2007)
Er økonom (cand.polit.) af uddannelse, var i små 20 lektor i
udviklingsøkonomi ved Københavns Universitet og har i hele sit
efterfølgende arbejdsliv beskæftiget sig med ulande, udvikling og
ulandsbistand. Har i tre perioder været udstationeret i henholdsvis
Liberia, Uganda og Indonesien og har i de sidste 25 år arbejdet som
ekstern Danida konsulent med planlægning, opfølgning og evaluering af
dansk udviklingsbistand – generelt men med fokus på landbrug,
landdistrikt udvikling, naturressourceforvaltning og privatsektorstøtte.
Poul Buch-Hansen holder foredrag i hele landet.
Giver en generel introduktion til dansk ulandsbistand igennem dens
snart 50-årige historie frem til i dag, hvor ulandsbistanden igen er på
den politiske dagsorden. Problematikken i dag lægges op og der tages fat
på spørgsmålene om hvorfor vi giver ulandsbistand, hvordan det skal
gøres og om den virker. Er bistanden tilstrækkeligt
”fattigdomsorienteret”?
(En dobbelttime (eksklusive transporttid) – honorar DKK 8.000)
Målsætningen for udviklingsbistanden har i de seneste mange år været
at bidrage til bekæmpelse af fattigdommen i ulandene. Men fattigdom er
mange ting – den har mange ”ansigter”. Der er derfor ikke et entydigt
svar på, hvordan hjælpen skal gives. Først var ”industrialisering”
nøgleordet, senere var det at støtte ”de elementære behovs
tilfredsstillelse”, dvs. på at sikre fødevarer, rimelige boligforhold,
helbred mv. i fokus og i dag er det en "rettighedsbaseret" tilgang,
der er på dagsordenen. Hvad har vi lært og hvor skal hen i fremtiden?
(En dobbelttime (eksklusive transporttid) – honorar DKK 8.000)
Da ulandsbistanden startede i begyndelsen af 1960erne, hvor Danmark
fortsat var et landbrugsland, var det naturligt at støtten blev udformet
som støtte til udvikling af ulandenes små selvstændige landbrug og
dertil hørende leverance- og forarbejdningsindustrier (gødning,
mejerier, etc.) – og til opbygning af en andelsbevægelse. Der var et
stærk engagement i dette fra landbrugets organisationer, men spørgsmålet
om den form for bistand har trængt sig mere og mere på. I dag rejser
mange spørgsmålet, om støtte til subsistensbønder er en effektiv måde at
bekæmpe fattigdommen på.
(En dobbelttime (eksklusive transporttid) – honorar DKK 8.000)
Ligesom landbruget i Danmark var engageret har også dansk erhvervsliv
mere generelt været kraftigt involveret i ulandsbistanden. Det gælder
både enkelte virksomheder (eksempelvis A. P. Møller-Mærsk) og
erhvervslivets forskellige brancheorganisationer (eksempelvis Dansk
Industri og Håndværksrådet). Denne involvering har over årene været
stærkt kritiseret for at være eksportstøtte og ikke udviklingsbistand.
Foredraget vil kort ridse det historiske forløb op og behandle centrale
spørgsmål om hvorvidt erhvervslivets involvering i bistanden lever op
til målsætningen om en ”fattigdomsorienteret” bistand.
(En dobbelttime (eksklusive transporttid) – honorar DKK 8.000)
Klimaændringerne, som allerede synes at være godt på vej, vil kræve
store investeringer i ”tilpasninger”, der bør finansieres af de rige
lande, fordi vi bidrager mest til de CO2 udledninger, som er årsager til
klimaændringerne. Da disse ændringer endvidere rammer de fattigste lande
og befolkningsgrupper hårdest, vil de investeringer, som eventuelle
”klimapenge” skal finansiere, i høj grad skulle foregå der, hvor også en
”fattigdomsorienteret” udviklingsbistands aktiviteter må foregå. Bliver
administrationen af ” nye klimapenge” og af bistanden fremover
tilrettelagt således, at der bliver tale om en koordineret indsats for
en (klima-) bæredygtig fattigdomsorienteret udvikling? Eller bliver der
tale om overlapning og konkurrence, som vi kender det fra det manglende
samarbejde imellem det forgangne Danced (Miljøministeriet) og Danida
(Udenrigsministeriet)?
(En dobbelttime (eksklusive transporttid) – honorar DKK 8.000) |