|
Journalist, forfatter og en ypperlig fortæller.
Pia Fris Laneth er forfatter til bestselleren Lillys Danmarkshistorie:
”Vi, der har hørt hende ”live”, kan bekræfte, at hendes mundtlige
fortælling er helt på højde med bogen. Pia Fris Laneth er ganske enkelt
en ypperlig fortæller, der med sit nærvær og store sprogtalent formår at
tryllebinde sine tilhørere – ung som gammel. Det var en sjældent
opløftende og stemningsfuld højskoleaften.” Jørgen Carlsen,
forstander for Testrup Højskole
Pia Fris Laneth holder foredrag i hele landet.
Med udgangspunkt i ’Lillys Danmarkshistorie’ fortæller Pia Fris
Laneth 150 års danmarkshistorie som en sprudlende familiekrønike.
Oldemødre med store børneflokke knokler hele livet for at holde sulten
fra døren, først som umyndigt tyende, siden som gifte koner med
stemmeret. Mormoren fra en fattig, jysk landsby er på nippet til at dø i
barselsseng, farmoren vokser op i et selvbevidst arbejdermiljø i et af
Københavns brokvarterer og forsørger sine uægte børn med symaskinen,
indtil hun finder sit livs kærlighed. Forfatterens mor, Lilly, en
drømmer fra et indremissionsk hedesogn, bliver født i 1930 og kommer i
ulykke som syttenårig. Hun foretager den lange rejse fra roemarkerne til
velfærdsdanmarks køkkenmaskiner og charterrejser. Hendes døtre uddanner
sig, de vælger traditionelle mandejob, er økonomisk selvstændige og har
gennem livet forhold til mange mænd.
Kort sagt masser af stolt kvindelig livskraft i en nærværende
danmarksfortælling om kjolernes længde, lønnens størrelse, prævention,
menstruation og kvindekamp for retten til at være statsborger, for
frihed - og sjov.
Pia modtog LO’s store kulturpris og KRAKA-prisen for denne levende
fortælling om arbejder- og bondekvinders livsvilkår.
Den fantastiske historie om Københavns Indre Missions kolossale
betydning for den moderne velfærdsstat. For hundrede år siden var
Vesterbro og Nørrebro møgbeskidte, fattige arbejderkvarterer, hvor pæne
mennesker sjældent satte deres ben. Her rykkede indre missionske
vækkelsesprædikanter ind for at udbrede Guds ord og bygge kirker. Hele 8
ud af Vesterbros 10 kirker blev rejst for penge, samlet ind af
Kirkefondens indre missionske ildsjæle. Snart fandt de ud af, at Guds
ord lettere fandt vej til menneskenes hjerter, hvis ordet fulgtes af
barmhjertige gerninger. De indre missionske menigheder i København
opbyggede et vidt forgrenet filantropisk arbejde med børnehaver, hjem
for faldne kvinder, drukkenbolte og hjemløse, en gårdmission og en
værtshusmission og meget, meget mere.
Dette enorme frivillige sociale arbejde blev drevet af ildsjæle, der
ofte kom i verbalt slagsmål med det unge Socialdemokrati, som hånligt
kaldte religion for ’Opium for folket’ og missionærerne for
Helvedeshunde og Svovlprædikanter. Efter årtiers kamp om arbejdernes
sjæle blev begge parter mere forsonlige og trak fra 30’erne på samme
hammel i socialpolitikken.
Indre Missions store rolle i opbygningen af den moderne velfærdsstat er
en næsten glemt historie
Pressen skrev om Respekt – historier fra Settlementet:
”Respekt for Pia Fris Laneths grundige og interessante bog” –
”Foretagsomme præster, lægmænd og lægkvinder fra Indre mission får
oprejsning i Pia Fris Laneths jubilæumsbog om Settlementet ... Som i
hendes Lillys danmarkshistorie veksler den store historie med den lille,
og hun taber aldrig mennesker af syne. De er tilstede over alt i bogen
med fotografier og spændende, rørende, personlige historier.”
Pernille Stensgaard, Weekendavisen
”En vigtig, omend ofte overset del af danmarkshistorien”- ”Pia Fris
Laneth har skrevet en fremragende bog om ildsjæle, arbejdere,
akademikere, arbejdsløse og drukkenbolte. Med andre ord om hundrede års
dansk socialpolitik med afsæt i Vesterbro.” Egon Clausen,
Information
”100 års dansk socialhistorie på gadeplan ... Vi kommer ind under
huden på den uddøende ægte arbejdermentalitet, som engang herskede på
Vesterbro.” Kristeligt Dagblad
”En fantastisk historie om Vesterbro … og en skøn historie om kampen
mellem Indre Mission og Socialdemokraterne om arbejdernes gunst.”
Lokalavisen Vesterbro
En forrygende fortælling om de kvinder og mænd, der ændrede dansk
kristendom til et værdigt åndeligt rum for begge køn.
“I hustruer skal underordne jer under jeres mænd som under Herren; thi
en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved,” lød
vielsesritualet indtil 1912. Den gang behandlede visse landsogne stadig
barselskvinder som urene, der skulle renses med bønner, før de trådte
ind i Guds hus. Prædikestolen og sakramenterne var maskuline domæner.
Men i 1905 fik kvinder adgang til teologistudiet, og i 1948 gav
Folketinget kvinder lov til at blive præster. Siden da har den brede
strømning inden for Folkekirken radikalt ændret opfattelse af relationen
mellem ægteskab, sex og familieliv.
Husmødrene var mellemkrigstidens største kvindebevægelse med
hundredvis af foreninger og mange hundrede tusinde medlemmer.
I løbet af 1900-tallet gjorde staten en målrettet indsats for at uddanne
kvinder i madlavning, børnepasning og rengøring – først og fremmest for
at få børnedødeligheden til at falde. Det lykkedes! Og husmødrene var
med rette stolte af deres livsgerning.
Helt op til begyndelsen af halvfjerdserne var husarbejde kvinders
domæne, de færreste mænd kunne spejle et æg, enlige mænd spiste på
pensionat – og ingen fandt denne hjælpeløshed umandig.
I dag er husarbejdet blevet noget, der skal ordnes efter arbejdstid – og
dermed et minefelt i ægteskabet.
Danmarkshistoriens største indvandringsbølge foregik dengang, da unge
mænd og kvinder fra landet søger neonlys og frihed i storbyerne. De må
tilkæmpe sig terræn overalt, mod hovne industribaroner, arrogante
fagforeningsbosser, moraliserende læger og præster. Listen over sejre er
lang, og det er også den perlerække af heltinder fra fagbevægelsen og
politikken, som Pia Fris Laneth trækker frem fra historien og giver nyt
liv. Blandt andre Olivia Nielsen, som skabte Kvindeligt Arbejderforbund,
Nielsine Nielsen, som var den første kvinde, der fik foden inden for
Københavns Universitet, Marie Nielsen, som tidligt kæmpede for fri
abort, og Bodil Koch som fik kvinder engageret i politik.
Anbefalinger:
Ypperlig fortæller
”Pia Fris Laneth er ganske enkelt en ypperlig fortæller, der med sit
nærvær og store sprogtalent formår at tryllebinde sine tilhørere – ung
som gammel. Det var en sjældent opløftende og stemningsfuld
højskoleaften.
Foredragssalen var fyldt til bristepunktet med højskolelever og folk fra
lokalsamfundet. Aldersspredningen gik fra 18 ca. 90, og alle sad helt
fremme på stolen og lyttede til et stykke levende og vedkommende
danmarkshistorie, der på mesterlig vis blandede et slægtshistorisk spor
med den store historiske udvikling de sidste 150 år. Pia Fris Laneth har
allerede opnået stor anerkendelse for værket ”Lillys danmarkshistorie”.
Vi, der har hørt hende ”live”, kan bekræfte, at hendes mundtlige
fortælling er helt på højde med bogen." Jørgen Carlsen,
forstander for Testrup Højskole
En stor fortæller på Pandrup Bibliotek
”Pia Fris Laneth viste sig at være en blændende fortæller, som uden
den mindste lille lap af et manuskript, og uden at anstrenge sig, kunne
holde sit publikum fanget af sine spændende beretninger om et Danmark i
forandring fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.”
Jytta Eriksen, Lokalavisen Sydvest
Fuldt hus i Vorbasse
”Der var dækket til godt 50. De havde håbet på 100, men de havde
aldrig drømt om, at de skulle klemme got 150 gæster ind i salen på
Vorbasse Kro. Pia Fris Laneth skulle vise sig at være en levende og glad
fortæller.” Anette Jorsal, Jyske Vestkysten. |
Pia Fris
Laneth