|
||||
|
Tidligere sognepræst i Ødum-Hadbjerg pastorat, nu forfatter og foredragsholder. Forfatter til bøgerne "En kilde", "Den tavse Gud - en læsning af Heretica", "Eftertanker", "Nye eftertanker", "Fortællingen om Martin A. Hansen og Heretica", "At være til stede", ”Det uomgængelige hus” og ”Som fuglspor i sne – Ole Wivel og kristendommen”. Hertil artikler og kronikker i aviser og fagblade. Ole Juul kommer i hele landet (Bornholm undtaget) med foredrag. 1. Ole Wivel og kristendommenMed udgangspunkt i bogen ”Som fuglespor i sne” vil jeg fortælle om
forfatteren, forlæggeren og højskolemanden Ole Wivel (1921-2004), der bl.a. i
det litterære tidsskrift Heretica gennem digte og essays beskrev en
sindstilstand på baggrund af frygt og angst for, hvad fremtiden - med
2.verdenskrigs rædsler og det totale værdisammenbrud in mente - måtte bringe.
Ind i dette markerede Wivel et trodsigt håb, der udsprang af digtningen og
åbnedes gennem brug af kristne symboler. Der er tale om et kristendomssyn, der -
inspireret af venskabet med billedkunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen,
forfatteren Martin A. Hansen og filosoffen K. E. Løgstrup - er udogmatisk,
konfessionsløst og i stigende grad kirkekritisk. 2. Tillid og Forventning"Det ventede Lys". Et tema i Tage Skou-Hansens forfatterskab 3. ”Hvem ringer klokkerne for”?Søndag formiddag kalder klokkerne sammen til gudstjenesten i sognets kirke.
Et fåtal af folkekirkens medlemmer finder sammen i kirken velvidende, at
søndagens gudstjeneste er aldeles ude af trit med tiden. Men netop derfor samles
de få i dette underlige og forunderlige fællesskab, og det er nok gudstjenestens
allerstørste styrke, at den ude af tiden i kraft af rodfæstede ritualer og en
levende liturgi magter at tale ind i tiden. I alt fald danner kirken og
gudstjenesten rammen om det sidste ægte folkelige fællesskab, der er tilbage i
sognet. Hvori består denne ægte folkelighed og hvorfor er det, det går galt, når
den falske, festlige og fornøjelige folkelighed i knæfald for flertallet og i
misforstået hensyntagen til tidsånden bemægtiger sig gudstjenesten. 4. At være fortaltI foredraget "At være fortalt" beskriver jeg med levende fortællinger om
skæbner, jeg har mødt dels i levende live dels i litteraturen og filmen og om
hvilken styrke det er at være fortalt ind i en historie. 5. Martin A. Hansen og KristendommenForfatteren Martin A. Hansen, der kom fra et miljø, der var fortrolig med
kirke og kristentro, rettede i sin tid kritik mod kirken som institution, men
igennem hele forfatterskabet forsøgte han samtidig med held at vriste det
bærende ud af institutionens ofte kvælende favntag, nemlig evangeliet, og især i
de bedste og mest læste noveller, bl.a. ”Paaskeklokken”, ”Agerhønen” og
”Høstgildet”, lykkedes det i fiktionen for Martin A. Hansen at give samme
evangelium en frugtbar og livsnødvendig plads midt i livet. Foredraget handler
om dette skisma, som også blev et personligt anliggende for Martin A. Hansen.
Det finder senere i forfatterskabet et stærkt fiktivt udtryk i romanen
”Løgneren”, men det forløses også sluttelig i det store værk ”Orm og Tyr”. |
|||