Nils Holger Ellekilde er sognepræst emeritus. Og dertil ivrig jæger. Han
har jaget i Sverige, Polen, Ungarn, Hviderusland, Nordfrankrig, Belgien,
Irland Skotland, England, Tyrkiet og Afrika. Han har skrevet en række
jagtbøger og mange artikler i jagtbladene undervejs. Mest i den
humoristiske genre.
Hertil er han er meget historisk interesseret og har især beskæftiget
sig med sekter og religiøse opbruds bevægelser. Hvorfor tager folk
pludselig afstand fra deres kristendom, deres hjem og deres familie for
at følge en religiøs leder eller bevægelse ud i det uvisse. Og hvad der
kom ud af det.
Nils Holger Ellekilde kommer i hele landet med sine foredrag.
Et meget humoristisk, sjovt og underholdende foredrag, som bærer præg
af at foredragsholderen, så snart han har fri, skifter den sorte kjole
ud med det grønne jagttøj. Foredraget handler om natursyn, præstegerning
og om jagt i indland og udland.
Med mange anekdoter og sjove historier, med skæve vinkler og samtidigt
stor alvor om de væsentlige ting.
Om jægerne og jagterne herhjemme. Om oplevelser på udlandsjagt. Om
genindvielse af et skovkapel i det gamle Østpreussen under en
vildsvinejagt, om jagthunde, der forstyrrede en ortodoks gudstjeneste i
en lille landsby på grænsen til Hviderusland.
Om drivjagt i Tyrkiet og safarijagt i Afrika. Et givende foredrag for
både jægere og ikke jægere, for troende og ikke troende, og for dem der
gerne vil underholdes med lidt indhold og mening.
(Varigheden kan justeres. Fra 1 – 1/2 time.; honorar aften kr. 3.800,
eftermiddag kr. 2500 begge plus transport efter statens km takst)
Dette foredrag handler om den historiske virkelighed bag Selma
Lagerløfs roman Jerusalem, og Bille Augusts senere film med samme titel.
En dramatisk og tragisk historie om godtroende og vildledte menneskers
skæbne. Om en velhavende amerikansk sagførerhustru, hvis jernvilje førte
til de mange svenskeres ulykke efter deres udvandring i 1896.
Lykkedrømmen om at møde Jesus ved hans genkomst på Sions bjerg endte med
en retssag i 1934, men da var de fleste døde.
(Varigheden kan justeres. Fra 1 – 1/2 time.; honorar aften kr. 3.800,
eftermiddag kr. 2500 begge plus transport efter statens km takst)
Om den mormonske vækkelse i Danmark, og den efterfølgende meget store
udvandring til USA
I slutningen af 1800 tallet.
Om den byrdefulde og farlige rejse ofte med håndkærrer, da de ikke havde
råd til trækdyr og prærievogne på gennem de vilde vesten på vejen mod
Utah, det forjættede land.
Vi hører om selve troens oprindelse, åbenbaringer oplevet af en grovsmed
Josef Smith, hvilket førte til hans dannelse af trossamfundet ” Jesu
Kristi kirke af de sidste dages hellige”
Og derfra kommer disse pæne og høflige og velklædte unge mennesker, der
hvert år rejser fra Utah over til Europa som missionærer.
(Varigheden kan justeres. Fra 1 – 1/2 time.; honorar aften kr. 3.800,
eftermiddag kr. 2500 begge plus transport efter statens km takst)
Trods det faktum, at Danmark var det land, som kom lettest igennem 2.
verdenskrig, var danskernes hævntørst så massiv, brutal og ondsindet, at
det trodser enhver beskrivelse.
Man hævnede sig på kvinder og børn, på gamle og på syge, udmarvede
mennesker. Store skarer af civile tyske flygtninge kom hertil i 1945
både før og efter befrielsen. Heraf var tusinder af børn, mange af dem
uledsagede, idet deres forældre dels var døde og dels var blevet skilt
fra dem. Man nægtede dem lægehjælp, og de fik ingen ordentlig mad.
Børnene døde som fluer af underernæring og af de mest almindelige
børnesygdomme, som de med den rette pleje og ordentlig mad sagtens kunne
have overlevet.
Men danskerne var kolde og ligeglade. Da der var flest, var der 250.000
tyske flygtninge interneret i en lang række lejre med pigtråd om og
bevæbnede danske vagter med ordre til at skyde, hvis nogen forsøgte at
slippe ud. Forholdene var fortvivlende og rædselsfulde, især i tiden
lige efter befrielsen, hvor tyskerhadet var størst. ”Småbørn græd af
sult og skreg sig ind i døden, mens fortvivlede mødre samlede
mælkebøtter og blade for om muligt at få noget at spise” fortæller et
vidne fra en af de værste lejre lige efter befrielsen. Helt bevidst fik
de tyske flygtninge for lidt mad, fordi man ville vise de allierede, at
man efter 5 års tæt samarbejde med tyskerne alligevel var på den rette
side. 13.000 tyske flygtninge døde i Danmark i 1945 fra 1/1 – 31/12,
halvdelen af tiden således efter at freden var brudt ud. Af disse var
omkring 7000 børn. Og det er værd at bemærke, at 51 procent af disse
børn døde efter befrielsen, hvor der nu var fred og ingen fare. Men man
skulle så sandlig ikke have medlidenhed, for som der stod om de tyske
flygtninge i Information, modstandsbevægelsens blad: ”De skal ikke mærke
den ringeste medynk, og de skal vide, at som de selv har redt, skal de
komme til at ligge”
Foredraget bygger primært på overlæge og historiker Kirsten Lyloffs Phd
afhandling fra 2005, andre kilder og på eget arbejde.
(Varigheden kan justeres fra 1 – 2 timer. Honorar eftermiddag:
Kr.2.500,- Aften kr. 3.800 begge plus kørsel efter statens takst)
|
